Chokoladekalender, pakkekalender skrabekalender… Der er nok af muligheder. Og her får du endnu to forslag: Fortællekalender og Bibelkalender.
Lad os begynde med den sidste, Bibelkalenderen.
Jesu fødsel, som Julen handler om, finder vi i Lukasevangeliet. Og Lukasevangeliet har præcis 24 kapitler. Voila! Værsgo!
Sæt 20 minutter af hver dag og læs et kapitel i Lukasevangeliet. Når I er færdige, er det Jul!
Og er I flere i familien, som kan læse, kan I skiftes til at læse for hinanden.
Det gælder også den anden kalender, fortællekalenderen. I Bogen ‘Glimt af Gud’, fortæller 24 forskellige mennesker, kendte og ukendte, hvordan de hver i sær har oplevet glimt af Gud.
Altså: En ny fortælling hver dag, og når bogen er færdig, så tænder du juletræet!
Bogen kan lånes på biblioteket eller købes her.
Du klikker bare på billedet!
Velsignet Advent!