Alle religioner handler om, at mennesket skal forbedre sig, blive dygtigere, stærkere, større, – stræbe efter at nå op til sin gud. Men for os kristne er det anderledes. Her er det ikke os, der skal nå op til Gud. Nej. Den kristne Gud gjorde sig lille bitte og kom ned til os. Han blev som én af os, for at møde os, der hvor vi er. Og sådan som vi er.
Han kom for at møde dig. Ikke på næste fredag, når du har forbedret dig. Men i dag! Lige nu! Hvordan vil du tage imod Ham?
Johannes af Korset er én af mine læremestre. Han døde den 14. dec. 1591. Helgener fejres gerne på deres dødsdag, den dag de trådte ind i Himlen.
På et tidspunkt var Johannes i ni måneder spærret inde i en lille bitte celle uden lys, et tidligere latrin. Her blev han – af sine egne – udsat for fysisk og psykisk tortur. Og her skrev han sine første digte – fyldt af lys og kærlighed.
Fra Johannes ved vi, at mørke ikke nødvendigvis er et negativt ord. Det er i jordens mørke, at kornet spirer og gror. Det er i livmoderens mørke, at børn undfanges. Og det var i nattens mørke, før solen stod op, at Jesus opstod fra de døde.
Store ting sker ofte i mørke. Og for at få vores fulde opmærksomhed, inviterer Gud os nogle gange ind i mørket – eller ud i ørkenen.
“Ud i den lykkeligey nat, hemmeligt så ingen så mig, og selv så jeg intet, det eneste, som ledte mig, var det lys, der brændte i mit hjerte.”
Jesus taler ofte om Guds rige – eller Himmeriget. Det får os måske til at tænke på Himlen, hvor vi engang skal se Gud. Men når Jesus taler om Guds rige, har det også med dette liv at gøre. Guds Rige er ikke et sted, det er en tilstand. Det er, når Gud får lov at regere over mennesket og hele skabningen, – siger Wilfrid Stinissen.
Hvis Gud får lov at gøre, hvad Han vil i dig. Hvis der ikke længere findes nogen modstand imod Ham i dig, da lever du i Guds Rige.
Vi har været på Hjerteforeningens livredderkursus. Vi syntes, at vi i vores alder burde kunne det dér, hvis nu én af os falder om. De fleste hjertestop sker jo i hjemmet.
Det var et godt kursus. Jeg kan kun anbefale det. Vi fik både lært at give hjertemassage, kunstigt åndedræt og støde med hjertestarter.
Da vi kom hjem, fik vi desuden en vigtig snak med hinanden. Men her blev vi faktisk enige om, at hvis én af os falder om med et hjertestop, så vil vi prøve at glemme alt det dér og bare tage det helt roligt, bede en bøn – og måske lyse velsignelsen.
Selvom flere og flere overlever med hjertemassage og stød, har jeg ikke set statistik over, hvor mange af disse overlevende, der vender tilbage til det liv, de havde inden.
Desuden fortælles det ifølge jødisk overlevering, at Moses døde under et kys fra Gud (5. Mos 34,5). Tænk, hvis det også er sådan, vi skal dø? Hvem har lyst til at blive taget ud af Guds favn for at blive stødt tilbage til jordelivet?
Da bliver nåden tid og stund mig sød og lystelig, til du mig kysser med din mund og tager hjem til dig. DDS 217,2
“Den fremmede må du ikke udnytte eller undertrykke. I var jo selv fremmede i Ægypten. Enken og den faderløse må I ikke behandle hårdt. Hvis du alligevel gør det, vil jeg høre, når de råber til mig, og da flammer min vrede op, og jeg dræber jer med sværd, så jeres koner bliver enker og jeres børn faderløse.” (2. Mos 22,20-23)
Sådan står der i 2. Mosebog, én af dine og mine hellige bøger. Var det måske netop det, vi var vidne til den 7. oktober? At palæstinenserne er blevet behandlet så hårdt, så Guds vrede til sidst er flammet op? At Gud har hørt deres råb og har grebet ind?
Jesus, som du ikke anser som Messias (men det gør jeg), opfordrer til at vende den anden kind til, når vi angribes. Det er lettere sagt end gjort. Men sikkert er det, at når vold besvares med vold, så eskalerer ondskaben, indtil den er helt ud af kontrol.
Måske var det det Jesus tænkte på, da han forudså hele jordens udslettelse?
Du, Netanyahu, har våbnene til at gøre det. Er det det hele verden nu er vidne til? Din opfyldelse af Jesu profeti? Jf. Matt 24,15ff.
