Kategori: Håb

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Glæde… og det modsatte

Kender du den boble, der pludselig kan dannes dybt inde i maven?
Den boble af glæde, der som sæbebobler skinner og stiger og gør dagen lys – helt uden grund?

Den kommer fra Gud!
Kender du den, har du mærket Guds kærlighed.
Det siger Ignatius af Loyola.

Kender du også den følelse af tristhed, der helt uden grund kan belejre hjertet, så dagene blir tunge og mørke. Egentlig har du alt, og alligevel synes du, at der mangler noget.
Denne utilfredshed – helt uden grund – kommer fra Guds modstander, fra mørkets magter.

Altså:
Kun Gud kan skabe glæde – helt uden grund,
Hans modstander kan skabe mørke – også helt uden grund.

Tilmelding til mine pilgrimsbreve.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Hvad jeg siger jer i mørket…

Hvad jeg siger jer i mørket, skal I tale i lyset, hvad der hviskes jer i øret… (Matt 10:27)

Mørke kan være af så mange slags. Der er mørket udenfor kroppen, og der er mørket indenfor kroppen. Når mørket tager magten, tror vi ofte, at Gud han forladt os. Vi kan ikke høre ham. Men det er fordi, Han ofte kun hvisker. Der er så meget, der let kan overdøve ham: Negative tanker, fysiske eller psykiske smerter, mit ego…. Så hvis jeg vil høre, hvad Gud hvisker, må jeg være helt stille, og det kan godt være vanskeligt, når hans modstander råber af fuld hals…

Der er således her to ting her, som det er vigtigt at lægge mærke til. Det første er, at når lyset forsvinder, når livet blir vanskeligt, og vi tror, at Gud har forladt os, fordi det føles sådan, så er det ikke sådan. Gud er nemlig ikke afhængig af vore følelser. Netop i mørket er Gud os meget nær.

Det andet er, at Han taler så sagte. Ofte hører du det bedst med hjertet.

Tilmelding til mine Pilgrimsbreve med flere ord til eftertanke.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

365 muligheder

Godt Nyt År!

365 nye muligheder ligger ubrugte foran os,
– hvis vi lever så længe.

Nogle dage vil blive gode dage.
Nogle dage vil blive udfordrende.
Noget vil gøre godt,
Andet vil gøre ondt.

Hvis ikke du er en sten, vil du møde både lykke og ulykke. Det viser, at du er levende.

Min mormor skrev engang til min fødselsdag: “Må Gud give dig så meget godt, som du overhovedet kan tåle.”

Det vil jeg ønske for dig i det kommende år:

Må Gud give dig så meget godt, som du overhovedet kan tåle!

Kærlig hilsen
– med en lille, ukuelig, hvid blomst, som jeg i går mødte på min vej.

Inge Merete Gross

Udgivet i af — 2 kommentarer

Hvordan finder jeg ro?

En mand, som udstrålede ro og tryghed, og som altid syntes at være i balance med sig selv, blev spurgt, hvordan han bar sig ad?

Når jeg spiser, så spiser jeg, sagde han.
Når jeg lytter, så lytter jeg.
Når jeg går, så går jeg.

Det gør vi også, svarede de.
Hvad gør du mere end det?

Nej.
Når I spiser, så snakker I eller ser TV.
Når I lytter, så overvejer I, hvad I selv skal sige.
Når I går, så er I i tankerne allerede fremme.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Glædelig Påske

Så blev det Påske!

I 40 dage har jeg fastet.
Ikke så meget fra mad, men bl.a. fra skærm og sociale medier.
Og jeg har nydt det!

Og så blev det Påske

I kirkerne skal vi 2. Påskedag høre om de to disciple, der Påskedags aften begav sig afsted til Emmaus.
Jeg holder så meget af den beretning!

På vejen kommer der en fremmed og slår følge med dem.
Da de når frem, er det ved at være mørkt
og de inviterer den fremmede indenfor.

Mens de spiser, tager han brødet, takker og bryder det, og i det samme ser de, at det er Jesus.

På vejen havde de ikke genkendt ham.
Jeg tror heller ikke altid, at jeg genkender Jesus, når han slår følge med mig.
Men vover vi at invitere en fremmed indenfor i vores liv kan guddommelige ting ske.

