Kategori: Overgivelse

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Thérèse af Lisieux (1873-1897)

Hun er min helt, Den lille Thérèse fra Lisieux.

Allerede som barn var hun et følsomt væsen. Kan du ikke se det? Hendes øjne, hendes mund. Hun blev kun 24 år, inden hun bukkede under for tuberkulose.

Hun var yngste barn af 9, og da hun var 4 1/2 år døde hendes mor af brystkræft.

Hun er især kendt for sin enkle kristendom, som når hun sagde, at det var alt for vanskeligt for hende at blive et godt menneske. Der var for mange trapper. Men hun havde hørt, at rige mennesker havde noget, de kaldte en elevator. så blev de løftet op – uden at gå selv. Og derfor bad hun Jesus lade sine arme være en elevator, der kunne løfte hende op til ham. Selv kunne hun ikke selv gå vejen.

Selvom Thérèse næsten blot var et ulærd barn, er hun alligevel blevet kåret til både helgen og kirkelærer. Hendes enkle tro rammer så dybt.

Thérèse har mindedag den 1. oktober.

Tilmelding til mine Pilgrimsbreve

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Gud slipper ikke tøjlerne!

Hver gang jeg er i Rom, er der to malerier, som jeg MÅ se. De er begge malet af den italienske maler, Caravaggio. Og nu vil jeg dele det ene med dig!

Det hænger i kirken, Maria del Popolo, hvor alle kan gå lige ind fra gaden og se det.
Det forestiller Paulus, der ligger på jorden under sin hest, og det refererer til Apostlenes Gerninger kap. 9.

Paulus, en rettroende og nidkær jøde, føler sig kaldet til at forfølge og udrydde de kristne. Men pludselig, på vejen til Damaskus, bliver han blændet af et stærkt lys og kastet til jorden. Det er det øjeblik Caravaggio her har indfanget.
Både hjelm og sværd har Paulus mistet i faldet. De ligger på jorden ved siden af ham, og selv ligger han og strækker sine arme op mod det blændende mørke.

“Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?” – lyder en røst.

Lyset falder både på den blindede Paulus, på hesten, hvor han sad for et øjeblik siden. Og så falder det også på ansigtet af en gammel, barfodet mand, der står og holder hesten.

Men hvem er det, der holder hesten?
Hvem tror du?
I forgårs gik det op for mig, at jeg tror, det er Caravaggios måde at sige, at uanset, hvad der sker, så slipper Gud ikke tøjlerne.

Når jeg ser på Paulus, minder det mig hver gang om, når jeg har følt mig kastet til jorden og ikke har kunnet se en hånd for mig. Og jeg kunne ikke forstå det, for jeg ville jo kun det bedste.
Paulus tror, han går Guds ærinde. Hvor let er det ikke at tage fejl?

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Af jord skal du igen opstå…

Jeg ligger under palmen på en hård bænk
Kigger op i de askegrå skyer
Det er fastelavns søndag
På onsdag er det askeonsdag
Så skal vi have tegnet ✝️ i panden
– med asken fra palmesøndags palmegrene 🌿
Og præsten siger:
Husk, menneske, at du er støv!
Memento homo, quia pulvis es!

Det er en eksistensiel påmindelse om vores skrøbelighed, forgængelighed og dødelighed.
Og samtidig viser det hen til de ord, der engang skal siges ved min kiste:
Af jord er du kommet
Til jord skal du blive
Af jorden skal du igen opstå!

Velsignet Faste 💜

Udgivet i af — 2 kommentarer

Hvordan finder jeg ro?

En mand, som udstrålede ro og tryghed, og som altid syntes at være i balance med sig selv, blev spurgt, hvordan han bar sig ad?

Når jeg spiser, så spiser jeg, sagde han.
Når jeg lytter, så lytter jeg.
Når jeg går, så går jeg.

Det gør vi også, svarede de.
Hvad gør du mere end det?

Nej.
Når I spiser, så snakker I eller ser TV.
Når I lytter, så overvejer I, hvad I selv skal sige.
Når I går, så er I i tankerne allerede fremme.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Frans af Asissi, den 4. oktober

Frans af Assisi, er grundlæggeren af Franciskanerordenen. Hans helgendag er 4. oktober. Den nuværende pave, Frans, har taget navn efter ham.
Frans af Assisi er bl.a. kendt for at kunne tale med dyrene og blomsterne.
Men det kan du jo også. De er en del af Guds skaberværk, og i dem kan vi møde Gud.
Hvis ikke du har prøvet, så prøv!
Og du vil opdage, at de svarer dig. På deres måde.

