Gud, du som oprejste Jesus fra de døde,
kom også ind i mit mørke, og rejs mig op!
Jeg skal ikke dø, men leve
og fortælle om Herrens gerninger
(Sal 118:17)
Død er døden…
Kategori: Håb
365 muligheder
Godt Nyt År!
365 nye muligheder ligger ubrugte foran os,
– hvis vi lever så længe.
Nogle dage vil blive gode dage.
Nogle dage vil blive udfordrende.
Noget vil gøre godt,
Andet vil gøre ondt.
Hvis ikke du er en sten, vil du møde både lykke og ulykke. Det viser, at du er levende.
Min mormor skrev engang til min fødselsdag: “Må Gud give dig så meget godt, som du overhovedet kan tåle.”
Det vil jeg ønske for dig i det kommende år:
Må Gud give dig så meget godt, som du overhovedet kan tåle!
Kærlig hilsen
– med en lille, ukuelig, hvid blomst, som jeg i går mødte på min vej.
Inge Merete Gross
Hvordan finder jeg ro?
En mand, som udstrålede ro og tryghed, og som altid syntes at være i balance med sig selv, blev spurgt, hvordan han bar sig ad?
Når jeg spiser, så spiser jeg, sagde han.
Når jeg lytter, så lytter jeg.
Når jeg går, så går jeg.
Det gør vi også, svarede de.
Hvad gør du mere end det?
Nej.
Når I spiser, så snakker I eller ser TV.
Når I lytter, så overvejer I, hvad I selv skal sige.
Når I går, så er I i tankerne allerede fremme.
Glædelig Påske
Så blev det Påske!
I 40 dage har jeg fastet.
Ikke så meget fra mad, men bl.a. fra skærm og sociale medier.
Og jeg har nydt det!
Og så blev det Påske
I kirkerne skal vi 2. Påskedag høre om de to disciple, der Påskedags aften begav sig afsted til Emmaus.
Jeg holder så meget af den beretning!
På vejen kommer der en fremmed og slår følge med dem.
Da de når frem, er det ved at være mørkt
og de inviterer den fremmede indenfor.
Mens de spiser, tager han brødet, takker og bryder det, og i det samme ser de, at det er Jesus.
På vejen havde de ikke genkendt ham.
Jeg tror heller ikke altid, at jeg genkender Jesus, når han slår følge med mig.
Men vover vi at invitere en fremmed indenfor i vores liv kan guddommelige ting ske.
Velsignet Påske!
Livet vandt!
Dets navn er Jesus!
Kristi Himmelfart og Jesu genkomst
Om Kristi Himmelfart skriver evangelisten Lukas:
Jesus tog dem med ud af byen, hen i nærheden af Betania, og løftede sine hænder og velsignede dem. Idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og blev båret op til himlen (Luk 24,50f).
Og Lukas fortsætter i Apostlenes Gerninger:
Som de nu stirrede mod himlen, mens Jesus fór bort, se, da stod der to mænd i hvide klæder hos dem. De sagde: »Hvorfor står I og ser op mod himlen, galilæere? Den Jesus, som er blevet taget fra jer op til himlen, skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare op til himlen (ApG 1,10f).
Jeg har ledt og ledt efter et billede af Kristi Himmelfart, som kan illustrere dette, som jeg ser det for mig: Jesus, der strækker sine arme ud imod disciplene, så hans ansigt og arme (og ikke hans fødder) bliver det sidste, de ser af ham.
For netop sådan, siger Lukas, skal vi se Jesus komme igen, med armene strakt ud imod os til velsignelse.
Ofte kaldes den dag, hvor Jesus kommer igen, for dommedag. Måske vil det være mere rigtigt at kalde den Velsignelsens Dag? Jesus siger jo også selv: jeg er ikke kommet for at dømme verden, men for at frelse verden (Joh 12,47).
Glæd dig!
Om at gå i kirke…
En mand, som gik i kirke hver søndag (det kunne have været mig) blev engang spurgt: “Er du virkelig så from, at det er nødvendigt, at gå i kirke hver søndag?”
“Nej,” svarede han, “jeg er så stor og glemsom en synder, at det er nødvendigt at komme derhen hver uge – mindst!”
Om vinteren bor vi i Sardina del Norte på nordvestlige hjørne af Gran Canaria. Det er en lille fiskerby, hvor der stort set kun tales spansk. Der er nadvergudstjeneste i kirken hver søndag kl. 10 og hver torsdag kl 19.
Selvom jeg træner flittigt med det spanske, er det meget lidt af det, som jeg forstår. Og præsten forstår ikke engelsk. Alligevel er det nødvendigt at komme der hen. Selvom Gud er over alt, er han alligevel på en særlig måde i kirken – og ikke mindst i nadveren.
Jeg mærker det, når jeg går derfra. Jeg er blevet et nyt menneske. Det holder så desværre ikke så længe. Så må jeg derhen igen…
Glædelig Jul ⭐️
Alle religioner handler om, at mennesket skal forbedre sig, blive dygtigere, stærkere, større, – stræbe efter at nå op til sin gud.
Men for os kristne er det anderledes. Her er det ikke os, der skal nå op til Gud. Nej. Den kristne Gud gjorde sig lille bitte og kom ned til os. Han blev som én af os, for at møde os, der hvor vi er. Og sådan som vi er.
Han kom for at møde dig.
Ikke på næste fredag, når du har forbedret dig.
Men i dag!
Lige nu!
Hvordan vil du tage imod Ham?
Døden
Der går næppe en dag, hvor ikke jeg tænker på døden.
Det er der sådan set ikke noget at sige til, for den rykker jo nærmere og nærmere for hver dag. For hvert minut.
