Jens

Jeg er dybt taknemlig. Jeg har fået et mere personligt forhold til de bibelske tekster, som jeg har mediteret over og derigennem en tættere relation til Jesus Kristus. Kort sagt et fordybet åndsliv. Jeg føler, at jeg er blevet mere mig selv, er blevet mere rummelig og mere  nærværende, og min relation til mine nærmeste er forbedret.

Det smukkeste og mest vigtige er sket mellem min kone og mig. Hun siger, at jeg er begyndt at se på hende på en måde, som hun altid har ønsket, at jeg ville se hende, og hun har lagt mærke til mit nærvær. Især forundres hun over mit nærvær i samværet med vore børnebørn. Hun ser igen den mand, hun i sin tid forelskede sig i.