Udgivet den Skriv en kommentar

Hvordan får jeg det bedre?

..
“Jeg har det så dårligt, hvad skal jeg gøre for at få det bedre? spurgte eleven til sin mester.
“Du skal gøre noget bedre,” svarede mesteren.
🌱
Når vi har det dårligt, holder vi ofte op med at gøre det, der gør godt.
Jeg får måske ikke bedt mine tidebønner, får spist det forkerte, kommer ikke ud, får ikke malet…
Selvom jeg godt ved, at det lige præcis er det, der skal til, for at jeg vil få det bedre.
Men hvorfor gør jeg det så ikke?
Fordi jeg ikke magter det.
Og det kan jeg så synke ned i.
Indtil jeg vælger at bede Gud om hjælp.
For Han, der oprejste Jesus fra de døde, kan også oprejse mig.
Og dig!
Lige nu…
Share if you like...
Udgivet den Skriv en kommentar

Mørket er ikke mørke…

“Låner jeg morgenrødens vinger
og slår mig ned, hvor Havet ender…”
Sl 139:9
Ja, det har jeg gjort.
Morgenrøden lånte mig sine vinger, og nu er vi her.
Alene med Himlen og Havet.
🌊🌊🌊🌊🌊
“Og siger jeg: »Mørket skal dække mig,
lyset blive til nat omkring mig,«
så er mørket ikke mørke for dig,
natten er lys som dagen,
mørket er som lyset.” (Sl 139:11-12)
🌊🌊🌊🌊
Nogle ignorer corona-epidemien, som hærger lige nu.
Andre bliver bange.
Men uanset hvor mørkt, det ser ud for os,
så er mørket ikke mørke for Gud.
Det synes jeg er godt at vide 💥
🌊🌊🌊
Hilsen fra Havet
Inge Merete
Share if you like...
Udgivet den Skriv en kommentar

Overgivelsens fem faser…

Nu ligger jeg så igen her med bronkitis.
Det sker som regel nogle gange om året, – altid ligesom det går allerbedst.
Og mønsteret er som oftest det samme:

  1. Ignorering
    Jeg lukker øjne og ører for symptomerne, trætheden og ubehaget hver gang, jeg synker.
  2. Benægtelse
    Nej, jeg er ikke ved at blive syg. Nogle halstabletter, en håndfuld C-vitaminer og et par Panodil, og så har jeg det nok meget bedre i morgen.
  3. Kapitulering
    Nej, jeg fik det ikke bedre og kryber i seng med honningmælk, hvidløg og en flaske gensing.
  4. Adspredelse
    Jeg trøster mig med chokolade og lakrids og begynder at spille Wordfeud med tilfældige modstandere, og når de er for længe om deres træk, inviterer jeg bare en ny, en ny, en ny…
    Jeg haster og hoster, nyser og fryser – mens feberen stiger, og jeg taber spil efter spil.
  5. Overgivelse
    Når jeg ikke kan spise mere chokolade og heller ikke orker at tabe flere spil, lægger jeg det endelig fra mig, stirrer ud i luften, trækker vejret – og griber til reolen efter en bog med lødig kost til sjælen.
    Langsomt indfinder freden sig.
    Og jeg takker min Skaber, som endnu engang ud af sin store omsorg har trukket i bremsen.
    Hvor er det velsignet at blive passet så godt på 🙂
Share if you like...
Udgivet den Skriv en kommentar

Hvor er du på vej hen??

 

 

Den som lever i en tilstand af løgn og hverken overfor sig selv eller ander erkender sandheden, er hele tiden under psykisk pres og skal bruge en masse energi på at beskytte sine løgne og ikke blive afsløret.
Hvor sandheden råder, er der derimod fred og frihed.
“Sandheden skal gøre jer frie” (Joh 8,32).
Når vi fristes til at lyve, kan det være godt at spørge sig selv:
Hvad er det, jeg er bange for?
Hvorfor vælger jeg den vej?

Løgn og uærlighed er hårdt arbejde, det er at gå imod og krænke den, du er skabt til at være.
Sandhed er at være den, du er.

Share if you like...
Udgivet den Skriv en kommentar

Skyer

Mens jeg i dag lå og kiggede op i himlen, bemærkede jeg, hvordan der blev koldt, hver gang en sky gik for solen. Og så tænkte jeg, at måske er det også sådan, det er med Gud og mig, at når livet blir koldt, er det fordi noget er kommet imellem os…
☁️🌥⛅️🌤☀️
Hvornår har du sidst ligget og kigget op i himlen?
Og hvad gjorde det ved dig?

Share if you like...
Udgivet den Skriv en kommentar

Kunsten at dale…

Fousing Skole…

Min morfar var førstelærer i Fousing. Dermed var min mormor førstedame i sognet. Desuden styrede hun det trelængede hus, deres 6 børn og skrev lejlighedssange til alle, som bad om det.

Sidste gang jeg besøgte min mormor, sad hun som en lille anonym kone på 94 på et stort plejehjem i Holstebro.

Til hendes begravelse sagde min morbror Orla: “Hun kunne kunsten at dale”.
Dengang forstod jeg ikke, hvad han mente.
Men nu har jeg mistet en tand.

Den flækkede en fredag, hvor jeg havde flottet mig til frokost med æbleflæsk fra smørrebrødsforretningen.
“Den står ikke til at redde”, sagde tandlægen, og to timer senere havde jeg en tand mindre.
Nu ved jeg godt, at mange andre har mistet både arme, ben og bryster, så hvad er en tand?

For mig er det begyndelsen til enden. Jeg får aldrig den tand igen. Måske en kunstig tand, en erstatning; men det blir aldrig det samme.
Og i går var jeg hos optiker. Brillerne skal være stærkere. Øjnene er heller ikke, hvad de har været.
Og kræfterne…

Hver dag må der gives slip på noget.
Hvordan klarer jeg det?
Hvordan klarer du det?
Hvad må du give slip på?
Magter vi kunsten at dale?

Pinsedag forlyder det, at Helligånden daler ned over alle, som vil tage i mod.
Jeg er nødt til det!
Ved egen kraft går det ikke!
Glædelig Pinse!

Inge Merete Gross

 

Share if you like...