Vi har også overleveret flere bønner af Frans af Asissi.
Bl.a. denne, som jeg har arvet – broderet på en klokkestreng:

Herre, gør mig til et redskab for din fred.
Lad mig bringe kærlighed, hvor hadet råder.
Lad mig bringe tilgivelse, hvor uretten råder.
Lad mig bringe enighed, hvor ufreden råder.
Lad mig bringe sandhed, hvor løgnen råder.
Lad mig bringe tro, hvor tvivlen råder.
Lad mig bringe håb, hvor fortvivlelsen råder.
Lad mig bringe lys, hvor mørket råder.
Lad mig bringe glæde, hvor tristheden råder.
Herre,
lad mig ikke så meget søge at blive trøstet, som at trøste,
ikke så meget at blive forstået, som at forstå,
ikke så meget at blive elsket, som at elske.

For det er ved at give, at man får.
Det er ved at glemme sig selv, at man finder sig selv.
Det er ved at tilgive, at man finder tilgivelse.
Det er ved at dø, at man opstår til evigt liv.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Om at gå i kirke…

En mand, som gik i kirke hver søndag (det kunne have været mig) blev engang spurgt: “Er du virkelig så from, at det er nødvendigt, at gå i kirke hver søndag?”

“Nej,” svarede han, “jeg er så stor og glemsom en synder, at det er nødvendigt at komme derhen hver uge – mindst!”

Om vinteren bor vi i Sardina del Norte på nordvestlige hjørne af Gran Canaria. Det er en lille fiskerby, hvor der stort set kun tales spansk. Der er nadvergudstjeneste i kirken hver søndag kl. 10 og hver torsdag kl 19.

Selvom jeg træner flittigt med det spanske, er det meget lidt af det, som jeg forstår. Og præsten forstår ikke engelsk. Alligevel er det nødvendigt at komme der hen. Selvom Gud er over alt, er han alligevel på en særlig måde i kirken – og ikke mindst i nadveren.

Jeg mærker det, når jeg går derfra. Jeg er blevet et nyt menneske. Det holder så desværre ikke så længe. Så må jeg derhen igen…

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Johannes af Korset

Johannes af Korset er én af mine læremestre. Han døde den 14. dec. 1591. Helgener fejres gerne på deres dødsdag, den dag de trådte ind i Himlen.

På et tidspunkt var Johannes i ni måneder spærret inde i en lille bitte celle uden lys, et tidligere latrin. Her blev han – af sine egne – udsat for fysisk og psykisk tortur.
Og her skrev han sine første digte – fyldt af lys og kærlighed.

Fra Johannes ved vi, at mørke ikke nødvendigvis er et negativt ord.
Det er i jordens mørke, at kornet spirer og gror.
Det er i livmoderens mørke, at børn undfanges.
Og det var i nattens mørke, før solen stod op, at Jesus opstod fra de døde.

Store ting sker ofte i mørke.
Og for at få vores fulde opmærksomhed, inviterer Gud os nogle gange ind i mørket – eller ud i ørkenen.

“Ud i den lykkeligey nat,
hemmeligt så ingen så mig,
og selv så jeg intet,
det eneste, som ledte mig,
var det lys, der brændte i mit hjerte.”

Den Dunkle Nat, 3.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Guds Rige

Jesus taler ofte om Guds rige – eller Himmeriget. Det får os måske til at tænke på Himlen, hvor vi engang skal se Gud. Men når Jesus taler om Guds rige, har det også med dette liv at gøre. Guds Rige er ikke et sted, det er en tilstand. Det er, når Gud får lov at regere over mennesket og hele skabningen, – siger Wilfrid Stinissen.

Hvis Gud får lov at gøre, hvad Han vil i dig. Hvis der ikke længere findes nogen modstand imod Ham i dig, da lever du i Guds Rige.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Dødens kys ❤️

Vi har været på Hjerteforeningens livredderkursus. Vi syntes, at vi i vores alder burde kunne det dér, hvis nu én af os falder om. De fleste hjertestop sker jo i hjemmet.

Det var et godt kursus. Jeg kan kun anbefale det. Vi fik både lært at give hjertemassage, kunstigt åndedræt og støde med hjertestarter.

Da vi kom hjem, fik vi desuden en vigtig snak med hinanden. Men her blev vi faktisk enige om, at hvis én af os falder om med et hjertestop, så vil vi prøve at glemme alt det dér og bare tage det helt roligt, bede en bøn – og måske lyse velsignelsen.

Selvom flere og flere overlever med hjertemassage og stød, har jeg ikke set statistik over, hvor mange af disse overlevende, der vender tilbage til det liv, de havde inden.

Desuden fortælles det ifølge jødisk overlevering, at Moses døde under et kys fra Gud (5. Mos 34,5).
Tænk, hvis det også er sådan, vi skal dø? Hvem har lyst til at blive taget ud af Guds favn for at blive stødt tilbage til jordelivet?

Da bliver nåden tid og stund mig sød og lystelig,
til du mig kysser med din mund og tager hjem til dig.
DDS 217,2