Udgivet den Skriv en kommentar

At føde…

 

Den 8. december, fejrer katoliker verden over Jomfru Marias ubesmittede undfangelse, som det hedder.

Pga mit helbred arbejder jeg i Sardina del Norte om vinteren. Her er sproget spansk, og derfor læser jeg hver dag evangeliet på spansk. Og her lagde jeg så i dag mærke til, at det ‘at føde’ på spansk hedder ‘dar a luz’, dvs at give til lys. Er det ikke smukt?

For det vil jo sige, at din mor ikke bare har født dig, hun har givet dig til lyset. Du er et lysets barn!

Og hvis du har børn, har du ikke bare født dem, selvom det også er stort. Du har givet dem til lyset. Dine børn er lysets børn.

Udgivet den Skriv en kommentar

Advent

Glædelig første søndag i advent 🕯

Advent betyder komme.
Ham, vi venter skal komme, er Gud, der blev født som et lille barn i en stald i Bethlehem, for der var ikke plads andre steder.

Men hvis han blot blev født på den anden side af jorden for 2000 år siden, hvilken betydning har det så for mig i dag?

Det har ikke den store betydning, hvis ikke du åbner dig for ham.
Adventstiden er en forberedelsestid.
At forberede sig til Jul, er mere end at bage småkager, det er at åbne sig, at give plads for Gud.

Hvordan gør jeg det?
Ved at sætte tid af til stilhed, eftertanke, fordybelse…
Fx ved at sidde og kigge lidt på fødselsikonen her.
Hvilke tanker og følelser vækker den i dig?

Får du lyst til at sige noget til nogen af dem, kan du gøre det.
Måske har de også noget at sige til dig?

Udgivet den Skriv en kommentar

Hvem spiser du sammen med?

 

 

I mange uger har jeg været alene med Himlen og Havet. Mange bryder sig ikke om at spise alene. Jeg spiser aldrig alene. Jeg dækker op med lys og blomster eller andet smukt, som fx naturen. Og så lægger jeg en Bibel ved siden af min tallerken og begynder måltidet med at læse ét enkelt vers dér. Og mens vi spiser, sidder Jesus og jeg så og taler om det. Det er godt selskab 😊

Udgivet den Skriv en kommentar

Døden

Jeg sidder hver aften ved et dødsleje.
Når solen går ned, og dagen dør.
Jeg sidder er ser på himlen, på skyerne.
Nogle gange er det farverigt og storslået.
Andre gange gråt i gråt.
Når de sidste røde farver blegner, tænker jeg på, at engang skal også mine røde læber blegne, farven forsvinde fra min hud. Og den vil blive kold.

Hvilke tanker gør du dig om din død?

Jeg tænker, at hvis jeg aldrig før havde set en solnedgang, så vile jeg tro, at nu var alt slut, at nu var der kun kulden og mørket tilbage.
Men jeg har oplevet det før. Jeg ved, at solen står op igen.
Og ligesådan tror jeg på, at også vi skal opstå – til evigt liv.

Udgivet den Skriv en kommentar

Frygt ikke!

Forleden var jeg med børnebørnene i bunkers fra 2. Verdenskrig. Der var koldt, klamt og slimet. Og det var vanskeligt ikke at blive bange, når vi i mørket blev væk fra hinanden.
Men holdt vi i hånden, gik det fint.

“Du skal ikke være bange, der er ikke noget at være bange for!”
Sådan siger vi voksne tit.
Men det passer ikke!

Det er masser at være bange for!

I Bibelen står der 365 gange: Frygt ikke!
Ikke fordi der ikke er noget at være bange for, for det er der.
“Men frygt ikke, for jeg er med dig” – siger Jesus.
Du er aldrig alene, og derfor behøver du ikke være bange.
🕊

Udgivet den Skriv en kommentar

Hvordan får jeg det bedre?

