Udgivet den Skriv en kommentar

Mørket er ikke mørke…

“Låner jeg morgenrødens vinger
og slår mig ned, hvor Havet ender…”
Sl 139:9
Ja, det har jeg gjort.
Morgenrøden lånte mig sine vinger, og nu er vi her.
Alene med Himlen og Havet.
🌊🌊🌊🌊🌊
“Og siger jeg: »Mørket skal dække mig,
lyset blive til nat omkring mig,«
så er mørket ikke mørke for dig,
natten er lys som dagen,
mørket er som lyset.” (Sl 139:11-12)
🌊🌊🌊🌊
Nogle ignorer corona-epidemien, som hærger lige nu.
Andre bliver bange.
Men uanset hvor mørkt, det ser ud for os,
så er mørket ikke mørke for Gud.
Det synes jeg er godt at vide 💥
🌊🌊🌊
Hilsen fra Havet
Inge Merete
Share if you like...
Udgivet den Skriv en kommentar

Overgivelsens fem faser…

Nu ligger jeg så igen her med bronkitis.
Det sker som regel nogle gange om året, – altid ligesom det går allerbedst.
Og mønsteret er som oftest det samme:

  1. Ignorering
    Jeg lukker øjne og ører for symptomerne, trætheden og ubehaget hver gang, jeg synker.
  2. Benægtelse
    Nej, jeg er ikke ved at blive syg. Nogle halstabletter, en håndfuld C-vitaminer og et par Panodil, og så har jeg det nok meget bedre i morgen.
  3. Kapitulering
    Nej, jeg fik det ikke bedre og kryber i seng med honningmælk, hvidløg og en flaske gensing.
  4. Adspredelse
    Jeg trøster mig med chokolade og lakrids og begynder at spille Wordfeud med tilfældige modstandere, og når de er for længe om deres træk, inviterer jeg bare en ny, en ny, en ny…
    Jeg haster og hoster, nyser og fryser – mens feberen stiger, og jeg taber spil efter spil.
  5. Overgivelse
    Når jeg ikke kan spise mere chokolade og heller ikke orker at tabe flere spil, lægger jeg det endelig fra mig, stirrer ud i luften, trækker vejret – og griber til reolen efter en bog med lødig kost til sjælen.
    Langsomt indfinder freden sig.
    Og jeg takker min Skaber, som endnu engang ud af sin store omsorg har trukket i bremsen.
    Hvor er det velsignet at blive passet så godt på 🙂
Share if you like...
Udgivet den Skriv en kommentar

Hvor er du på vej hen??

 

 

Den som lever i en tilstand af løgn og hverken overfor sig selv eller ander erkender sandheden, er hele tiden under psykisk pres og skal bruge en masse energi på at beskytte sine løgne og ikke blive afsløret.
Hvor sandheden råder, er der derimod fred og frihed.
“Sandheden skal gøre jer frie” (Joh 8,32).
Når vi fristes til at lyve, kan det være godt at spørge sig selv:
Hvad er det, jeg er bange for?
Hvorfor vælger jeg den vej?

Løgn og uærlighed er hårdt arbejde, det er at gå imod og krænke den, du er skabt til at være.
Sandhed er at være den, du er.

Share if you like...