Så blev det Advent. Farven lilla binder advent og faste sammen. Begge markeres med lilla, fordybelsens, eftertankens og selvransagelsens farve.
Som fasten er forberedelse til Påske er Advent forberedelse til Jul.
Således hed det i epistlen til 1. s. i Advent (2. tekstrække): “Natten er fremrykket, dagen er nær. Lad os da aflægge mørkets gerninger og tage lysets rustning på. Lad os leve sømmeligt, som det hører dagen til, ikke i svir og druk, ikke løsagtigt og udsvævende, ikke i kiv og misundelse, men iklæd jer Herren Jesus Kristus, og vær ikke optaget af det kødelige, så det vækker begær.” (Rom 13:12-14)
Og i evangeliet til 1. tekstrække hører vi om Jesu indtog Palmesøndag i Jerusalem (Matt 21:1-9).
Med sin fødsel tager Jesus det første skridt imod sin lidelse og død.
I vores kultur fyldes adventstiden med marcipangrise, julegløgg og julestress.
Hvordan ville det være at udskifte nogle af disse overflødige kalorier til mere tid sammen med ham der kom til verden for at overvinde mørket? Også dit!
JULEKALENDER For eksempel kunne du prøve at bruge Lukas-evangeliets 24 kapitler som julekalender, med ét kapitel til hver dag.
KONTEMPLATIV ADVENT Er du mere til stilhed og det kontemplative, vil jeg gerne anbefale “Kontemplative øvelser” af Franz Jalics.
Har du andre forslag til en meningsfuld adventstid, så del dem gerne i kommentarfeltet.
Den første søndag i november kalder vi Allehelgen Søndag. Det er en dag hvor vi i kirken i særlig grad mindes vore døde. Alle søndage har en farve. Og jeg synes, det så fint, at Allehelgen Søndag er hvid. Man kunne måske have troet, at den ville være sort, sorgens farve. Men kun Langfredag er sort. Allehelgen Søndag er hvid ligesom kirkens store højtidsdage, Juledag, Påskedag m.v. Hvid er kirkens festfarve. Vi klæder jo også vore dåbsbørn, konfirmandinder, brude m.v. i hvidt. Og mændene tager den hvide skjorte på, når det skal være fint. Men er vore døde da noget at fejre? Noget at feste for? Ja! Selvom sorgen kan gøre ondt, og selvom den skal have lov at være der, er det vigtigt, at den ikke tager al pladsen. Hvad havde du været uden dem, som du har mistet? Måske havde du slet ikke været her. Der er minder, der gør ondt. Men der er også minder, der gør godt. Allehelgen Søndag er en særlig anledning til at takke for de gaver, som vi har fået igennem de af vore kære, som ikke er iblandt os mere. 🤍 Billedet her under er fra den norske Sjømannskirke i København i dag. Det er antependiet, som hænger – ikke foran alteret, men foran prædikestolen. Den dominerende farve er hvid. Midt på tæppet ses i blåt de græske bogstaver, Chi og Rho, som på græsk er de to første bogstaver i Kristus. Midt i Kristusmonogrammet ses en hvid stjerne, måske julestjernen fra Bethlehem. ⭐️ Og bag monogrammet den gyldne påskesol, som skal minde os om, at døden aldrig er det sidste, men en helt ny begyndelse. 🌞 Kristus opstod fra de døde. Vi skal opstå fra de døde! DDS 223,6 ❤️
I går talte jeg med vores yngste barnebarn, Elisabeth på 4 år. Hun havde lige fået påskeferie.
Ved du, hvorfor vi holder Påske? spurgte jeg.
Hun tænkte sig længe om…. Havde de sagt noget om det i børnehaven? Havde mor eller far sagt noget om det? Eller andre?
Efter lang betænkningstid svarede hun: Nej, det ved jeg ikke.
Men du ved godt, hvorfor vi fejrer Jul?
Ja, det vidste hun godt. Vi fejrer Jul, fordi Jesus blev født. Og, fortsatte farmor, vi fejrer Påske, fordi selvom de slog ham ihjel, blev han tre dage efter levende igen.
Men man kan da ikke blive levende igen, hvis man er død.
