Udgivet i Skriv en kommentar

Jesus og kvinderne

Her ser du Jesus, som jeg så ham i én af kirkerne på Gran Canaria. Det refererer til Palmesøndag 🌿 hvor Jesus hyldes som konge 👑 da han rider ind i Jerusalem.

Hvis du har været i kirke Palmesøndag, har du måske også hørt en anden beretning, nemlig om kvinden, der salvede Jesus med en krukke meget kostbar olie.

Det er to forskellige måder at sige det samme på. At blive salvet er at blive udråbt til konge af Gud. Jf. 1. Sam. 16ff.
Det usædvanlige her er bare, at det er en kvinde, der gør det. Alle andre steder i Bibelen er det mænd, der salver.

Men flere gange ser vi jo, at Jesus netop udvælger kvinder til opgaver, der traditionelt var tillagt mænd.

Således også næste søndag, hvor det er kvinder, Jesus sender med evangeliet om hans opstandelse, det som hele kirken bygger på.

Hvorfor nævner jeg det? Fordi jeg til min store forbløffelse har oplevet, at der er blevet sat spørgsmålstegn ved min identitet og ret til at være præst.

Men tilbage til dagens tema: Jesu hyldest som konge 🌿🫏🌿👑🌿
For hvad sker der fem dage senere, da det viser sig, at Jesus ikke vil være den konge, de ønsker sig, som skal helbrede alle syge, bespise alle sultne og smide besættelsesmagten ud med magt? Da får piben en anden lyd: Korsfæst ham, korsfæst ham!

Og det er så spørgsmålet til alle os i dag: Hvordan reagerer vi, når Jesus ikke giver os det, som vi forventer? Er han så stadig din konge?

Guds velsignelse og fred 🌿
Inge Merete Gross

Udgivet i Skriv en kommentar

Alle Helgen

Den første søndag i november kalder vi Allehelgen Søndag. Det er en dag hvor vi i kirken i særlig grad mindes vore døde.
Alle søndage har en farve. Og jeg synes, det så fint, at Allehelgen Søndag er hvid. Man kunne måske have troet, at den ville være sort, sorgens farve. Men kun Langfredag er sort. Allehelgen Søndag er hvid ligesom kirkens store højtidsdage, Juledag, Påskedag m.v.
Hvid er kirkens festfarve. Vi klæder jo også vore dåbsbørn, konfirmandinder, brude m.v. i hvidt. Og mændene tager den hvide skjorte på, når det skal være fint.
Men er vore døde da noget at fejre? Noget at feste for?
Ja!
Selvom sorgen kan gøre ondt, og selvom den skal have lov at være der, er det vigtigt, at den ikke tager al pladsen.
Hvad havde du været uden dem, som du har mistet? Måske havde du slet ikke været her.
Der er minder, der gør ondt. Men der er også minder, der gør godt. Allehelgen Søndag er en særlig anledning til at takke for de gaver, som vi har fået igennem de af vore kære, som ikke er iblandt os mere.
🤍
Billedet her under er fra den norske Sjømannskirke i København i dag. Det er antependiet, som hænger – ikke foran alteret, men foran prædikestolen.
Den dominerende farve er hvid.
Midt på tæppet ses i blåt de græske bogstaver, Chi og Rho, som på græsk er de to første bogstaver i Kristus.
Midt i Kristusmonogrammet ses en hvid stjerne, måske julestjernen fra Bethlehem.
⭐️
Og bag monogrammet den gyldne påskesol, som skal minde os om, at døden aldrig er det sidste, men en helt ny begyndelse.
🌞
Kristus opstod fra de døde.
Vi skal opstå fra de døde!
DDS 223,6
❤️

Udgivet i Skriv en kommentar

Om autoriteter

Sardina

Om vinteren bor vi i Sardina del Norte på Gran Canaria. Om søndagen går vi i den lokale kirke, San Telmo. I dag var evangeliet om Jesus, der uddriver en ond ånd (Mark 1, 21-28).

Selvom jeg efterhånden forstår en del spansk, forstår jeg ikke alt, hvad præsten siger. Men det lysbillede, som kom op på væggen over ham, var i sig selv for mig en prædiken.

Til højre ser vi en dæmon på en talerstol med mange mikrofoner. Og netop sådan er det. De onde ånder taler gerne MEGET højt.
Til venstre ser vi Jesus, som trækker stikket til alle dæmonens mikrofoner.
Ovenover står der: Han talte med AUTORITET og uddrev dæmoner.

Og det blev for mig spørgsmålet i dag:
Hvem har autoriteten i mit liv?
Er det de onde ånder, som råber højt?
Eller lader jeg Jesus lukke munden på dem?

At tro, at jeg selv er herre i mit liv, ville være for naivt.
Men jeg har forhåbentlig indflydelse på, hvem jeg giver taleret.

Udgivet i Skriv en kommentar

Om at gå i kirke…

En mand, som gik i kirke hver søndag (det kunne have været mig) blev engang spurgt: “Er du virkelig så from, at det er nødvendigt, at gå i kirke hver søndag?”

“Nej,” svarede han, “jeg er så stor og glemsom en synder, at det er nødvendigt at komme derhen hver uge – mindst!”

Om vinteren bor vi i Sardina del Norte på nordvestlige hjørne af Gran Canaria. Det er en lille fiskerby, hvor der stort set kun tales spansk. Der er nadvergudstjeneste i kirken hver søndag kl. 10 og hver torsdag kl 19.

Selvom jeg træner flittigt med det spanske, er det meget lidt af det, som jeg forstår. Og præsten forstår ikke engelsk. Alligevel er det nødvendigt at komme der hen. Selvom Gud er over alt, er han alligevel på en særlig måde i kirken – og ikke mindst i nadveren.

Jeg mærker det, når jeg går derfra. Jeg er blevet et nyt menneske. Det holder så desværre ikke så længe. Så må jeg derhen igen…