Ignatius’ Åndelige Øvelser

a

OBS:
Lige nu har jeg desværre ikke plads til flere; men du kan blive nr. 1  på ventelisten.

a

a
a

Ignatius af Loyolas Åndelige Øvelser, også kaldet exercitier – eller 30-dages retræte, er det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv.

Det var i 2011. Jeg var flygtet. Først fra min præstegård, som var kendt uegnet til menneskelig beboelse på grund af skimmelsvamp. Siden fra ‘mine’ kirker, hvor der også var skimmel, som gjorde mig syg. Min lungekapacitet var nede på 52% og hjertet var kommet ud af takt. En sen nattetime betroede lægen mig, at hvis ikke jeg snart kom væk, ville det slå mig ihjel.

Det var her, jeg stiftede bekendtskab med Ignatius af loyola og hans Åndelige Øvelser – også kaldt Exercitier. Jeg var syg og nedbrudt både fysisk og psykisk; men under øvelserne  undergik jeg en forvandling, der redede mig, og jeg kom ud på den anden side som nyfødt – og med en ny og dybere gudsrelation.

I ti år har jeg  nu selv haft den glæde i samarbejde med Joachim Grün at lede mennesker igennem øvelserne på Solåsen Pilegrimsgård. Men alt har sin tid. Og nu leder jeg i stedet mennesker igennem øvelserne som hjemmeretræte i deres hverdag.

Det er en endnu større udfordring, fordi du hele tiden må samkøre din hverdag med øvelserne, og det kræver mere disciplin end på en retræte, hvor man er skærmet for omgivelserne.

Ignatius’ Åndelige Øvelser i Hverdagen / som hjemmeretræte

Hvordan Ignatius’ Åndelige Øvelser som hjemmeretræte helt præcist kommer til at forløbe, vil altid være individuelt. Ikke to mennesker er ens. Ignatius lægger stor vægt på, at øvelserne altid skal tilpasses den enkelte.

Men for alle gælder det, at du skal afsætte en time dagligt til bøn.
Desuden skal vi hver uge have en samtale, og her vil du få materiale til den næste uges bønner.

Hvor længe?

Det vil også være individuelt, hvor længe forløbet varer. Det vil både afhænge af din disciplin og hvor meget tid du kan/vil sætte af til Gud. For de fleste vil det strække sig over 30-35 uger.

For hvem?

Der kræves ingen særlige forudsætninger for at begynde. Hvis du er fortrolig med meditation, Bibelen og åndelig vejledning, vil det være en fordel. Og hvis dette er nyt for dig, vil vi begynde dér.
Det kan også være, at du allerede har gennemført de åndelige øvelser, og nu gerne vil have endnu mere. Da kan de Åndelige Øvelser i Hverdagen være en måde at gå videre på og komme endnu dybere og endnu tættere på Jesus.

Det kan også være, at du har påbegyndt øvelserne på retræte og nu ønsker at gøre dem færdige der hjemme.
Det eneste, der kræves, er således, at du har mulighed for at sætte cirka en time af dagligt, hvor du kan være alene 

Indhold

Ignatius’ exercitier – også kaldet Åndelige Øvelser – har 4 aktører:
Ignatius af Loyola, som har udarbejdet øvelserne.
Exercitanden, dig, som vokser igennem øvelserne.
Din vejleder
, exercitiemesteren, som gennem samtaler følger dig og tilrettelægger øvelserne, så de passer til dig.
Gud, som aktivt leder hele processen.

Ignatius Åndelige Øvelser vil:
– binde dit liv og din tro tættere sammen
– uddybe og styrke din relation med Jesus
– hjælpe dig med at skelne og fokusere på det væsentlige i dit liv
Ofte fører de også til en form for indre healing af traumer og en afklaring og dybere forståelse af Guds vej for dig.

Pris: 

Alt materiale er gratis!
Det eneste, du betaler for, er vejledningssamtalerne, hvor prisen er 400-800 kr – alt efter betalingsevne.

Optagelse

Inden du kan blive optaget, skal vi have en samtale, hvor vi får afklaret, om vi tror, det er noget for dig, og om tidspunktet er det rette.
Hvis du bliver optaget, betaler du et depositum på 1.000 kr. for at sikre dig din plads.
Dette depositum tilbagebetales, når du har gennemført forløbet.

En af mine første deltagere skrev:

Jeg er dybt taknemlig. Jeg har fået et mere personligt forhold til de bibelske tekster, som jeg har mediteret over og derigennem en tættere relation til Jesus Kristus. Kort sagt et fordybet åndsliv.Jeg føler, at jeg er blevet mere mig selv, er blevet mere rummelig og mere  nærværende, og min relation til mine nærmeste er forbedret.

Det smukkeste og mest vigtige er sket mellem min kone og mig. Hun siger, at jeg er begyndt at se på hende på en måde, som hun altid har ønsket, at jeg ville se hende, og hun har lagt mærke til mit nærvær. Især forundres hun over mit nærvær i samværet med vore børnebørn. Hun ser igen den mand, hun i sin tid forelskede sig i.

Vil du vide mere?

Skriv en hilsen her under, hvis du vil vide mere.
Som emne kan du skrive: Exercitier
Mærker du en længsel, så hører jeg gerne fra dig!

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *