Udgivet den Skriv en kommentar

Velsignet Søndag!

På den syvende dag var Gud færdig med alt det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilende han. Og Gud velsignede den syvende dag og helligede den. (1. Mos 2,2-3)
🕊
Har du nogen sinde tænkt over, hvorfor ugen har 7 dage? Hvorfor ikke 5 eller 10?
Fordi Gud fra begyndelsen har bestemt det sådan. Det fortæller skabelsesberetningen. Og det har, så vidt jeg ved, hele verden indrettet sig efter. Sådan da.
Vi er bestemt til at arbejde. Du er sat på jorden, fordi der er en opgave, som netop du er den bedste til at udføre. Men den skal ikke opsluge dig. Derfor opfandt Gud pausen. Foretagsomhed og pauser skal veksle i en livgivende harmoni. Det er en gudgiven ordning, og det er din pligt at indrette dit liv efter det.

Jeg husker én ting fra min obligatoriske efteruddannelse som præst for snart mange år siden. Det var Ole Jensens vise ord: “Der er ikke noget så ynkeligt som en stresset præst. I har pligt til at holde jeres fridage!”

Velsignet søndag!

Share if you like...

Kristusmystik

Kristusmystik

– Jeg lever ikke længere selv; men Kristus lever i mig (Gal 2:20)

23.-27- maj 2022

På Solåsen Pilegrimsgård fordyber vi os hvert år i et emne, som er uundværligt for den, der vil følge andre på deres livs- og trosvej. I år er emnet Kristusmystikkens teologi og praksis.

For hvem?

Åndelige vejledere og andre med interesse for emnet.

Indhold

Den tyske teolog, Karl Rahner, er kendt for at have sagt, at fremtidens kristen vil være en mystiker, eller slet ikke kristen.

At være mystiker er at leve i et tæt, personligt og intimt venskab med Gud. Det er at åbne alle livets dimensioner for Gud, at bringe hverdagen ind i det hellige og at se alle mennesker som bærere af noget guddommeligt.

For det autonome menneske er dette en stor udfordring. Som moderne mennesker oplevede vi os – indtil coronaen ramte – nærmest som herrer over liv og død. I hvert fald ønsker vi at være herre i vort eget liv. Vi vil selv bestemme. Det giver ikke længere mening at overlade noget til Gud. Sker der mig en uret, går jeg til fagforening, advokat – eller hvem, jeg nu tror, der kan hjælpe. Vi lægger ikke længere vort liv i “Guds hænder”, som generationer før os kunne have udtrykt sig.

Men lur mig, om ikke Karl Rahner vil få ret. Gennem hele historien har mennesker søgt det mystiske liv og afprøvet, hvordan man kan åbne sig for Gud og igennem ham for hele verden. Det viser sig både i den tiltrækning, de østerlandske religioner har, den interesse, der de sidste år er blevet vist den kristne mystik, eksempelvis i pilgrimstraditionen, der på trods af 500 års protestentisk overherredømme er blomstret op igen. Og det vider sig også i den øgede interesse for åndelig vejledning.

Er du som vejleder klædt på til at følge med her?

Form

Igennem fire dage vil vi i en ramme af stilhed og tidebønner fordybe os i, hvad Bibelen, Ignatius af Loyola, Martin Luther, Johannes af Korset, Thérèse af Lisieux m.fl. har at sige os ind i dette.

Der vil således blive

  • Undervisning i form af foredrag med efterfølgende samtale.
  • Samtaletræning for kommende ignatianske vejledere.
  • Mulighed for at modtage vejledning i disse grupper.
  • Kontemplativ kollegial supervision for praktiserende ignatianske vejleder.
  • 4 daglige tidebønner: morgenbøn i bevægelse, kontemplativ middagsbøn, meditativ nadvergudstjeneste og kompletorium.
  • Tid til egen bøn og fordybelse.

Hvor?

Seminarerne foregår på Solåsens Pilegrimsgård, der er smukt beliggende på et højdedrag med udsigt over Oslofjorden, hvor der også er mulighed for at bade.
Fra Oslo lufthavn er det 5 kvarter med lufthavnsbussen, hvis ikke du vælger at tage toget.
Billigste transport er natbussen fra København tik Oslo, og derefter lokaltog.

Undervisere

Joachim F. Grün, forstander på Solåsens Pilegrimsgård
Inge Merete Gross, præst og åndelig vejleder

Pris

Incl alle meterialer, fuld kost og eneværelse 3.900 – 4.900 NOK
– alt efter betalingsevne.

Ankomst og afrejse

Ankomst første dag kl 13.00-14.00
Afrejse sidste dag    kl. 12.30-13.00

Program

Her kan du hente et foreløbigt program.

Tilmelding

www.Peterstiftelsen.no

Har du spørgsmål?

Hjertelig hilsen
Joachim Grün og Inge merete Gross

Share if you like...
Skriv en kommentar

Forårstegn 🌱

Vi har fat i den lange ende.
For hver dag bliver dagene mærkbart længere og forskellige forårstegn kommer os i møde.
Endnu en gang har Lyset sejret over mørket!
 
Det er godt at minde sig selv om, når det er det indvendige mørke, der lægger livet øde.
Lyset er stærkere end mørket!
Livet er stærkere end døden!
 
Her i Sardina del Norte, er de blomstrende aloe vera et sikkert tegn på forår.
Hvilke forårstegn har du mødt?
 
 
Blomstrende aloe vera i Sardina del Norte
Share if you like...