Udgivet i Skriv en kommentar

Døden

Der går næppe en dag, hvor ikke jeg tænker på døden.
Det er der sådan set ikke noget at sige til, for den rykker jo nærmere og nærmere for hver dag. For hvert minut.

Det betyder ikke, at jeg forventer at dø hverken i dag eller i morgen – eller i år. Men alle os, som har passeret de 50, vi ved jo godt, at efter al sandsynlighed har vi flere dage bag os end foran os.

Og hvad betyder det så?
Her betyder det bl.a., at vi taler om døden.
Som fx hvor og hvordan vi vil begraves, – selvom jeg personligt nu tror, at jeg er ret indifferent, når min tid kommer.

Men møder vi en særlig smuk salme, kan vi hver især godt finde på at sige, at den gerne må blive sunget til vores begravelse.

Vi kan også tale om, at den og den person vil vi glæde os til at møde igen.

Og irriteres vi over noget hos den anden, kan vi gensidigt bekræfte hinanden i, at netop den ting vil vi nok komme til at savne en dag.

Som Willy Sørensen sagde engang i en radioprædiken:
Der er liv i døden
og død i livet
Og måske er der mest liv i livet
når døden er med i det.

Udgivet i Skriv en kommentar

Aktiv dødshjælp

Aktiv dødshjælp
Vores statsminister, Mette Frederiksen, citeres for på Folkemødet på Bornholm at gå ind for aktiv dødshjælp.
Det skræmmer mig.
Jeg bliver utilpas.
Hvad er det for en holdning til menneskelivet?
Argumentet skulle være, at alle har ret til en værdig død.
I min optik vil aktiv dødshjælp være den mest uværdige død, jeg kan forestille mig. Det er sådan vi gør med hund og kat, når vi kan se, at deres dage er talte, og vi ikke vil ofre mere på dem.

Eller som Hospice Lederforening skriver:
Hvis aktiv dødshjælp lovliggøres, vil det ændre forståelsen af omsorg. Døden vil blive medtænkt som et alternativ til pleje og lindring.

Og videre:
Det er yderst sjælden og i realiteten måske aldrig umuligt at bringe den døendes smerter og ubehag ned på et for patienten acceptabelt niveau.

Eller som en uhelbredeligt syg patient på Anker Fjord Hospice udtrykte sig, da hun blev spurgt, om hun havde overvejet muligheden for aktiv dødshjælp:
Ja, det har jeg. Men jo tættere, jeg kommer på døden, des mere holder jeg fast i livet.

Så lad os da droppe debatten om aktiv dødshjælp og i stedet bruge vore ressourcer til aktiv livshjælp!
❤️

Udgivet i Skriv en kommentar

Kristi Himmelfart

Hvorfor er Kristi Himmelfartsdag en helt særlig dag?
Fordi indtil den dag var Jesus knyttet til Israel. Det var her han blev født, levede, døde og opstod.
Det var også her han efter sin opstandelse viste sig for disciplene flere gange.

Men Kristi Himmelfartsdag for han til Himmels, da forlod han rent fysisk Israel for at kunne være hos alle.

Nu kan både du og jeg møde ham lige her, hvor vi er.
Vi behøver ikke rejse noget sted hen.
Jesus er overalt!
I dig – og i mig.

Tillykke med det 🇩🇰

Foto fra mit atelier i Hanstholm

,

Udgivet i Skriv en kommentar

Gud er over alt

Det hedder i trosbekendelsen:

Vi tror på Jesus Kristus, Guds enbårne søn, vor Herre
Undfnget ved Helligånden
Født af Jomfru Maria
Pint under Pontius Pilatus
Korsfæstet
Død og begravet
Nedfaret til dødsriget…..

I Det Gamle Testamente var dødsriget dér, hvor Gud ikke er.
Men da Jesus var død og begravet, nedfor han til dødsriget, eller til Helvede, som det hed tidligere.

Dér var han påskelørdag.

Herefter eksisterer der ikke noget sted, som er uden Gud.
Og ikke noget menneske, som er udenfor Guds rækkevidde.

Halleluja!

Kender du denne salme af N.F.S. Grundtvig:

1

I kvæld blev der banket på Helvedes port,
så dundrer den rullende torden,
herolden var stærk og hans budskab fuldstort,
thi lyttede alt under jorden.

2

»Fra Himlen jeg melder nu Helvedes kryb:
Fra jorden nedstiger en kæmpe,
han springer i gry over svælgende dyb,
for gråd selv i Helved at dæmpe.