Det betyder ikke, at jeg forventer at dø hverken i dag eller i morgen – eller i år. Men alle os, som har passeret de 50, vi ved jo godt, at efter al sandsynlighed har vi flere dage bag os end foran os.
Og hvad betyder det så?
Her betyder det bl.a., at vi taler om døden.
Som fx hvor og hvordan vi vil begraves, – selvom jeg personligt nu tror, at jeg er ret indifferent, når min tid kommer.
Men møder vi en særlig smuk salme, kan vi hver især godt finde på at sige, at den gerne må blive sunget til vores begravelse.
Vi kan også tale om, at den og den person vil vi glæde os til at møde igen.
Og irriteres vi over noget hos den anden, kan vi gensidigt bekræfte hinanden i, at netop den ting vil vi nok komme til at savne en dag.
Som Willy Sørensen sagde engang i en radioprædiken:
Der er liv i døden
og død i livet
Og måske er der mest liv i livet
når døden er med i det.
Kristi Himmelfart
Hvorfor er Kristi Himmelfartsdag en helt særlig dag?
Fordi indtil den dag var Jesus knyttet til Israel. Det var her han blev født, levede, døde og opstod.
Det var også her han efter sin opstandelse viste sig for disciplene flere gange.
Men Kristi Himmelfartsdag for han til Himmels, da forlod han rent fysisk Israel for at kunne være hos alle.
Nu kan både du og jeg møde ham lige her, hvor vi er.
Vi behøver ikke rejse noget sted hen.
Jesus er overalt!
I dig – og i mig.
Tillykke med det 🇩🇰
Foto fra mit atelier i Hanstholm
,
Gud er over alt
Det hedder i trosbekendelsen:
Vi tror på Jesus Kristus, Guds enbårne søn, vor Herre
Undfnget ved Helligånden
Født af Jomfru Maria
Pint under Pontius Pilatus
Korsfæstet
Død og begravet
Nedfaret til dødsriget…..
I Det Gamle Testamente var dødsriget dér, hvor Gud ikke er.
Men da Jesus var død og begravet, nedfor han til dødsriget, eller til Helvede, som det hed tidligere.
Dér var han påskelørdag.
Herefter eksisterer der ikke noget sted, som er uden Gud.
Og ikke noget menneske, som er udenfor Guds rækkevidde.
Halleluja!
Kender du denne salme af N.F.S. Grundtvig:
1
I kvæld blev der banket på Helvedes port,
så dundrer den rullende torden,
herolden var stærk og hans budskab fuldstort,
thi lyttede alt under jorden.
2
»Fra Himlen jeg melder nu Helvedes kryb:
Fra jorden nedstiger en kæmpe,
han springer i gry over svælgende dyb,
for gråd selv i Helved at dæmpe.
3
Han vandrer på gløder som jomfru på gulv,
han tramper på øgler og drager,
hugormen han knuser, og Helvedes ulv
han binder, mens afgrunden brager.«
4
På albu sig rejste hver fange så brat,
det kunne ej djævle afværge,
som storme de hyled i bælgmørke nat,
og fnøs som ildsprudende bjerge.
5
På albu sig rejste hver fange så brat,
ej før blev i Helvede lyttet,
de lured om dag, og de lured om nat,
de ænsed ej ilddrage-spyttet.
6
Og trediedagen, da Hel-hanen gol,
og genfærd kom alle tilbage,
da skinned i Helvede Himmerigs sol,
i drømme slet ingen så mage.
7
Som skyerne hvide med stjernehob bleg
gik englene foran den bolde,
og brat som en sol han fra dybet opsteg
med guldrøde skyer til skjolde.
8
I Helvede skinned Guds herligheds glans,
guldfarved de djævle kulsorte,
men murene revned for stråler i glans,
af hængsel fløj Helvedes porte.
9
Sig rejste de fanger nu alle på stand,
men dog for kun dybt at nedknæle.
»Velkommen, velsignet, vor frelsermand!«
det lød fra utallige sjæle.
10
Nu »Adam, hvor er du?« blev hørt med en røst
som lærkens en pinsedagsmorgen;
da fødtes i Helved den evige trøst,
sin Hel-sot1 fik menneskesorgen!
11
Da Eva tog ordet, gik Frelseren nær
og sagde: “Min Søn og min Herre!
Jeg ene det voldte, at vi ligger her,
for jeg lod mig dåre, desværre!
12
Den slange, som krymper i flammer sig nu,
sig bugted om kløgt-træets grene,
den glimred som guld, og den skød mig i hu:
Vi rådte for verden alene!
13
I råde for Himmel, I råde for jord,
så hvisled den smigrende stemme;
da blege og blå vi til Helvede fór,
langt andet vi fik at fornemme!
14
Men er du den sæd, mig blev lovet til bod,
undfanget og født af en kvinde,
da falder ej moder omsonst dig til fod,
forlades ej grusomt herinde.«
15
Fra soløjne milde to tårer nu faldt,
og underfuldt var det at skue,
med dejlige farver i krone-gestalt
sig danned om Eva en bue.
16
Så kyssed sin moder Guds herligheds glans
til under for alle de døde,
og op stod, som dronning, med regnbuekrans
skøn Eva, som angred sin brøde.
17
Ti tusinde mile end dybere ned
sank djævle, da Eva sig hæved,
de turde ej hyle, i læbe sig bed
og sitred, så jorderig bæved.
18
Fra Helvede steg nu den Herre så bold,
ham fulgte så fager en skare,
som solen på skyer han sattes på skjold,
profeterne alle ham bare.
19
Triumf blev der nu, hvor kun gråd hørtes før,
kun Død sad i Helved bedrøvet,
keruben oplod den forseglede dør,
skjoldvagten sig kasted i støvet.
