Jeg indrømmer det gerne. Det er mærkeligt at blive gammel, at se sin krop ændre sig til noget, jeg ikke rigtig synes er mig. På sin vis forstår jeg godt dem, der får strammet op hist og pist og fyldt ud her og der. For som de ofte siger, så føler de sig ikke gamle. Og det ydre skulle jo gerne passe til det indre.
❤️
Men man kan også vende det om: At det indre gerne skulle passe til det ydre.
❤️
Mine rynker, strækmærker, og alt, hvad der hænger både her og dér, minder mig om, at jeg ikke er født i går. Der ligger flere dage bag mig – end foran.
Er mit indre modnet i takt med mit ydre?
Hvis jeg er den, som jeg var for 25 år siden, vil det jo betyde, at jeg var stagneret.
Liv betyderer bevægelse og forandring.
Indvendigt og udvendigt.
Nogle kalder det visdom.
❤️
Klokken slår,
tiden går,
kærligheden ej tæller år,
den kan gøre det gamle ungt,
gøre let det, der synes så tungt,
vand den omskaber til vin.
DDS 399,3