Jesus kunne. Og han har lovet, at alle, der tror på ham, også skal blive levende igen, når de dør. Men ikke her på jorden. De skal leve sammen med ham – og alle de holder af – i Himlen. Vi holder Påske for at fejre, at livet er stærkere end døden, fordi lyset er stærkere end mørket.
Hvorfor er Kristi Himmelfartsdag en helt særlig dag? Fordi indtil den dag var Jesus knyttet til Israel. Det var her han blev født, levede, døde og opstod. Det var også her han efter sin opstandelse viste sig for disciplene flere gange.
Men Kristi Himmelfartsdag for han til Himmels, da forlod han rent fysisk Israel for at kunne være hos alle.
Nu kan både du og jeg møde ham lige her, hvor vi er. Vi behøver ikke rejse noget sted hen. Jesus er overalt! I dig – og i mig.
Det var i dag Jesus blev lænket til en pæl og pisket så blodet flød. Det var i dag, han blev sømmet nøgen til et kors og hængt op til spot og spe. Det var i dag, han råbte: Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig!
Og deraf ved du, at uanset hvor gudsforladt, du kan føle dig, så vil Jesus forstå dig og være hos dig.
Det var også i dag, han sagde til røveren: I dag skal du være med mig i Paradis.
Så er det nu! Solen er gået ned. Jesus har spist påskemåltid med sine disciple. Han har indstiftet nadveren. Han har lagt sig på knæ foran hver enkelt. Han har vasket deres fødder.
Judas er gået til ypperstepræsterne. Her sælger han Jesus for 30 sølvpenge.
Jesus rejser sig og går med disciplene over i Getsemane Have. Han er bange. Så bange at han sveder blod.
Sine tre nærmeste beder han våge sammen med sig; men de falder i søvn. Tre gange vækker han dem. Han har brug for ikke at være alene. Og tre gange falder de i søvn.
Jesus er så bange, at han beder Faderen om at slippe. Men hvorfor flygter han så ikke bare? For din skyld! For derfor kom han til verden – for at frelse dig! Og derfor fortsætter han: Dog ske ikke min, men din vilje! Og så forlod angsten ham.
Ved midnatstid kom ypperstepræsterne med soldater. Judas pegede Jesus ud med et kys. Soldaterne og præsterne tog ham med sig Og alle disciplene flygtede…
Det er, hvad det handler om i aften – og i nat. Gud være lovet!
Stor tak til Jomfru Maria, fordi du sagde ja til at tage imod Jesus med alt, hvad det førte med sig!
O Herre Jesus, lad din Ånd mig kraftig overskygge bered mit hjerte ved din hånd, at du deri kan bygge, at også jeg kan åndelig undfange dig og aldrig fra dig rykke. DDS 71,5
Fasten begynder askeonsdag og varer 40 dage. 💜 I går blev jeg spurgt, om ikke fasten er en katolsk skik? Og det er helt rigtigt. Fasten har katolske rødder, ligesom vores kirke jo også udspringer af den katolske kirke. De første 1536 år var vores kirke ét med den katolske kirke – som egentlig betyder den almindelige kirke. Med reformationen gik vi hver til sit, og meget gled ud, som vi senere er begyndt at samle op på igen. Fx lysglober, pilgrimsvandringer, retræter, åndelig vejledning etc. Og her kommer fasten også ind. 💜 Naturen faster jo også nu. Der er smalhals for markens og skovens vilde dyr. Og flere og flere mennesker har de seneste år også fundet ud af at tage fastens velsignelser til sig som en forberedelse til Påsken. 💜 Forbilledet er dels Jesu 40 dages faste efter hans dåb; men også israeliternes 40 års ørkenvandring efter udfrielsen af fangenskabet i Ægypten.
2. Mosebog, som beskriver denne udfrielse – og som netop har 40 kapitler – er traditionel faste-læsning. Fasten er en mulighed for at gøre op med de laster, som vi hver i sær er fanget af. 💜 Som et ydre tegn på fasten, kan man i dag i mange kirker få tegnet et askekors i panden, mens præsten siger: Husk, menneske, at du er støv, og til støv skal du vende tilbage. Dette er en påmindelse om, hvor ringe betydning meget af det, vi fylder vore liv med, i virkeligheden har, for dermed at forberede os til Påskens store budskab: Livets sejr over døden.
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.Ok