3

Han vandrer på gløder som jomfru på gulv,
han tramper på øgler og drager,
hugormen han knuser, og Helvedes ulv
han binder, mens afgrunden brager.«

4

På albu sig rejste hver fange så brat,
det kunne ej djævle afværge,
som storme de hyled i bælgmørke nat,
og fnøs som ildsprudende bjerge.

5

På albu sig rejste hver fange så brat,
ej før blev i Helvede lyttet,
de lured om dag, og de lured om nat,
de ænsed ej ilddrage-spyttet.

6

Og trediedagen, da Hel-hanen gol,
og genfærd kom alle tilbage,
da skinned i Helvede Himmerigs sol,
i drømme slet ingen så mage.

7

Som skyerne hvide med stjernehob bleg
gik englene foran den bolde,
og brat som en sol han fra dybet opsteg
med guldrøde skyer til skjolde.

8

I Helvede skinned Guds herligheds glans,
guldfarved de djævle kulsorte,
men murene revned for stråler i glans,
af hængsel fløj Helvedes porte.

9

Sig rejste de fanger nu alle på stand,
men dog for kun dybt at nedknæle.
»Velkommen, velsignet, vor frelsermand!«
det lød fra utallige sjæle.

10

Nu »Adam, hvor er du?« blev hørt med en røst
som lærkens en pinsedagsmorgen;
da fødtes i Helved den evige trøst,
sin Hel-sot1 fik menneskesorgen! 

11

Da Eva tog ordet, gik Frelseren nær 
og sagde: “Min Søn og min Herre! 
Jeg ene det voldte, at vi ligger her, 
for jeg lod mig dåre, desværre! 

12

Den slange, som krymper i flammer sig nu,
sig bugted om kløgt-træets grene,
den glimred som guld, og den skød mig i hu:
Vi rådte for verden alene!

13

I råde for Himmel, I råde for jord,
så hvisled den smigrende stemme;
da blege og blå vi til Helvede fór,
langt andet vi fik at fornemme!

14

Men er du den sæd, mig blev lovet til bod,
undfanget og født af en kvinde,
da falder ej moder omsonst dig til fod,
forlades ej grusomt herinde.«

15

Fra soløjne milde to tårer nu faldt,
og underfuldt var det at skue,
med dejlige farver i krone-gestalt
sig danned om Eva en bue.

16

Så kyssed sin moder Guds herligheds glans
til under for alle de døde,
og op stod, som dronning, med regnbuekrans
skøn Eva, som angred sin brøde.

17

Ti tusinde mile end dybere ned
sank djævle, da Eva sig hæved,
de turde ej hyle, i læbe sig bed
og sitred, så jorderig bæved.

18

Fra Helvede steg nu den Herre så bold,
ham fulgte så fager en skare,
som solen på skyer han sattes på skjold,
profeterne alle ham bare.

19

Triumf blev der nu, hvor kun gråd hørtes før,
kun Død sad i Helved bedrøvet,
keruben oplod den forseglede dør,
skjoldvagten sig kasted i støvet.

Påske
Udgivet i Skriv en kommentar

Langfredag

Det var i dag Jesus blev lænket til en pæl
og pisket så blodet flød.
Det var i dag, han blev sømmet nøgen til et kors
og hængt op til spot og spe.
Det var i dag, han råbte:
Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig!

Og deraf ved du, 
at uanset hvor gudsforladt,
du kan føle dig,
så vil Jesus forstå dig 
og være hos dig.

Det var også i dag, 
han sagde til røveren:
I dag skal du være med mig i Paradis.

Hvis du beder ham,
vil han også sige det til dig!

Udgivet i Skriv en kommentar

Skærtorsdag

Så er det nu!
Solen er gået ned.
Jesus har spist påskemåltid med sine disciple.
Han har indstiftet nadveren.
Han har lagt sig på knæ foran hver enkelt.
Han har vasket deres fødder.

Judas er gået til ypperstepræsterne.
Her sælger han Jesus for 30 sølvpenge.

Jesus rejser sig
og går med disciplene over i Getsemane Have.
Han er bange.
Så bange at han sveder blod.

Sine tre nærmeste beder han våge sammen med sig;
men de falder i søvn.
Tre gange vækker han dem.
Han har brug for ikke at være alene.
Og tre gange falder de i søvn.

