Udgivet i Skriv en kommentar

November

I aftes sprang den første blomst ud i min mors novemberkaktus.
Nu siger jeg godt nok ‘min mors’. Hun døde i 1994. Det vil sige for 30 år siden. Jeg ved ikke, hvor gammel sådan en november kaktus kan blive.
Gør du?

Den har stået i mit barndomshjem så længe, jeg kan huske.
Da min mor døde, overtog min far den, og siden flyttede den ind hos mig.

I en tid, hvor vores skrald fylder mere og mere. Hvor juleblomsterne ryger ud inden nytår, og mange sommerblomster får lov at dø med frosten, er der noget trygt og stabilt ved at have sådan en plante, som måske er ældre end mig.

Den blir aldrig pottet om. Den får aldrig ny jord. Både sommer og vinter står den nogle gange månedsvis uden én dråbe vand. Men i oktober kommer den hvert år med små, fine knopper. Og i november folder de sig ud i al deres skønhed.

Det er absolut ikke min fortjeneste!
Men den får mig til at tænke på Bjergprædikenen, hvor Jesus siger:
Vær ikke bekymrede…Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig?.. Læg mærke til, hvordan markens liljer gror. De arbejder ikke, de spinder ikke. Og jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som én af dem.
(Matt 6,25ff)

Udgivet i Skriv en kommentar

Alle Helgen

Den første søndag i november kalder vi Allehelgen Søndag. Det er en dag hvor vi i kirken i særlig grad mindes vore døde.
Alle søndage har en farve. Og jeg synes, det så fint, at Allehelgen Søndag er hvid. Man kunne måske have troet, at den ville være sort, sorgens farve. Men kun Langfredag er sort. Allehelgen Søndag er hvid ligesom kirkens store højtidsdage, Juledag, Påskedag m.v.
Hvid er kirkens festfarve. Vi klæder jo også vore dåbsbørn, konfirmandinder, brude m.v. i hvidt. Og mændene tager den hvide skjorte på, når det skal være fint.
Men er vore døde da noget at fejre? Noget at feste for?
Ja!
Selvom sorgen kan gøre ondt, og selvom den skal have lov at være der, er det vigtigt, at den ikke tager al pladsen.
Hvad havde du været uden dem, som du har mistet? Måske havde du slet ikke været her.
Der er minder, der gør ondt. Men der er også minder, der gør godt. Allehelgen Søndag er en særlig anledning til at takke for de gaver, som vi har fået igennem de af vore kære, som ikke er iblandt os mere.
🤍
Billedet her under er fra den norske Sjømannskirke i København i dag. Det er antependiet, som hænger – ikke foran alteret, men foran prædikestolen.
Den dominerende farve er hvid.
Midt på tæppet ses i blåt de græske bogstaver, Chi og Rho, som på græsk er de to første bogstaver i Kristus.
Midt i Kristusmonogrammet ses en hvid stjerne, måske julestjernen fra Bethlehem.
⭐️
Og bag monogrammet den gyldne påskesol, som skal minde os om, at døden aldrig er det sidste, men en helt ny begyndelse.
🌞
Kristus opstod fra de døde.
Vi skal opstå fra de døde!
DDS 223,6
❤️

Udgivet i Skriv en kommentar

Frans af Asissi, den 4. oktober

Frans af Assisi, er grundlæggeren af Franciskanerordenen. Hans helgendag er 4. oktober. Den nuværende pave, Frans, har taget navn efter ham.
Frans af Assisi er bl.a. kendt for at kunne tale med dyrene og blomsterne.
Men det kan du jo også. De er en del af Guds skaberværk, og i dem kan vi møde Gud.
Hvis ikke du har prøvet, så prøv!
Og du vil opdage, at de svarer dig. På deres måde.

Vi har også overleveret flere bønner af Frans af Asissi.
Bl.a. denne, som jeg har arvet – broderet på en klokkestreng:

Herre, gør mig til et redskab for din fred.
Lad mig bringe kærlighed, hvor hadet råder.
Lad mig bringe tilgivelse, hvor uretten råder.
Lad mig bringe enighed, hvor ufreden råder.
Lad mig bringe sandhed, hvor løgnen råder.
Lad mig bringe tro, hvor tvivlen råder.
Lad mig bringe håb, hvor fortvivlelsen råder.
Lad mig bringe lys, hvor mørket råder.
Lad mig bringe glæde, hvor tristheden råder.
Herre,
lad mig ikke så meget søge at blive trøstet, som at trøste,
ikke så meget at blive forstået, som at forstå,
ikke så meget at blive elsket, som at elske.

For det er ved at give, at man får.
Det er ved at glemme sig selv, at man finder sig selv.
Det er ved at tilgive, at man finder tilgivelse.
Det er ved at dø, at man opstår til evigt liv.

Udgivet i Skriv en kommentar

Kristi Himmelfart og Jesu genkomst

Om Kristi Himmelfart skriver evangelisten Lukas:
Jesus tog dem med ud af byen, hen i nærheden af Betania, og løftede sine hænder og velsignede dem. Idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og blev båret op til himlen (Luk 24,50f).

Og Lukas fortsætter i Apostlenes Gerninger:
Som de nu stirrede mod himlen, mens Jesus fór bort, se, da stod der to mænd i hvide klæder hos dem. De sagde: »Hvorfor står I og ser op mod himlen, galilæere? Den Jesus, som er blevet taget fra jer op til himlen, skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare op til himlen (ApG 1,10f).

