Udgivet i — Skriv en kommentar

Thérèse af Lisieux (1873-1897)

Hun er min helt, Den lille Thérèse fra Lisieux.

Allerede som barn var hun et følsomt væsen. Kan du ikke se det? Hendes øjne, hendes mund. Hun blev kun 24 år, inden hun bukkede under for tuberkulose.

Hun var yngste barn af 9, og da hun var 4 1/2 år døde hendes mor af brystkræft.

Hun er især kendt for sin enkle kristendom, som når hun sagde, at det var alt for vanskeligt for hende at blive et godt menneske. Der var for mange trapper. Men hun havde hørt, at rige mennesker havde noget, de kaldte en elevator. så blev de løftet op – uden at gå selv. Og derfor bad hun Jesus lade sine arme være en elevator, der kunne løfte hende op til ham. Selv kunne hun ikke selv gå vejen.

Selvom Thérèse næsten blot var et ulærd barn, er hun alligevel blevet kåret til både helgen og kirkelærer. Hendes enkle tro rammer så dybt.

Thérèse har mindedag den 1. oktober.

Tilmelding til mine Pilgrimsbreve

Udgivet i — Skriv en kommentar

Om at skelne mellem Liv og død

Om at skelne…

Skoven bugner af svampe lige nu. Og får du de rigtige i kurven, venter der dig en himmerigs mundfuld, når de har fået en tur på panden med lidt olivenolie, en sjat piskefløde og et skvæt citronsaft.
Men hvilke skal man vælge? Hvad skal med hjem? Hvad smager allerbedst?
De mest farvestrålende? De største?
Det kan være livsfarligt at vælge forkert.

“Se, jeg stiller dig i dag over for livet og lykken, døden og ulykken.” (5. Mos 30:15)

Sådan sagde Moses til israeliterne. Og det gjaldt ikke bare den gang. Det gælder stadig hver eneste dag. Hvert eneste minut. Ustandseligt skal vi vælge. Ikke bare blandt skovens svampe; men mellem Livet og døden. Mellem lys og mørke. Og det er ikke altid det, der stråler mest, der er mest liv i.

I skoven kan vi lære at skelne de giftige svampe, fra de spiselige. Egentlig er det det, det gælder om i livet også. At lære at skelne mellem, hvad der er Liv i, og hvad der er gift i.
Hvad kommer fra Gud. Og hvad kommer fra hans modstander.

Om at skelne, diakrisis, er noget af det, vi øver os i i Ignatius‘ Åndelige Øvelser.

Udgivet i — Skriv en kommentar

Glæde… og det modsatte

Kender du den boble, der pludselig kan dannes dybt inde i maven?
Den boble af glæde, der som sæbebobler skinner og stiger og gør dagen lys – helt uden grund?

Den kommer fra Gud!
Kender du den, har du mærket Guds kærlighed.
Det siger Ignatius af Loyola.

Kender du også den følelse af tristhed, der helt uden grund kan belejre hjertet, så dagene blir tunge og mørke. Egentlig har du alt, og alligevel synes du, at der mangler noget.
Denne utilfredshed – helt uden grund – kommer fra Guds modstander, fra mørkets magter.

Altså:
Kun Gud kan skabe glæde – helt uden grund,
Hans modstander kan skabe mørke – også helt uden grund.

Tilmelding til mine pilgrimsbreve.

Udgivet i — Skriv en kommentar

365 muligheder

Godt Nyt År!

365 nye muligheder ligger ubrugte foran os,
– hvis vi lever så længe.

Nogle dage vil blive gode dage.
Nogle dage vil blive udfordrende.
Noget vil gøre godt,
Andet vil gøre ondt.

Hvis ikke du er en sten, vil du møde både lykke og ulykke. Det viser, at du er levende.

Min mormor skrev engang til min fødselsdag: “Må Gud give dig så meget godt, som du overhovedet kan tåle.”

Det vil jeg ønske for dig i det kommende år:

Må Gud give dig så meget godt, som du overhovedet kan tåle!

Kærlig hilsen
– med en lille, ukuelig, hvid blomst, som jeg i går mødte på min vej.

Inge Merete Gross

Udgivet i — Skriv en kommentar

Kristi Himmelfart

Hvorfor er Kristi Himmelfartsdag en helt særlig dag?
Fordi indtil den dag var Jesus knyttet til Israel. Det var her han blev født, levede, døde og opstod.
Det var også her han efter sin opstandelse viste sig for disciplene flere gange.

Men Kristi Himmelfartsdag for han til Himmels, da forlod han rent fysisk Israel for at kunne være hos alle.

