Frans af Assisi, er grundlæggeren af Franciskanerordenen. Hans helgendag er 4. oktober. Den nuværende pave, Frans, har taget navn efter ham.
Frans af Assisi er bl.a. kendt for at kunne tale med dyrene og blomsterne.
Men det kan du jo også. De er en del af Guds skaberværk, og i dem kan vi møde Gud.
Hvis ikke du har prøvet, så prøv!
Og du vil opdage, at de svarer dig. På deres måde.
Vi har også overleveret flere bønner af Frans af Asissi.
Bl.a. denne, som jeg har arvet – broderet på en klokkestreng:
Herre, gør mig til et redskab for din fred.
Lad mig bringe kærlighed, hvor hadet råder.
Lad mig bringe tilgivelse, hvor uretten råder.
Lad mig bringe enighed, hvor ufreden råder.
Lad mig bringe sandhed, hvor løgnen råder.
Lad mig bringe tro, hvor tvivlen råder.
Lad mig bringe håb, hvor fortvivlelsen råder.
Lad mig bringe lys, hvor mørket råder.
Lad mig bringe glæde, hvor tristheden råder.
Herre,
lad mig ikke så meget søge at blive trøstet, som at trøste,
ikke så meget at blive forstået, som at forstå,
ikke så meget at blive elsket, som at elske.
For det er ved at give, at man får.
Det er ved at glemme sig selv, at man finder sig selv.
Det er ved at tilgive, at man finder tilgivelse.
Det er ved at dø, at man opstår til evigt liv.
Kategori: Bøn
Bøn
Moder Teresa blev engang spurgt, hvordan hun kunne overkomme så meget.
“Jeg beder,” svarede hun.
Og hvad siger du så, når du beder?
– Jeg siger ikke noget. Jeg lytter.
Og hvad siger Gud så?
– Han siger ikke noget. Han lytter.
Om autoriteter
Om vinteren bor vi i Sardina del Norte på Gran Canaria. Om søndagen går vi i den lokale kirke, San Telmo. I dag var evangeliet om Jesus, der uddriver en ond ånd (Mark 1, 21-28).
Selvom jeg efterhånden forstår en del spansk, forstår jeg ikke alt, hvad præsten siger. Men det lysbillede, som kom op på væggen over ham, var i sig selv for mig en prædiken.
Til højre ser vi en dæmon på en talerstol med mange mikrofoner. Og netop sådan er det. De onde ånder taler gerne MEGET højt.
Til venstre ser vi Jesus, som trækker stikket til alle dæmonens mikrofoner.
Ovenover står der: Han talte med AUTORITET og uddrev dæmoner.
Og det blev for mig spørgsmålet i dag:
Hvem har autoriteten i mit liv?
Er det de onde ånder, som råber højt?
Eller lader jeg Jesus lukke munden på dem?
At tro, at jeg selv er herre i mit liv, ville være for naivt.
Men jeg har forhåbentlig indflydelse på, hvem jeg giver taleret.
Johannes af Korset
Johannes af Korset er én af mine læremestre. Han døde den 14. dec. 1591. Helgener fejres gerne på deres dødsdag, den dag de trådte ind i Himlen.
På et tidspunkt var Johannes i ni måneder spærret inde i en lille bitte celle uden lys, et tidligere latrin. Her blev han – af sine egne – udsat for fysisk og psykisk tortur.
Og her skrev han sine første digte – fyldt af lys og kærlighed.
Fra Johannes ved vi, at mørke ikke nødvendigvis er et negativt ord.
Det er i jordens mørke, at kornet spirer og gror.
Det er i livmoderens mørke, at børn undfanges.
Og det var i nattens mørke, før solen stod op, at Jesus opstod fra de døde.
Store ting sker ofte i mørke.
Og for at få vores fulde opmærksomhed, inviterer Gud os nogle gange ind i mørket – eller ud i ørkenen.
“Ud i den lykkeligey nat,
hemmeligt så ingen så mig,
og selv så jeg intet,
det eneste, som ledte mig,
var det lys, der brændte i mit hjerte.”
Den Dunkle Nat, 3.
Gud leder efter dig…
Da dagen blev sval hørte de Gud Herren gå rundt i haven, og Adam og hans kvinde skjulte sig for ham inde mellem havens træer. (1. Mos 3,18)
I gamle dage var der noget, der hed at holde mørkning. Når solen går ned og dagen bliver sval, opstår der en særlig stemning. “Nu er timen til stilhed til bøn og til tanker” (Holger Lissner DDS 786,4).