Velsignet Påske!
Livet vandt!
Dets navn er Jesus!

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Kristi Himmelfart og Jesu genkomst

Om Kristi Himmelfart skriver evangelisten Lukas:
Jesus tog dem med ud af byen, hen i nærheden af Betania, og løftede sine hænder og velsignede dem. Idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og blev båret op til himlen (Luk 24,50f).

Og Lukas fortsætter i Apostlenes Gerninger:
Som de nu stirrede mod himlen, mens Jesus fór bort, se, da stod der to mænd i hvide klæder hos dem. De sagde: »Hvorfor står I og ser op mod himlen, galilæere? Den Jesus, som er blevet taget fra jer op til himlen, skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare op til himlen (ApG 1,10f).

Jeg har ledt og ledt efter et billede af Kristi Himmelfart, som kan illustrere dette, som jeg ser det for mig: Jesus, der strækker sine arme ud imod disciplene, så hans ansigt og arme (og ikke hans fødder) bliver det sidste, de ser af ham.

For netop sådan, siger Lukas, skal vi se Jesus komme igen, med armene strakt ud imod os til velsignelse.

Ofte kaldes den dag, hvor Jesus kommer igen, for dommedag. Måske vil det være mere rigtigt at kalde den Velsignelsens Dag? Jesus siger jo også selv: jeg er ikke kommet for at dømme verden, men for at frelse verden (Joh 12,47).

Glæd dig!

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Om at gå i kirke…

En mand, som gik i kirke hver søndag (det kunne have været mig) blev engang spurgt: “Er du virkelig så from, at det er nødvendigt, at gå i kirke hver søndag?”

“Nej,” svarede han, “jeg er så stor og glemsom en synder, at det er nødvendigt at komme derhen hver uge – mindst!”

Om vinteren bor vi i Sardina del Norte på nordvestlige hjørne af Gran Canaria. Det er en lille fiskerby, hvor der stort set kun tales spansk. Der er nadvergudstjeneste i kirken hver søndag kl. 10 og hver torsdag kl 19.

Selvom jeg træner flittigt med det spanske, er det meget lidt af det, som jeg forstår. Og præsten forstår ikke engelsk. Alligevel er det nødvendigt at komme der hen. Selvom Gud er over alt, er han alligevel på en særlig måde i kirken – og ikke mindst i nadveren.

Jeg mærker det, når jeg går derfra. Jeg er blevet et nyt menneske. Det holder så desværre ikke så længe. Så må jeg derhen igen…

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Glædelig Jul ⭐️

Alle religioner handler om, at mennesket skal forbedre sig, blive dygtigere, stærkere, større, – stræbe efter at nå op til sin gud.
Men for os kristne er det anderledes. Her er det ikke os, der skal nå op til Gud. Nej. Den kristne Gud gjorde sig lille bitte og kom ned til os. Han blev som én af os, for at møde os, der hvor vi er. Og sådan som vi er.

Han kom for at møde dig.
Ikke på næste fredag, når du har forbedret dig.
Men i dag!
Lige nu!
Hvordan vil du tage imod Ham?

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Døden

Der går næppe en dag, hvor ikke jeg tænker på døden.
Det er der sådan set ikke noget at sige til, for den rykker jo nærmere og nærmere for hver dag. For hvert minut.

Det betyder ikke, at jeg forventer at dø hverken i dag eller i morgen – eller i år. Men alle os, som har passeret de 50, vi ved jo godt, at efter al sandsynlighed har vi flere dage bag os end foran os.

Og hvad betyder det så?
Her betyder det bl.a., at vi taler om døden.
Som fx hvor og hvordan vi vil begraves, – selvom jeg personligt nu tror, at jeg er ret indifferent, når min tid kommer.

Men møder vi en særlig smuk salme, kan vi hver især godt finde på at sige, at den gerne må blive sunget til vores begravelse.

Vi kan også tale om, at den og den person vil vi glæde os til at møde igen.

Og irriteres vi over noget hos den anden, kan vi gensidigt bekræfte hinanden i, at netop den ting vil vi nok komme til at savne en dag.

Som Willy Sørensen sagde engang i en radioprædiken:
Der er liv i døden
og død i livet
Og måske er der mest liv i livet
når døden er med i det.