Nu kan både du og jeg møde ham lige her, hvor vi er.
Vi behøver ikke rejse noget sted hen.
Jesus er overalt!
I dig – og i mig.

Tillykke med det 🇩🇰

Foto fra mit atelier i Hanstholm

,

Udgivet i — Skriv en kommentar

Kom frit frem…

Min due sidder i bjergkløften, i skjul på klippevæggen. Lad mig se din skikkelse, lad mig høre din stemme ;for din stemme er dejlig, din skikkelse er yndig. (Højs 2,14)

Højsangen er ét af mine yndlingsskrifter i Bibelen.


Janteloven siger, at du ikke skal tro, at du er noget: Duk nakken!

Men Bibelen siger noget andet.

Gud har ikke givet dig livet, for at du skal smyge dig rundt langs panelerne eller gå i et med tapetet. Kom frit frem! Du er en berigelse for verden!


Lad dig se, lad dig høre!
 Vis, hvad du har i dig!

– Du har fået det af Gud!

Udgivet i — Skriv en kommentar

Gud leder efter dig…

Da dagen blev sval hørte de Gud Herren gå rundt i haven, og Adam og hans kvinde skjulte sig for ham inde mellem havens træer. (1. Mos 3,18)

I gamle dage var der noget, der hed at holde mørkning. Når solen går ned og dagen bliver sval, opstår der en særlig stemning. “Nu er timen til stilhed til bøn og til tanker” (Holger Lissner DDS 786,4).
Jeg forestiller mig, at det er dér Gud Herren går tur i haven. At netop dér, når lyset tager af, er der en særlig mulighed for at møde Gud.
Men Adam og Eva har skjult sig bag træer og figenblade. De har spist af det træ, de ikke kunne tåle, og derfor gemmer de sig.

Der er så meget, vi også kan gemme os bag, så vi måske slet ikke opdager Guds nærvær. TV, PC, arbejde, bekymringer etc. Men det ændrer ikke ved, at Han går derude og leder efter dig…

Udgivet i — Skriv en kommentar

Hvordan vil du svare?

Da kom Herren og stillede sig foran ham, og han kaldte ligesom de andre gange: »Samuel, Samuel!« Og Samuel svarede: »Tal, Herre, din tjener hører!« (1. Sam 3,10)

Når Herren stiller sig foran Samuel, betyder det ikke, at Samuel ser ham.   “Ingen har nogensinde set Gud” (1. Joh 4,12). Men Samuel fornemmer noget, der ikke kommer fra ham selv, og han har fået at vide, at det han fornemmer, er Gud. Derfor svarer han ham.

Måske har Gud også stået foran dig mange gange, når du følte dig berørt af en solnedgang, et musikstykke, en vandpyt, en sms…
Hvordan ville det være for dig at svare ham?

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Udgivet i — Skriv en kommentar

Hvordan lære vi at genkende Guds stemme?

Julian

For tredje gang kaldte Herren: »Samuel!« Han stod op og gik hen til Eli og sagde: »Du kaldte på mig, her er jeg!« Da forstod Eli, at det var Herren, der kaldte på drengen, og han sagde til Samuel: »Gå hen og læg dig til at sove. Hvis der bliver kaldt på dig igen, skal du sige: Tal, Herre, din tjener hører!« (1. Sam 3,8-9)

Ofte skal vi have hjælp for at lære Guds stemme at kende. Nogen skal forklare os, at det vi ser, hører eller føler, at det, der berører os, at det kan være Gud.


Måske kan Julian af Norwish’ definition være en hjælp: “Gud er alt, som gør dig godt.

Udgivet i — Skriv en kommentar

Kender du Guds stemme?

?Igen kaldte Herren: »Samuel!« Han stod op og gik hen til Eli og sagde: »Du kaldte på mig, her er jeg!« Men Eli svarede: »Jeg har ikke kaldt, min søn. Læg dig til at sove igen.« Samuel kendte nemlig endnu ikke Herren (1. Sam 3,6-7)

Gang på gang går Samuel ind til Eli, fordi han tror, Eli har kaldt på ham. For han har hørt noget, og der var jo ikke andre. Og “Samuel kendte nemlig endnu ikke Herren”.


Hvor ofte har Gud mon kaldt på dig, uden du vidste, at det var ham?

Det kan være igennem naturen, musikken, kunsten, et par barneøjne… Du mærkede, at du blev berørt; men var du bevidst om, hvem det var, der rørte dig?

Og fik du svaret?

Ellers kan du jo gøre det nu…