Hvad jeg siger jer i mørket, skal I tale i lyset, hvad der hviskes jer i øret… (Matt 10:27)
Mørke kan være af så mange slags. Der er mørket udenfor kroppen, og der er mørket indenfor kroppen. Når mørket tager magten, tror vi ofte, at Gud han forladt os. Vi kan ikke høre ham. Men det er fordi, Han ofte kun hvisker. Der er så meget, der let kan overdøve ham: Negative tanker, fysiske eller psykiske smerter, mit ego…. Så hvis jeg vil høre, hvad Gud hvisker, må jeg være helt stille, og det kan godt være vanskeligt, når hans modstander råber af fuld hals…
Der er således her to ting her, som det er vigtigt at lægge mærke til. Det første er, at når lyset forsvinder, når livet blir vanskeligt, og vi tror, at Gud har forladt os, fordi det føles sådan, så er det ikke sådan. Gud er nemlig ikke afhængig af vore følelser. Netop i mørket er Gud os meget nær.
Det andet er, at Han taler så sagte. Ofte hører du det bedst med hjertet.
Tilmelding til mine Pilgrimsbreve med flere ord til eftertanke.
