At bede er for sjælen, hvad vejrtrækningen er for din krop.
Der er bare den forskel, at hvis du glemmer at trække vejret, tager Gud over og puster sin livgivende ånde ind i dig. Men hvis du glemmer at bede, er det ikke sikkert, at du opdager det. Det kan gå ligesom hvis du kaster en frø ned i en gryde vand. Hvis vandet er for varmt, springer den straks op igen. Men hvis vandet er koldt, vil den som regel blive siddende. Og hvis du så langsom skruer op for varmen, opdager den det ikke. Den vil lige så stille blive kogt – og dø.
Ofte opdager vi heller ikke, hvis vi glemmer at bede. Og lige så stille lader vi vores sjæl tage skade.
Derfor skal bøn indarbejdes, så det bliver en vane – lige så selvfølgeligt som at børste tænder.
Det er her hjælpsom at have et bestemt sted og et fast tidspunkt.
Det kan du læse mere om i min bog “Træd nye spor”.
Det kan også være en hjælp at hente inspiration ude fra.
Derfor får du i denne menu nogle forslag, som har været til stor hjælp for mig.
Lad os mødes i bønnen!
.
.
.
.
.
.
