Det er Allehelgen Søndag i dag, den dag hvor vi i kirken i særlig grad mindes vore døde.
Jo ældre vi bliver, des flere døde får vi. For mig er det en rigdom, og hver gang vi synger om ‘Den store hvide flok’ (DDS 571), så ser jeg dem for mig, forrest min far og min mor, så min farmor og farfar, mormor og morfar, mine brødre… og jeg bliver varm om hjertet ❤️
“Her gik de under stor foragt,
men se dem nu i deres pragt
for tronen stå
med kroner på
i himlens præstedragt! …
Tit tårestrøm på kinder flød,
men Gud har dem,
straks de kom hjem,
aftørret på sit skød.”
Og så takker jeg for alt, hvad de har givet mig.
Og når det bliver hverdag, så sidder de på bænken og holder øje med mig, og venter på at tage imod mig, når jeg engang kommer.
Velsignet Alle Helgen!
Kærligheden kan aldrig dø! (1. Kor 13,8a)
