Udgivet i Skriv en kommentar

Du er skabe til frihed……

Herren har sendt mig…
for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed.
(Luk 4,18)

Jesus fortæller her, hvorfor han kom til verden. Det gjorde han for at sætte dig fri.
Mange troede den gang, at det var den romerske besættelsesmagt de skulle befries for. Men den befrielse, som Jesus taler om, går dybere. Det er vore indvendige fjender, de dæmoner der dræner os for kraft og gør os blinde og fattige på kærlighed.
Det kan vi ikke altid selv se. Derfor har vi brug for en befrier. Og derfor kom han. For at befri dig fra det, der binder dig – og som du måske endnu ikke selv har fået øje på, men som alligevel forhindrer dig i at folde dig ud som den blomst, du er skabt til at være.

Udgivet i Skriv en kommentar

Jesus kan bruge alle…

Da Jesus gik derfra, så han en tolder ved navn Levi sidde ved toldboden, og han sagde til ham: »Følg mig!« (Luk 5,27)



Tolderne arbejdede for besættelsensmagten – og tjente godt ved det. De kan sammenlignes med de danskere, der under anden verdenskrig arbejdede for tyskerne.

Desuden var det almindeligt kendt, at tolderne opkrævede for meget, for at der også kunne blive noget til deres egne lommer. Derfor var tolderne forhadte.

I Danmark blev mange af de, der havde – eller måske havde – arbejdet for tyskerne likvideret efter krigen. Sådan et menneske er det, Jesus her standser op for og kalder til sig. Han ønsker at give ham en ny chance, et nyt liv, en ny begyndelse. Jesus kan bruge alle.

Uanset, hvad du måtte have forbrudt – og fortrudt, har han også en opgave til dig.

Udgivet i Skriv en kommentar

Det tager tid at blive helt klar…


Da Jesus gik langs Galilæas Sø, så han to brødre, Simon kaldet Peter og hans bror Andreas, i færd med at kaste net i søen; for de var fiskere. Han sagde til dem: »Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.« De lod straks garnene være og fulgte ham. (Matt 4,18–20)

Men hvor sandsynligt er det lige, at to mænd rejser sig og forlader alt, hvad de ejer, bare fordi en fremmed kommer og siger: ”Følg mig!”

Men det var heller ikke sådan, det foregik. Fra Johannesevangeliet ved vi, at Andreas først var discipel af Johannes Døberen og allerede havde besøgt Jesus (Joh 1,35ff). Siden mødte begge brødrene Jesus flere gange, og da Jesus så endelig en dag beder dem om at gå med, er de helt klar.

At blive fortrolig og få tillid til Jesus er for de fleste en proces over tid. Det begynder som regel med nysgerrighed.

Udgivet i Skriv en kommentar

Hvad vil du?

Da Jesus vendte sig om, så han to af Johannes’ disciple følge efter, og han spurgte dem: »Hvad vil I?«  (Joh 1,35-38)Det er dagen efter, at Jesus er blevet døbt. Han mærker, at nogen følger efter ham, og derfor vender han sig om.
Ved at du læser dette, er det faktisk dig, der prøver at følge efter Jesus. Det har han også mærket. Og nu vender han sig imod dig og spørger: “Hvad vil du”?
Hvad svarer du?
Hvad ønsker du, at Jesus skal gøre for dig?

Udgivet i Skriv en kommentar

Du er elsket…

DU ER ELSKET – DERFOR LEVER DU
Jesus kom fra Nazaret i Galilæa og blev døbt af Johannes i Jordan. Straks da han steg op af vandet, så han himlene flænges og Ånden dale ned over sig som en due; og der lød en røst fra himlene: »Du er min elskede søn. (Mark 1,9–11).

Da Jesus kom til Johannes for at blive døbt, kom han direkte hjemmefra. Endnu var han ikke begyndt på sit kald, da det lød fra Gud: ”Du er min elskede søn!” Endnu havde han ikke gjort noget som helst, der skulle gøre ham fortjent til det.

Men ligesom de fleste forældre elsker deres nyfødte barn, før det har gjort noget over hovedet, sådan elsker Gud også dig. Alene derfor har han skabt dig.

Udgivet i Skriv en kommentar

Gud kan vente…

Bed uophørligt, sig tak under alle forhold; for dette er Guds vilje med jer i Kristus Jesus. (1 Thess 5,16-18)

Når jeg har medvind i livet, er det ikke svært at sige tak. Men når jeg ikke fik det job, den partner, de børn etc, som jeg gerne ville have haft, så er det en udfordring. 

Men når jeg så ser tilbage, så er der mange ting, som jeg har haft ønsket mig og bedt om, og som jeg senere blev glad for, at jeg ikke fik.
Så er det godt at vide, at det aldrig er for sent, at sige tak. Gud kan godt vente. 
Og selv, hvor du ikke kan se, at der er noget at takke for, kan du roligt gøre det – i tillid til at Gud ved bedst.

Udgivet i Skriv en kommentar

Tak – tak…

Sigtak under alle forhold; for dette er Guds vilje med jer i Kristus Jesus. (1 Thess 5,17b)

Min farmor havde et gammelt ur, som sagde: Tik – tak.

Lytter du til dit hjerte, vil du opdage, at det siger noget, der ligner. Det siger: Tak – Tak!

Gør du det til en vane at lytte til dit hjerte, kan ordet ‘Tak’ blive en stedsevarende bøn. Og dit sidste ord en gang ved livets aften: Tak!

Udgivet i Skriv en kommentar

Jesusbønnen

Forbarm dig over mig (Mark 10.47f)

Sådan råbte den blinde tigger, Bartimæus, da Jesus nærmede sig. I århundreder er disse ord blevet bedt af mennesker i takt med åndedrættet.
Ofte indledes med “Herre Jesus Kristus” på indåndingen. Og i den ortodokse kirke afsluttes udåndingen med ordet “synder”.
Så lyder det i sin helhed: Herre Jesus Kristus – forbarm dig over mig synder.
Enhver er frit selvfølgelig frit stillet til at sige det sådan, som man har det bedst med. Men begynder du at sætte ord på dit åndedræt, når du er vågen, så vil bønnen af sig selv slå rod i dit hjerte, og en dag vil du opdage, at det beder din bøn helt af sig selv.

Udgivet i Skriv en kommentar

Altid…

Bed uophørligt! (1 Thess 5,17a).

Nogen beder om morgenen. Andre om aftenen. Nogen beder bordbøn. Nogen beder, når de har problemer.
Men ligesom din krop ikke kan nøjes med blot at trække vejret en gang i mellem, så kan vores sjæl heller ikke nøjes med kun at bede en gang imellem. Men vender du din opmærksomhed imod din vejrtrækning og tager imod den som en gave fra Gud, så bliver dit åndedræt en måde at være sammen med Gud på, en stedsevarende bøn.