Vi lever i en tid, hvor krige raser om ørene på os. Det er ikke noget nyt. Lige siden Kain slog sin bror Abel ihjel (1. Mos 4), har der været krig på jorden. Det var der også, da Jesus levede her. Endda netop dér, hvor vi nu senest er blevet vidner til krigens rædsler.
På Jesu tid var Israel besat af romerne. Folket troede, at nu kom han, som ville befri dem. Jesus sagde jo selv, at han var kommet for at
‘bringe godt budskab til fattige, udråbe frigivelse for fanger… og for at sætte undertrykte i frihed (Luk 4,18).
Men Jesus rejste ikke nogen hær. Tværtimod. Han svarede ikke igen mod romerne. Det var en helt anden frihed, han talte om. Det var hjertets frihed.
Men skal man ikke støtte den forurettede, den angrebne? Selvfølgelig skal man det. Sørgsmålet er blot, hvordan man gør det bedst.
Vi har valgt at støtte med krigsmateriel og dødsmaskiner for svimlende summer. Mindsker det lidelserne? Bringer det krigen til ophør? Ser vi ikke blot, hvordan det hele eskalerer om ørene på os?
Når jeg skriver dette, er det ikke, fordi jeg har løsningen. Men jeg ønsker at stille spørgsmålstegn ved, om vi bidrager til krigens og lidelsernes afslutning ved at fodre den part, vi føler mest sympati for med våben og ammunition? Ser vi ikke tværtimod, hvordan død og ødelæggelse eskalerer? Hvordan volden og ondskaben til stadighed bliver mere raffineret og satanisk?
Som sagt: Jeg har ikke løsningen. Men første skridt er måske at overveje, om vi er på rette vej?
Der går næppe en dag, hvor ikke jeg tænker på døden. Det er der sådan set ikke noget at sige til, for den rykker jo nærmere og nærmere for hver dag. For hvert minut.
Det betyder ikke, at jeg forventer at dø hverken i dag eller i morgen – eller i år. Men alle os, som har passeret de 50, vi ved jo godt, at efter al sandsynlighed har vi flere dage bag os end foran os.
Og hvad betyder det så? Her betyder det bl.a., at vi taler om døden. Som fx hvor og hvordan vi vil begraves, – selvom jeg personligt nu tror, at jeg er ret indifferent, når min tid kommer.
Men møder vi en særlig smuk salme, kan vi hver især godt finde på at sige, at den gerne må blive sunget til vores begravelse.
Vi kan også tale om, at den og den person vil vi glæde os til at møde igen.
Og irriteres vi over noget hos den anden, kan vi gensidigt bekræfte hinanden i, at netop den ting vil vi nok komme til at savne en dag.
Som Willy Sørensen sagde engang i en radioprædiken: Der er liv i døden og død i livet Og måske er der mest liv i livet når døden er med i det.
Aktiv dødshjælp Vores statsminister, Mette Frederiksen, citeres for på Folkemødet på Bornholm at gå ind for aktiv dødshjælp. Det skræmmer mig. Jeg bliver utilpas. Hvad er det for en holdning til menneskelivet? Argumentet skulle være, at alle har ret til en værdig død. I min optik vil aktiv dødshjælp være den mest uværdige død, jeg kan forestille mig. Det er sådan vi gør med hund og kat, når vi kan se, at deres dage er talte, og vi ikke vil ofre mere på dem.
Eller som Hospice Lederforening skriver: Hvis aktiv dødshjælp lovliggøres, vil det ændre forståelsen af omsorg. Døden vil blive medtænkt som et alternativ til pleje og lindring.
Og videre: Det er yderst sjælden og i realiteten måske aldrig umuligt at bringe den døendes smerter og ubehag ned på et for patienten acceptabelt niveau.
Eller som en uhelbredeligt syg patient på Anker Fjord Hospice udtrykte sig, da hun blev spurgt, om hun havde overvejet muligheden for aktiv dødshjælp: Ja, det har jeg. Men jo tættere, jeg kommer på døden, des mere holder jeg fast i livet.
Så lad os da droppe debatten om aktiv dødshjælp og i stedet bruge vore ressourcer til aktiv livshjælp! ❤️
Hvorfor er Kristi Himmelfartsdag en helt særlig dag? Fordi indtil den dag var Jesus knyttet til Israel. Det var her han blev født, levede, døde og opstod. Det var også her han efter sin opstandelse viste sig for disciplene flere gange.
Men Kristi Himmelfartsdag for han til Himmels, da forlod han rent fysisk Israel for at kunne være hos alle.
Nu kan både du og jeg møde ham lige her, hvor vi er. Vi behøver ikke rejse noget sted hen. Jesus er overalt! I dig – og i mig.
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.Ok