Jesus er så bange,
at han beder Faderen om at slippe.
Men hvorfor flygter han så ikke bare?
For din skyld!
For derfor kom han til verden – for at frelse dig!
Og derfor fortsætter han:
Dog ske ikke min, men din vilje!
Og så forlod angsten ham.

Ved midnatstid kom ypperstepræsterne med soldater.
Judas pegede Jesus ud med et kys.
Soldaterne og præsterne tog ham med sig
Og alle disciplene flygtede…

Det er, hvad det handler om i aften – og i nat.
Gud være lovet!

Udgivet i Skriv en kommentar

Mariæ Bebudelse

Stor tak til Jomfru Maria, fordi du sagde ja til at tage imod Jesus
med alt, hvad det førte med sig!

O Herre Jesus, lad din Ånd
mig kraftig overskygge
bered mit hjerte ved din hånd,
at du deri kan bygge,
at også jeg kan åndelig
undfange dig
og aldrig fra dig rykke.

DDS 71,5

Udgivet i Skriv en kommentar

Askeonsdag

Fasten begynder askeonsdag og varer 40 dage.
💜
I går blev jeg spurgt, om ikke fasten er en katolsk skik?
Og det er helt rigtigt. Fasten har katolske rødder, ligesom vores kirke jo også udspringer af den katolske kirke.
De første 1536 år var vores kirke ét med den katolske kirke – som egentlig betyder den almindelige kirke. Med reformationen gik vi hver til sit, og meget gled ud, som vi senere er begyndt at samle op på igen. Fx lysglober, pilgrimsvandringer, retræter, åndelig vejledning etc. Og her kommer fasten også ind.
💜
Naturen faster jo også nu. Der er smalhals for markens og skovens vilde dyr. Og flere og flere mennesker har de seneste år også fundet ud af at tage fastens velsignelser til sig som en forberedelse til Påsken.
💜
Forbilledet er dels Jesu 40 dages faste efter hans dåb; men også israeliternes 40 års ørkenvandring efter udfrielsen af fangenskabet i Ægypten.

2. Mosebog, som beskriver denne udfrielse – og som netop har 40 kapitler – er traditionel faste-læsning.
Fasten er en mulighed for at gøre op med de laster, som vi hver i sær er fanget af.
💜
Som et ydre tegn på fasten, kan man i dag i mange kirker få tegnet et askekors i panden, mens præsten siger: Husk, menneske, at du er støv, og til støv skal du vende tilbage.
Dette er en påmindelse om, hvor ringe betydning meget af det, vi fylder vore liv med, i virkeligheden har, for dermed at forberede os til Påskens store budskab: Livets sejr over døden.

Velsignet faste!
💜💜💜

Mit første askekors, Loyola Hall 2011
Udgivet i Skriv en kommentar

Kom frit frem…

Min due sidder i bjergkløften, i skjul på klippevæggen. Lad mig se din skikkelse, lad mig høre din stemme ;for din stemme er dejlig, din skikkelse er yndig. (Højs 2,14)

Højsangen er ét af mine yndlingsskrifter i Bibelen.


Janteloven siger, at du ikke skal tro, at du er noget: Duk nakken!

Men Bibelen siger noget andet.

Gud har ikke givet dig livet, for at du skal smyge dig rundt langs panelerne eller gå i et med tapetet. Kom frit frem! Du er en berigelse for verden!


Lad dig se, lad dig høre!
 Vis, hvad du har i dig!

– Du har fået det af Gud!

Udgivet i Skriv en kommentar

Gud leder efter dig…

Da dagen blev sval hørte de Gud Herren gå rundt i haven, og Adam og hans kvinde skjulte sig for ham inde mellem havens træer. (1. Mos 3,18)

I gamle dage var der noget, der hed at holde mørkning. Når solen går ned og dagen bliver sval, opstår der en særlig stemning. “Nu er timen til stilhed til bøn og til tanker” (Holger Lissner DDS 786,4).
Jeg forestiller mig, at det er dér Gud Herren går tur i haven. At netop dér, når lyset tager af, er der en særlig mulighed for at møde Gud.
Men Adam og Eva har skjult sig bag træer og figenblade. De har spist af det træ, de ikke kunne tåle, og derfor gemmer de sig.

Der er så meget, vi også kan gemme os bag, så vi måske slet ikke opdager Guds nærvær. TV, PC, arbejde, bekymringer etc. Men det ændrer ikke ved, at Han går derude og leder efter dig…