Jeg har åbnet en dør, som ingen kan lukke i!
Morgenstund har guld i mund…
💜 Vi er i fastetiden. Der er 5 uger til Påske.
Alle store fester kræver forberedelse.
Fasten er Påskens forberedelsestid.
Og fastens farve er lilla – som de skønne krokus, der lige nu pibler frem.
💜 Lilla er også fordybelsens farve.
Fastetid er tid til fordybelse:
– Hvad længes jeg efter?
– Lever jeg mit liv, sådan som jeg ønsker det?
– Har der sneget sig noget ind, som det var bedre at undvære?
💜 Når jeg sidder og funderer over de store spørgsmål, kan det være en hjælp at have noget at lade øjnene hvile på, et lys, en blomst eller måske en ikon.
Derfor tilbyder jeg alle denne sides følgere 33% på alle mine ikoner i hele fastetiden.
Se her: Kristne ikoner
💜 Ikoner kaldes vinduer til Himlen.
alle mine ikoner er fremstille under bøn.
Her ser du min ikon ‘Morgenstund’.
Det er nemlig meningen med fastetiden – og livet i øvrigt – at mørket skal blive mindre, fordi lyset får mere og mere magt. Udenfor.
Og indenfor i hjertet.
For en dag at blive til en påskesol.
💜 Jeg kalder denne ikon ‘Morgenstund’, fordi den som baggrund har salmen ‘Morgenstund har guld i mund’ fra et blad i en gammel salmebog.
Øverst på ikonen skyder et gyldent blad fra Livets Træ.
Foran træet står et sølvfarvet får.
Foran fåret ser du en gylden låge. Den refererer til Johannes Åbenbaring (ÅB 3:8), hvor Gud siger: “Jeg har lukket en dør op for dig, som ingen kan lukke i.”
💜 Hvad er det for en dør, Gud har åbnet for dig? – og som du kun mangler at gå helt ind ad? Det kan du måske bruge fastetiden til at finde ud af.
💜 Måske kan en bønspraksis også være en hjælp.
Velsignet faste!