Ved aftenstid hørte de Gud Herren gå rundt i haven. Da gemte Adam og hans kvinde sig for Gud Herren mellem havens træer. Gud Herren kaldte på Adam: »Hvor er du?« (1. Mos 3,8-9)
Vi er skabt til at være sammen med Gud. Han ønsker at følges med dig. Derfor kalder han: »Hvor er du?« Fordi Adam og Eva havde spist af det træ, de ikke kunne tåle at spise af, svarede de ikke, men gemte sig.
Født af Gud “På hellige bjerge har jeg født dig, som dug af morgenrøden moderskød.” (Sl 110,3b)
Gud bruger både mandlige og kvindelige egenskaber til at beskrive sig selv. Men hvad enten vi siger ‘han’ eller ‘hun’, vil Gud altid være mere. Jeg har valgt at sige ‘Han’. Måske under påvirkning af den store betydning min egen far har haft og har i mit liv. Og når jeg bruger stort H, er det for at signalere det altid større. Gud vil altid være mere, end vi kan forestille os. Nogen mener, at Gud blot er energier i sfæren, men så gør man også Gud for lille. Gud er kærlighed (1. Joh 4,8), den største kraft, der findes. OG Gud er et ‘du’, som elsker dig, og som du kan henvende dig til – og få svar. Hvad tænker du om det? Hvem eller hvad er Gud for dig?
Hvem trækker dit vejr? Gud Herren formede mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen (1 Mos 2,7).
Har du tænkt på, at hver gang, du trækker vejret, er det i virkeligheden slet ikke dig, der gør det. Hvis det var dig, så kunne du vælge at lade være. Men det kan du ikke. Prøver du at lade være med at trække været, går der ikke længe, før en kraft, som er stærkere end dig, fylder dine lunger med liv. Ligesom Gud blæste sin livsånde i det første menneske, ånder Han også i dig. Det er Gud, der holder dig i live. Fordi han vil noget med dig. Nu! I dag! Og hver dag!
Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var. Så blev det aften, og det blev morgen… (1 Mos 1,31).
Bibelen fortæller, at Gud hver aften så på alt, hvad Han havde skabt – og glædede sig over det. Du er også skabt af Gud. Og hver dag, så længe du har været til, har Gud set dig, – og glædet sig over dig!
Hvordan ville det være at lukke øjnene og spørge Ham, hvad Han især har glædet sig over i dag?
Den 14. december er Johannes af Korsets fest- og dødsdag ✝️ Han blev 49 år.
Af Johannes kan vi bl.a. lære at finde Gud i mørket, som når han f.eks. siger:
“Sluk dit lys, når du søger Gud. Lyset, der hjælper os til ikke at falde ude i verden, har den modsatte virkning med hensyn til det guddommelige. Derfor er det bedre ikke at se. Så får sjælen større sikkerhed.”
Dette og mange andre ord fra Johannes kan du fine i denne lille, fine bog.
Jeg har været i Himlen. I to timer og 15 minutter.
Narkosen løb gennem nålen i min hånd og ud i kroppen, der begyndte at snurre. “Tænk på noget rart,” sagde sygeplejersken, “så kan du måske blive i det, mens operationen varer.”
Først gik mine tanker til Vesterhavet og Hanstholm. Men så tænkte jeg, at måske kunne det blive endnu større, og så sagde jeg: “Engle”. “Vil du drømme om engle?” svarede hun. “Ja,” fortsatte jeg, “og Himlen”.
Et øjeblik efter klappede hun mig på kinden og sagde, at nu skulle jeg vågne. Nu var det hele overstået.
Jeg havde ingen tidsfornemmelse. Kunne det passe? Men til gengæld havde jeg en dyb følelse af kærlighed og forsoning, fryd og fred. En fred, som overgik al forstand (Fil 4,7). Ingen fordømmelse, ingen bekymring, ingen smerte. Og jeg havde ingen lyst til at give slip på dette og vende tilbage til verden og operationsstuen.
Jeg indså, at Himlen ikke blot er et sted, som måske venter på den anden side af døden. Himlen er en tilstand, som det er muligt at træde ind i allerede nu. Selv kan du ikke gøre det; men ønsker du det, og er du villig til at slippe kontrollen og alt, hvad der ellers måtte stå i vejen, kan underet ske.
Måske er det det Jesus mener, når han siger, at Guds Rige er midt iblandt os? (Luk 17,20f) Eller som det hedder i en anden oversættelse: Guds Rige er inden i jer.
I to timer og 15 minutter var jeg dér. Det føltes som et øjeblik.
Jeg har fået modermærkekræft. Det er en måned siden, det blev konstateret. Jeg skriver ‘fået’, for jeg tror, det er en gave. Jeg tror, at Gud i det har gemt noget stort, som han ikke kunne give mig på andre måder. Og jeg er nysgerrig på, hvad det kan være?
Jeg har også været meget i tvivl om, hvorvidt dette overhovedet er noget, som jeg skal dele. Men nu gør jeg det så.
Alle store fester kræver forberedelse. Fasten er Påskens forberedelsestid. Og fastens farve er lilla – som de skønne krokus, der lige nu pibler frem.
💜 Lilla er også fordybelsens farve. Fastetid er tid til fordybelse: – Hvad længes jeg efter? – Lever jeg mit liv, sådan som jeg ønsker det? – Har der sneget sig noget ind, som det var bedre at undvære?
💜 Når jeg sidder og funderer over de store spørgsmål, kan det være en hjælp at have noget at lade øjnene hvile på, et lys, en blomst eller måske en ikon. Derfor tilbyder jeg alle denne sides følgere 33% på alle mine ikoner i hele fastetiden.
💜 Ikoner kaldes vinduer til Himlen. alle mine ikoner er fremstille under bøn. Her ser du min ikon ‘Morgenstund’. Det er nemlig meningen med fastetiden – og livet i øvrigt – at mørket skal blive mindre, fordi lyset får mere og mere magt. Udenfor. Og indenfor i hjertet. For en dag at blive til en påskesol.
💜 Jeg kalder denne ikon ‘Morgenstund’, fordi den som baggrund har salmen ‘Morgenstund har guld i mund’ fra et blad i en gammel salmebog. Øverst på ikonen skyder et gyldent blad fra Livets Træ. Foran træet står et sølvfarvet får. Foran fåret ser du en gylden låge. Den refererer til Johannes Åbenbaring (ÅB 3:8), hvor Gud siger: “Jeg har lukket en dør op for dig, som ingen kan lukke i.”
💜 Hvad er det for en dør, Gud har åbnet for dig? – og som du kun mangler at gå helt ind ad? Det kan du måske bruge fastetiden til at finde ud af.
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.Ok