Stor tak til Jomfru Maria, fordi du sagde ja til at tage imod Jesus
med alt, hvad det førte med sig!
O Herre Jesus, lad din Ånd
mig kraftig overskygge
bered mit hjerte ved din hånd,
at du deri kan bygge,
at også jeg kan åndelig
undfange dig
og aldrig fra dig rykke.
DDS 71,5
Fasten begynder askeonsdag og varer 40 dage.
💜
I går blev jeg spurgt, om ikke fasten er en katolsk skik?
Og det er helt rigtigt. Fasten har katolske rødder, ligesom vores kirke jo også udspringer af den katolske kirke.
De første 1536 år var vores kirke ét med den katolske kirke – som egentlig betyder den almindelige kirke. Med reformationen gik vi hver til sit, og meget gled ud, som vi senere er begyndt at samle op på igen. Fx lysglober, pilgrimsvandringer, retræter, åndelig vejledning etc. Og her kommer fasten også ind.
💜
Naturen faster jo også nu. Der er smalhals for markens og skovens vilde dyr. Og flere og flere mennesker har de seneste år også fundet ud af at tage fastens velsignelser til sig som en forberedelse til Påsken.
💜
Forbilledet er dels Jesu 40 dages faste efter hans dåb; men også israeliternes 40 års ørkenvandring efter udfrielsen af fangenskabet i Ægypten.
2. Mosebog, som beskriver denne udfrielse – og som netop har 40 kapitler – er traditionel faste-læsning.
Fasten er en mulighed for at gøre op med de laster, som vi hver i sær er fanget af.
💜
Som et ydre tegn på fasten, kan man i dag i mange kirker få tegnet et askekors i panden, mens præsten siger: Husk, menneske, at du er støv, og til støv skal du vende tilbage.
Dette er en påmindelse om, hvor ringe betydning meget af det, vi fylder vore liv med, i virkeligheden har, for dermed at forberede os til Påskens store budskab: Livets sejr over døden.
Velsignet faste!
💜💜💜
Min due sidder i bjergkløften, i skjul på klippevæggen. Lad mig se din skikkelse, lad mig høre din stemme ;for din stemme er dejlig, din skikkelse er yndig. (Højs 2,14)
Højsangen er ét af mine yndlingsskrifter i Bibelen.
Janteloven siger, at du ikke skal tro, at du er noget: Duk nakken!
Men Bibelen siger noget andet.
Gud har ikke givet dig livet, for at du skal smyge dig rundt langs panelerne eller gå i et med tapetet. Kom frit frem! Du er en berigelse for verden!
Lad dig se, lad dig høre! Vis, hvad du har i dig!
– Du har fået det af Gud!
Da dagen blev sval hørte de Gud Herren gå rundt i haven, og Adam og hans kvinde skjulte sig for ham inde mellem havens træer. (1. Mos 3,18)
I gamle dage var der noget, der hed at holde mørkning. Når solen går ned og dagen bliver sval, opstår der en særlig stemning. “Nu er timen til stilhed til bøn og til tanker” (Holger Lissner DDS 786,4).
Jeg forestiller mig, at det er dér Gud Herren går tur i haven. At netop dér, når lyset tager af, er der en særlig mulighed for at møde Gud.
Men Adam og Eva har skjult sig bag træer og figenblade. De har spist af det træ, de ikke kunne tåle, og derfor gemmer de sig.
Der er så meget, vi også kan gemme os bag, så vi måske slet ikke opdager Guds nærvær. TV, PC, arbejde, bekymringer etc. Men det ændrer ikke ved, at Han går derude og leder efter dig…
Da kom Herren og stillede sig foran ham, og han kaldte ligesom de andre gange: »Samuel, Samuel!« Og Samuel svarede: »Tal, Herre, din tjener hører!« (1. Sam 3,10)
Når Herren stiller sig foran Samuel, betyder det ikke, at Samuel ser ham. “Ingen har nogensinde set Gud” (1. Joh 4,12). Men Samuel fornemmer noget, der ikke kommer fra ham selv, og han har fået at vide, at det han fornemmer, er Gud. Derfor svarer han ham.
