Om at skelne…
Skoven bugner af svampe lige nu. Og får du de rigtige i kurven, venter der dig en himmerigs mundfuld, når de har fået en tur på panden med lidt olivenolie, en sjat piskefløde og et skvæt citronsaft.
Men hvilke skal man vælge? Hvad skal med hjem? Hvad smager allerbedst?
De mest farvestrålende? De største?
Det kan være livsfarligt at vælge forkert.
“Se, jeg stiller dig i dag over for livet og lykken, døden og ulykken.” (5. Mos 30:15)
Sådan sagde Moses til israeliterne. Og det gjaldt ikke bare den gang. Det gælder stadig hver eneste dag. Hvert eneste minut. Ustandseligt skal vi vælge. Ikke bare blandt skovens svampe; men mellem Livet og døden. Mellem lys og mørke. Og det er ikke altid det, der stråler mest, der er mest liv i.
I skoven kan vi lære at skelne de giftige svampe, fra de spiselige. Egentlig er det det, det gælder om i livet også. At lære at skelne mellem, hvad der er Liv i, og hvad der er gift i.
Hvad kommer fra Gud. Og hvad kommer fra hans modstander.
Om at skelne, diakrisis, er noget af det, vi øver os i i Ignatius‘ Åndelige Øvelser.