Jeg forestiller mig, at det er dér Gud Herren går tur i haven. At netop dér, når lyset tager af, er der en særlig mulighed for at møde Gud.
Men Adam og Eva har skjult sig bag træer og figenblade. De har spist af det træ, de ikke kunne tåle, og derfor gemmer de sig.
Der er så meget, vi også kan gemme os bag, så vi måske slet ikke opdager Guds nærvær. TV, PC, arbejde, bekymringer etc. Men det ændrer ikke ved, at Han går derude og leder efter dig…
Hvordan vil du svare?
Da kom Herren og stillede sig foran ham, og han kaldte ligesom de andre gange: »Samuel, Samuel!« Og Samuel svarede: »Tal, Herre, din tjener hører!« (1. Sam 3,10)
Når Herren stiller sig foran Samuel, betyder det ikke, at Samuel ser ham. “Ingen har nogensinde set Gud” (1. Joh 4,12). Men Samuel fornemmer noget, der ikke kommer fra ham selv, og han har fået at vide, at det han fornemmer, er Gud. Derfor svarer han ham.
Måske har Gud også stået foran dig mange gange, når du følte dig berørt af en solnedgang, et musikstykke, en vandpyt, en sms…
Hvordan ville det være for dig at svare ham?
Hvordan lære vi at genkende Guds stemme?
For tredje gang kaldte Herren: »Samuel!« Han stod op og gik hen til Eli og sagde: »Du kaldte på mig, her er jeg!« Da forstod Eli, at det var Herren, der kaldte på drengen, og han sagde til Samuel: »Gå hen og læg dig til at sove. Hvis der bliver kaldt på dig igen, skal du sige: Tal, Herre, din tjener hører!« (1. Sam 3,8-9)
Ofte skal vi have hjælp for at lære Guds stemme at kende. Nogen skal forklare os, at det vi ser, hører eller føler, at det, der berører os, at det kan være Gud.
Måske kan Julian af Norwish’ definition være en hjælp: “Gud er alt, som gør dig godt.
Kender du Guds stemme?
?Igen kaldte Herren: »Samuel!« Han stod op og gik hen til Eli og sagde: »Du kaldte på mig, her er jeg!« Men Eli svarede: »Jeg har ikke kaldt, min søn. Læg dig til at sove igen.« Samuel kendte nemlig endnu ikke Herren (1. Sam 3,6-7)
Gang på gang går Samuel ind til Eli, fordi han tror, Eli har kaldt på ham. For han har hørt noget, og der var jo ikke andre. Og “Samuel kendte nemlig endnu ikke Herren”.
Hvor ofte har Gud mon kaldt på dig, uden du vidste, at det var ham?
Det kan være igennem naturen, musikken, kunsten, et par barneøjne… Du mærkede, at du blev berørt; men var du bevidst om, hvem det var, der rørte dig?
Og fik du svaret?
Ellers kan du jo gøre det nu…
Septuagesima
Har jeg ikke lov til at gøre, hvad jeg vil, med det, der er mit?
Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god?
(Matt 20,15)
💜
‘Septuagesima’, betyder den halvfjerdsindstyvende dag før påske.
Det er dermed dagen, hvor nedtællingen begynder, og dermed skifter kirkeåret farve fra grøn til lila.
Lilla er fordybelsens og eftertankens farve.
💜
I kirken fortælles der de ulige år om arbejderne i vingården.
Da der skal udbetales løn, bliver de, der har arbejdet hele dagen, sure, fordi de, der kun har arbejdet en time får det samme i lønposen.
💜
Kender du til den slags misundelse?
Jeg gør. Den er gift for sjælen.
Åh Gud, jeg beder dig, giv mig tilfredshedens gave 🙏
Hvad har du brug for at bede om hjælp til i dag?
Bed for dem, du kender – og dem, du ikke kender
Sandelig, sandelig siger jeg jer: Beder I Faderen om noget i mit navn, skal han give jer det. (Joh 16,24)
Vi sad 11 km oppe i et fly. Der havde været forsinkelser, en del turbulens, og da vi begyndte nedstigningen, begyndte et af børnene igen at græde helt utrøsteligt. Det fortsatte og fortsatte…
Så fik jeg den ide at bede Gud sende en engel til at trøste barnet og vugge det og måske blidt blæse luftpropperne ud af dets øre. Og langsomt begyndte gråden at tage af for hurtigt at stoppe.
Det er forunderligt, hvad bøn kan udrette.
Hvem vil du bede for i dag?