Kender du Jesus?
Har du mødt ham?
Ja!
Det er ikke sikkert, du var klar over, at det var ham.
Men hvis du kender den glæde, der pludselig og uden årsag kan begynde at vibrere lige så stille i dit indre, så kender du ham.
Så har du mødt ham.
Og så har du ladet Ham berøre dig ❤️
Kender du Den lille Thérèse, som også hedder Thérèse af Lisieux, eller Thérèse af Jesusbarnet? Hun er ikke så kendt som Moder Teresa, og dog er det fra hende, Moder Teresa / Teresa af Calcutta har sit navn.
Selv begyndte jeg at lære Den lille Thérèse at kende igennem hendes bog, ‘Mit kald er at elske‘. Det varede ikke længe, før hun blev min yndlingshelgen, – hvis man kan sige såden.
Hvorfor?
For det første fordi jeg så umiddelbart kan spejle mig selv i hendes sårbarhed og skrøbelighed.
Og for det andet fordi hun er så enkel og lige til. Hun blev kun 24 år, og alt, hvad hun skriver, er med barnets ligefremhed og tillid.
Måske har hun også noget at sige dig.
Her finder du andre læseværdige bøger.
Alting har en tid.
For alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt (Præd 3)
Noget slutter, noget nyt begynder.
Noget slippes, noget nyt gribes.
For mig tror jeg, at det lige nu betyder, at mit liv som retræteleder ude i verden synger på sidste vers. At Gud er ved at åbne en helt ny dør…
Du kan læse mere i mit pilgrimsbrev:
https://mailchi.mp/3a566d791bc0/alting-har-en-tid
Tilmelding til pilgrimsbreve:
Pinse er den sidste af vore tre store højtider:
Jul, Påske og Pinse.
Spørger man bredt i befolkningen, hvorfor vi fejrer Pinse, er det de færreste, der kan svare.
Men det kan du, hvis du har oplevet den dybe glæde, der pludselig kan bølge ud fra hjertet – helt uden grund. Den kommer nemlig fra Gud. Det er hans ånd, Helligånden, hvis komme til verden, vi fejrer i Pinsen.
Pinsens symbol er en due. I Bibelen fortælles det, at da Jesus blev døbt i Jordan af Johannes Døberen, dalede Helligånden ned over ham i skikkelse af en due.
Og derfor hænger der i mange kirker en due over prædikestolen.
Jesus Kristus er den samme i går og i dag og til evig tid.
Hebr. 13:8
Jesus, du siger, at du er den samme
i går
og i dag
og hver dag
Det synes jeg ikke
Nogle gange oplever jeg dig nær
Helt nær
Jeg mærker din ånde, dine kys
Din glæde, din kærlighed
Jeg føler mig elsket
Jeg føler mig stærk
Andre gange mærker jeg dig ikke
Slet ikke
Måske som en længsel
en smerte
et savn
Når jeg slet ikke mærker dig
er det godt at vide, at du alligevel er her
i går
og i dag
og i morgen
og hvert eneste øjeblik…
Kære premierminister Netanyahu
“Den fremmede må du ikke udnytte eller undertrykke. I var jo selv fremmede i Ægypten.
Enken og den faderløse må I ikke behandle hårdt. Hvis du alligevel gør det, vil jeg høre, når de råber til mig, og da flammer min vrede op, og jeg dræber jer med sværd, så jeres koner bliver enker og jeres børn faderløse.”
(2. Mos 22,20-23)
Sådan står der i 2. Mosebog, én af dine og mine hellige bøger. Var det måske netop det, vi var vidne til den 7. oktober?
At palæstinenserne er blevet behandlet så hårdt, så Guds vrede til sidst er flammet op? At Gud har hørt deres råb og har grebet ind?
Jesus, som du ikke anser som Messias (men det gør jeg), opfordrer til at vende den anden kind til, når vi angribes. Det er lettere sagt end gjort. Men sikkert er det, at når vold besvares med vold, så eskalerer ondskaben, indtil den er helt ud af kontrol.
Måske var det det Jesus tænkte på, da han forudså hele jordens udslettelse?
Du, Netanyahu, har våbnene til at gøre det. Er det det hele verden nu er vidne til? Din opfyldelse af Jesu profeti?
Jf. Matt 24,15ff.
Vi lever i en tid, hvor krige raser om ørene på os. Det er ikke noget nyt. Lige siden Kain slog sin bror Abel ihjel (1. Mos 4), har der været krig på jorden. Det var der også, da Jesus levede her. Endda netop dér, hvor vi nu senest er blevet vidner til krigens rædsler.
På Jesu tid var Israel besat af romerne.
Folket troede, at nu kom han, som ville befri dem.
Jesus sagde jo selv, at han var kommet for at
‘bringe godt budskab til fattige,
udråbe frigivelse for fanger…
og for at sætte undertrykte i frihed (Luk 4,18).
Men Jesus rejste ikke nogen hær. Tværtimod. Han svarede ikke igen mod romerne. Det var en helt anden frihed, han talte om. Det var hjertets frihed.
Men skal man ikke støtte den forurettede, den angrebne?
Selvfølgelig skal man det.
Sørgsmålet er blot, hvordan man gør det bedst.
Vi har valgt at støtte med krigsmateriel og dødsmaskiner for svimlende summer. Mindsker det lidelserne? Bringer det krigen til ophør? Ser vi ikke blot, hvordan det hele eskalerer om ørene på os?
Når jeg skriver dette, er det ikke, fordi jeg har løsningen. Men jeg ønsker at stille spørgsmålstegn ved, om vi bidrager til krigens og lidelsernes afslutning ved at fodre den part, vi føler mest sympati for med våben og ammunition? Ser vi ikke tværtimod, hvordan død og ødelæggelse eskalerer? Hvordan volden og ondskaben til stadighed bliver mere raffineret og satanisk?
Som sagt: Jeg har ikke løsningen. Men første skridt er måske at overveje, om vi er på rette vej?
Alle dage i kirkeåret har en farve.
Første søndag i advent skifter farven fra grøn til lilla 💜
Lilla består af rødt og blåt.
❤️ Rødt er kærlighedens farve, det er julens, og det er hjertets farve. Men det er også blodets og smertens farve.
💙 Blåt er himlens farve.
Tager du din smerte og din kærlighed og blander himlen ind i det, vil noget ske.
Lilla er fordybelsens farve.
Og adventstiden er tid til fordybelse.
Velsignet advent 💜
Jeg er meget begejstret for den engelske mystiker, Julian of Norwich (1343 o -1416).
Og jeg synes hun rammer noget helt centralt, når hun siger:
“Gud er alt, som er godt for dig!”
Du kan læse mere om Julian i bogen: Kærlighedens åbenbaring, Boedal 2010
