Jeg taler ikke med nogen. Kun med min novemberkaktus – og Jesus. Jeg ligger med en halsinfektion, som er gået på stemmebåndene. Jeg kan ikke sige en lyd. Så er det godt at have en novemberkaktus – og Jesus. Vi kan tale sammen uden ord.
Jeg arvede min novemberkaktus fra min mor, da hun døde for snart 28 år siden. Den er tudsegammel, og meget trofast. Den står i vinduet her ved min seng.
Lige nu står den og strutter med bristefærdige knopper og taler om Julens glæde, barnet i krybben – og stjernerne. Vi glæder os sammen!
“Men når det bliverJul”, siger jeg,” så er du blomstret af, og kommer slet ikke med til festen.”- “Det er altid Jul i mit hjerte,” svarer den.