Jeg har ledt og ledt efter et billede af Kristi Himmelfart, som kan illustrere dette, som jeg ser det for mig: Jesus, der strækker sine arme ud imod disciplene, så hans ansigt og arme (og ikke hans fødder) bliver det sidste, de ser af ham.

For netop sådan, siger Lukas, skal vi se Jesus komme igen, med armene strakt ud imod os til velsignelse.

Ofte kaldes den dag, hvor Jesus kommer igen, for dommedag. Måske vil det være mere rigtigt at kalde den Velsignelsens Dag? Jesus siger jo også selv: jeg er ikke kommet for at dømme verden, men for at frelse verden (Joh 12,47).

Glæd dig!

Udgivet i Skriv en kommentar

Hvorfor holder vi Påske?

Ja, hvorfor holder du påske, hvis du gør det?

I går talte jeg med vores yngste barnebarn, Elisabeth på 4 år. Hun havde lige fået påskeferie.

Ved du, hvorfor vi holder Påske? spurgte jeg.

Hun tænkte sig længe om….
Havde de sagt noget om det i børnehaven?
Havde mor eller far sagt noget om det? Eller andre?

Efter lang betænkningstid svarede hun: Nej, det ved jeg ikke.

Men du ved godt, hvorfor vi fejrer Jul?

Ja, det vidste hun godt. Vi fejrer Jul, fordi Jesus blev født.
Og, fortsatte farmor, vi fejrer Påske, fordi selvom de slog ham ihjel, blev han tre dage efter levende igen.

  • Men man kan da ikke blive levende igen, hvis man er død.
  • Jesus kunne. Og han har lovet, at alle, der tror på ham, også skal blive levende igen, når de dør. Men ikke her på jorden. De skal leve sammen med ham – og alle de holder af – i Himlen. Vi holder Påske for at fejre, at livet er stærkere end døden, fordi lyset er stærkere end mørket.
  • Elisabeth nikkede…

    Hvad ville du have svaret dit barnebarn?

10 dages vejledt stilleretræte

Kristusmystik

Denne retræte udgør en trediedel af den ignatianske 30-dages retræte.

Selv gennemførte jeg Ignatius af Loyolas åndelige øvelser, også kaldet exercitier, på Loyola Hall i Rainhill i England i 2001, og det er det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv.

Siden 2015 har jeg haft den stor glæde en til to gange årligt at tilbyde dem i samarbejde med Joachim Grün på Solåsen Pilegrimsgård.
Fra 2024 har vi desuden Filip Løvgren med i lederteamet.

Om du synes 10 dage er for meget, kan du også søge om blot at være med enten de 5 første eller de 5 sidste dage.

Læs den fulde beskrivelse her: Ignatius’ Åndelige Øvelser

10 dages vejledt stilleretræte

Denne retræte udgør en trediedel af den ignatianske 30-dages retræte.

Selv gennemførte jeg Ignatius af Loyolas åndelige øvelser, også kaldet exercitier, på Loyola Hall i Rainhill i England i 2001, og det er det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv.

Siden 2015 har jeg haft den stor glæde en til to gange årligt at tilbyde dem i samarbejde med Joachim Grün på Solåsen Pilegrimsgård.
Fra 2024 har vi desuden Filip Løvgren med i lederteamet.

Om du synes 10 dage er for meget, kan du også søge om blot at være med enten de 5 første eller de 5 sidste dage.

Læs den fulde beskrivelse her: Ignatius’ Åndelige Øvelser

Udgivet i Skriv en kommentar

Om autoriteter

Sardina

Om vinteren bor vi i Sardina del Norte på Gran Canaria. Om søndagen går vi i den lokale kirke, San Telmo. I dag var evangeliet om Jesus, der uddriver en ond ånd (Mark 1, 21-28).

Selvom jeg efterhånden forstår en del spansk, forstår jeg ikke alt, hvad præsten siger. Men det lysbillede, som kom op på væggen over ham, var i sig selv for mig en prædiken.

Til højre ser vi en dæmon på en talerstol med mange mikrofoner. Og netop sådan er det. De onde ånder taler gerne MEGET højt.
Til venstre ser vi Jesus, som trækker stikket til alle dæmonens mikrofoner.
Ovenover står der: Han talte med AUTORITET og uddrev dæmoner.

Og det blev for mig spørgsmålet i dag:
Hvem har autoriteten i mit liv?
Er det de onde ånder, som råber højt?
Eller lader jeg Jesus lukke munden på dem?

At tro, at jeg selv er herre i mit liv, ville være for naivt.
Men jeg har forhåbentlig indflydelse på, hvem jeg giver taleret.

Udgivet i Skriv en kommentar

Om at gå i kirke…

En mand, som gik i kirke hver søndag (det kunne have været mig) blev engang spurgt: “Er du virkelig så from, at det er nødvendigt, at gå i kirke hver søndag?”

“Nej,” svarede han, “jeg er så stor og glemsom en synder, at det er nødvendigt at komme derhen hver uge – mindst!”

Om vinteren bor vi i Sardina del Norte på nordvestlige hjørne af Gran Canaria. Det er en lille fiskerby, hvor der stort set kun tales spansk. Der er nadvergudstjeneste i kirken hver søndag kl. 10 og hver torsdag kl 19.

Selvom jeg træner flittigt med det spanske, er det meget lidt af det, som jeg forstår. Og præsten forstår ikke engelsk. Alligevel er det nødvendigt at komme der hen. Selvom Gud er over alt, er han alligevel på en særlig måde i kirken – og ikke mindst i nadveren.

Jeg mærker det, når jeg går derfra. Jeg er blevet et nyt menneske. Det holder så desværre ikke så længe. Så må jeg derhen igen…