Kategori: Bøn

Da dagen blev sval hørte de Gud Herren gå rundt i haven, og Adam og hans kvinde skjulte sig for ham inde mellem havens træer. (1. Mos 3,18)

I gamle dage var der noget, der hed at holde mørkning. Når solen går ned og dagen bliver sval, opstår der en særlig stemning. “Nu er timen til stilhed til bøn og til tanker” (Holger Lissner DDS 786,4).
Jeg forestiller mig, at det er dér Gud Herren går tur i haven. At netop dér, når lyset tager af, er der en særlig mulighed for at møde Gud.
Men Adam og Eva har skjult sig bag træer og figenblade. De har spist af det træ, de ikke kunne tåle, og derfor gemmer de sig.

Der er så meget, vi også kan gemme os bag, så vi måske slet ikke opdager Guds nærvær. TV, PC, arbejde, bekymringer etc. Men det ændrer ikke ved, at Han går derude og leder efter dig…

Da kom Herren og stillede sig foran ham, og han kaldte ligesom de andre gange: »Samuel, Samuel!« Og Samuel svarede: »Tal, Herre, din tjener hører!« (1. Sam 3,10)

Når Herren stiller sig foran Samuel, betyder det ikke, at Samuel ser ham.   “Ingen har nogensinde set Gud” (1. Joh 4,12). Men Samuel fornemmer noget, der ikke kommer fra ham selv, og han har fået at vide, at det han fornemmer, er Gud. Derfor svarer han ham.

Måske har Gud også stået foran dig mange gange, når du følte dig berørt af en solnedgang, et musikstykke, en vandpyt, en sms…
Hvordan ville det være for dig at svare ham?