Der er meget hjælp at hente på Internettet til dit liv med Gud.
Her skal blot nævnes tre forskellige muligheder, som jeg – ud over bøn i bevægelse – har stor glæde af.
Det er vigtigt, at vi sætter tid af til bøn. At det bliver en vane – lidt ligesom at børste tænder. Det kan du læse mere om i min bog “Træd nye spor“.
Selv havde jeg den store glæde at have Wilfrid Stinissen til åndelig vejleder de sidste år, han levede. Han har skrevet mange gode bøger, og hans andagtsbog, “I dag er Guds dag” er stadig fundamentet i min morgenbøn.
Har du brug for en samtale om bøn, kan du udfylde formularen nederest.
…
Fra Wilfrid Stinissens bog: I dag er Guds dag.
Læs teksten nogle gange.
Sluk skærmen.
Lad hvad der vil dukke op i dine tanker.
Prøv, om du kan tale med Jesus om det.
I begyndelsen vil dette sikkert føles kunstigt.
Det er det også.
Men bliver du alligevel ved, vil et varmt og varigt venskab udvikle sig.
.
.
“Pray as you Go” kan du hente som APP.
Her finder du dels en daglig bibelmeditation med musik til hver dag,
dels mange andre ignatianske meditationsformer.
Der er også serier, som du kan bruge, hvis du vil holde en retræte på egen hånd.
Om lørdagen er den ignatianske examen – et kærligt tilbageblik på ugen.
Space
Som det tredje vil jeg nævne “Lectio 365“.
Her får du foruden en morgenmeditation også hver dag en meditation at sove på.
Completorium kalder vi den bøn, der afslutter dagen, gør den komplet.
Desuden vil du året igennem blive præsenteret for mænd og kvinder
fra forskellige kirkesamfund som er gået forud for os på troens vej,
og som vi måske kan lære noget af.