Så gik endnu en uge.
Billedet her er taget lige efter min vesper, dvs min solnedgangsbøn.
Jeg har fundet et dejligt sted at sidde i en hulning ind i klippen, som jo er en vulkan – og samtidig lige ud til Atlanterhavet.
Der var lavvande her til aften, så dukker skærene frem.
Fascinerende – og farligt!
Fascinosum et tremendum
– som Rudolf Otto kalder det guddommelige.
🕊