Måske har Gud også stået foran dig mange gange, når du følte dig berørt af en solnedgang, et musikstykke, en vandpyt, en sms…
Hvordan ville det være for dig at svare ham?
For tredje gang kaldte Herren: »Samuel!« Han stod op og gik hen til Eli og sagde: »Du kaldte på mig, her er jeg!« Da forstod Eli, at det var Herren, der kaldte på drengen, og han sagde til Samuel: »Gå hen og læg dig til at sove. Hvis der bliver kaldt på dig igen, skal du sige: Tal, Herre, din tjener hører!« (1. Sam 3,8-9)
Ofte skal vi have hjælp for at lære Guds stemme at kende. Nogen skal forklare os, at det vi ser, hører eller føler, at det, der berører os, at det kan være Gud.
Måske kan Julian af Norwish’ definition være en hjælp: “Gud er alt, som gør dig godt.
?Igen kaldte Herren: »Samuel!« Han stod op og gik hen til Eli og sagde: »Du kaldte på mig, her er jeg!« Men Eli svarede: »Jeg har ikke kaldt, min søn. Læg dig til at sove igen.« Samuel kendte nemlig endnu ikke Herren (1. Sam 3,6-7)
Gang på gang går Samuel ind til Eli, fordi han tror, Eli har kaldt på ham. For han har hørt noget, og der var jo ikke andre. Og “Samuel kendte nemlig endnu ikke Herren”.
Hvor ofte har Gud mon kaldt på dig, uden du vidste, at det var ham?
Det kan være igennem naturen, musikken, kunsten, et par barneøjne… Du mærkede, at du blev berørt; men var du bevidst om, hvem det var, der rørte dig?
Og fik du svaret?
Ellers kan du jo gøre det nu…
Kvinden så, at træet var godt at spise af og tiltrækkende at se på, og at det også var godt at få indsigt af, og hun tog af frugten og spiste. Hun gav den også til sin mand, der var hos hende, og han spiste. Da åbnedes deres øjne, og de opdagede, at de var nøgne… Og de skjulte sig…
(1 Mos 3,6-7)
Fra begyndelsen var det ikke Guds mening, at vi skulle skjule os for hinanden. Fra begyndelsen var mandens og kvindens forskellighed en berigelse. Vi forelsker os i det anderledes. Derefter kan vi så bruge resten af livet på at prøve at lave den anden om. Forhåbentlig lykkes det aldrig, for så forsvinder fascinationen.
Elsk det anderledes!
»Du må spise af alle træerne i haven. Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det, skal du dø!« (1 Mos 2,16-17)
Sådan sagde Gud til de første mennesker, og det gælder stadig. Der er også ting, som du ikke kan tåle, og som Gud derfor advarer dig i mod.
Men når noget er forbudt, er det ofte netop det, der er spændende. Står der “MALET” på bænken, skal vi lige hen og røre. Det tager bænken ikke skade af; men du bliver beskidt og sidder måske fast.
Når Gud siger, at der er noget, du skal lade være med, er det aldrig for at begrænse dig. Det er udelukkende for at passe på dig, fordi han elsker dig.
Har jeg ikke lov til at gøre, hvad jeg vil, med det, der er mit?
Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god?
(Matt 20,15)
💜
‘Septuagesima’, betyder den halvfjerdsindstyvende dag før påske.
Det er dermed dagen, hvor nedtællingen begynder, og dermed skifter kirkeåret farve fra grøn til lila.
Lilla er fordybelsens og eftertankens farve.
💜
I kirken fortælles der de ulige år om arbejderne i vingården.
Da der skal udbetales løn, bliver de, der har arbejdet hele dagen, sure, fordi de, der kun har arbejdet en time får det samme i lønposen.
💜
Kender du til den slags misundelse?
Jeg gør. Den er gift for sjælen.
Åh Gud, jeg beder dig, giv mig tilfredshedens gave 🙏
Hvad har du brug for at bede om hjælp til i dag?
