I nat drømte jeg, at jeg blev foræret et bur med en svane. Jeg bar buret med svanen ind i en staklade, at solen ikke skulle skade den om dagen og kulden ikke om natten.
Senere gik jeg tilbage for at fodre min svane. Men nu stod den udenfor buret. Jeg tænkte, at jeg jo måtte have den derind igen og så have buret repareret. Men da slog det mig: Hvorfor? Hvorfor skal min svane egentlig være i bur? Og så lod jeg den gå. Og mit hjerte hoppede mit hjerte af glæde, da den vraltede ned mod vandet… 💙
Drømme handler som oftest om os selv, og derfor spørger jeg nu: Hvad er det for en svane, som jeg har buret inde i mit bryst, og som kun venter på at blive sluppet fri?
Måske har du også en stor, hvid, brusende svane i dit bryst, som så inderligt længes efter at luft under vingerne og vand under fødderne…
Det er meget skadeligt, hvis kristendom først og fremmest handler om etik og moral, hvordan du bør handle, og hvordan du bør være.
Forleden var jeg med børnebørnene i bunkers fra 2. Verdenskrig. Der var koldt, klamt og slimet. Og det var vanskeligt ikke at blive bange, når vi i mørket blev væk fra hinanden.
Denne gamle Påske-ikon viser, hvordan Kristus har været i dødsriget og forkyndt Gudsriget og nu, Påskemorgen, henter alle de døde med sig op af graven.
