
Diakrisis er græsk og betyder at skelne. Her i betydningen at skelne ånder, dvs at skelne mellem Lys og mørke, Liv og død.
På engelsk hedder det discernment.
Jeg tager i dag himlen og jorden til vidne imod jer: Jeg har stillet dig over for livet og døden, velsignelsen og forbandelsen. Så vælg da livet!
(5. Mos 30,19)
Sådan siger Moses til Israeliterne, inden de skal ind i det forjættede land.
Vi har hver dag, ja hvert eneste øjeblik den samme valgmulighed. Men hvordan vælge, hvis man ikke har lært at kende forskel?
For Ignatius af Loyola var det helt essentielt at lære at kende forskel på lysets engel og mørkets engel – som han formulerer sig.
Desuden vil vi også se nærmere på, hvad både Johannes af Korset og Martin Luther har at sige i denne sag.