..
“Jeg har det så dårligt, hvad skal jeg gøre for at få det bedre? spurgte eleven til sin mester.
“Du skal gøre noget bedre,” svarede mesteren.
🌱
Når vi har det dårligt, holder vi ofte op med at gøre det, der gør godt.
Jeg får måske ikke bedt mine tidebønner, får spist det forkerte, kommer ikke ud, får ikke malet…
Selvom jeg godt ved, at det lige præcis er det, der skal til, for at jeg vil få det bedre.
Men hvorfor gør jeg det så ikke?
Fordi jeg ikke magter det.
Og det kan jeg så synke ned i.
Indtil jeg vælger at bede Gud om hjælp.
For Han, der oprejste Jesus fra de døde, kan også oprejse mig.
Og dig!
Lige nu…
Udgivet den Skriv en kommentar

Vi skal opstå fra de døde…

Denne gamle Påske-ikon viser, hvordan Kristus har været i dødsriget og forkyndt Gudsriget og nu, Påskemorgen, henter alle de døde med sig op af graven.
Adam har han i sin højre hånd, og Eva står klar ved den venstre.
🌼
Som vi også synger med Grundtvig (DDS 223):
Kristus opstod fra de døde!
Vi skal opstå fra de døde!
🌼
Glædelig Påske!
Udgivet den Skriv en kommentar

Mørket er ikke mørke…

“Låner jeg morgenrødens vinger
og slår mig ned, hvor Havet ender…”
Sl 139:9
Ja, det har jeg gjort.
Morgenrøden lånte mig sine vinger, og nu er vi her.
Alene med Himlen og Havet.
🌊🌊🌊🌊🌊
“Og siger jeg: »Mørket skal dække mig,
lyset blive til nat omkring mig,«
så er mørket ikke mørke for dig,
natten er lys som dagen,
mørket er som lyset.” (Sl 139:11-12)
🌊🌊🌊🌊
Nogle ignorer corona-epidemien, som hærger lige nu.
Andre bliver bange.
Men uanset hvor mørkt, det ser ud for os,
så er mørket ikke mørke for Gud.
Det synes jeg er godt at vide 💥
🌊🌊🌊
Hilsen fra Havet
Inge Merete
Udgivet den Skriv en kommentar

Overgivelsens fem faser…

Nu ligger jeg så igen her med bronkitis.
Det sker som regel nogle gange om året, – altid ligesom det går allerbedst.
Og mønsteret er som oftest det samme:

  1. Ignorering
    Jeg lukker øjne og ører for symptomerne, trætheden og ubehaget hver gang, jeg synker.
  2. Benægtelse
    Nej, jeg er ikke ved at blive syg. Nogle halstabletter, en håndfuld C-vitaminer og et par Panodil, og så har jeg det nok meget bedre i morgen.
  3. Kapitulering
    Nej, jeg fik det ikke bedre og kryber i seng med honningmælk, hvidløg og en flaske gensing.
  4. Adspredelse
    Jeg trøster mig med chokolade og lakrids og begynder at spille Wordfeud med tilfældige modstandere, og når de er for længe om deres træk, inviterer jeg bare en ny, en ny, en ny…
    Jeg haster og hoster, nyser og fryser – mens feberen stiger, og jeg taber spil efter spil.
  5. Overgivelse
    Når jeg ikke kan spise mere chokolade og heller ikke orker at tabe flere spil, lægger jeg det endelig fra mig, stirrer ud i luften, trækker vejret – og griber til reolen efter en bog med lødig kost til sjælen.
    Langsomt indfinder freden sig.
    Og jeg takker min Skaber, som endnu engang ud af sin store omsorg har trukket i bremsen.
    Hvor er det velsignet at blive passet så godt på 🙂
Udgivet den Skriv en kommentar

Hvor er du på vej hen??

 

 

Den som lever i en tilstand af løgn og hverken overfor sig selv eller ander erkender sandheden, er hele tiden under psykisk pres og skal bruge en masse energi på at beskytte sine løgne og ikke blive afsløret.
Hvor sandheden råder, er der derimod fred og frihed.
“Sandheden skal gøre jer frie” (Joh 8,32).
Når vi fristes til at lyve, kan det være godt at spørge sig selv:
Hvad er det, jeg er bange for?
Hvorfor vælger jeg den vej?

Løgn og uærlighed er hårdt arbejde, det er at gå imod og krænke den, du er skabt til at være.
Sandhed er at være den, du er.