Bed uophørligt! (1 Thess 5,17a).
Nogen beder om morgenen. Andre om aftenen. Nogen beder bordbøn. Nogen beder, når de har problemer.
Men ligesom din krop ikke kan nøjes med blot at trække vejret en gang i mellem, så kan vores sjæl heller ikke nøjes med kun at bede en gang imellem. Men vender du din opmærksomhed imod din vejrtrækning og tager imod den som en gave fra Gud, så bliver dit åndedræt en måde at være sammen med Gud på, en stedsevarende bøn.
Dette siger Gud Herren, Han som skabte Himlen og spændte den ud…,
Han som gav livsånde til folkene på jorden…,
Jeg tager dig ved hånden. (Es 42,5f)
Hvis vi sætter tid af til Gud, kan det nogle gange blive en udfordring, hvordan denne tid skal gå, hvad jeg skal sige? Men du behøver ikke sige noget. Vend dig mod dit åndedræt og husk på, at det ikke er dit, at det er Ham, der fylder dig med sin ånd. At trække været opmærksomt, er en måde at være sammen med Gud, at lade Ham tage dig ved hånden.
Ved aftenstid hørte de Gud Herren gå rundt i haven. Da gemte Adam og hans kvinde sig for Gud Herren mellem havens træer. Gud Herren kaldte på Adam: »Hvor er du?« (1. Mos 3,8-9)
Vi er skabt til at være sammen med Gud. Han ønsker at følges med dig. Derfor kalder han: »Hvor er du?«
Fordi Adam og Eva havde spist af det træ, de ikke kunne tåle at spise af, svarede de ikke, men gemte sig.
Hvad gør du, når Gud kalder?
Hvor er du lige nu?
Hvordan er dit liv?
Hvem trækker dit vejr?
Gud Herren formede mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen (1 Mos 2,7).
Har du tænkt på, at hver gang, du trækker vejret, er det i virkeligheden slet ikke dig, der gør det. Hvis det var dig, så kunne du vælge at lade være. Men det kan du ikke. Prøver du at lade være med at trække været, går der ikke længe, før en kraft, som er stærkere end dig, fylder dine lunger med liv.
Ligesom Gud blæste sin livsånde i det første menneske, ånder Han også i dig. Det er Gud, der holder dig i live. Fordi han vil noget med dig.
Nu!
I dag!
Og hver dag!
Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var. Så blev det aften, og det blev morgen…
(1 Mos 1,31).
Bibelen fortæller, at Gud hver aften så på alt, hvad Han havde skabt – og glædede sig over det. Du er også skabt af Gud. Og hver dag, så længe du har været til, har Gud set dig, – og glædet sig over dig!
Hvordan ville det være at lukke øjnene og spørge Ham, hvad Han især har glædet sig over i dag?
Den 14. december er Johannes af Korsets fest- og dødsdag ✝️
Han blev 49 år.
Af Johannes kan vi bl.a. lære at finde Gud i mørket, som når han f.eks. siger:
“Sluk dit lys, når du søger Gud. Lyset, der hjælper os til ikke at falde ude i verden, har den modsatte virkning med hensyn til det guddommelige. Derfor er det bedre ikke at se. Så får sjælen større sikkerhed.”
Dette og mange andre ord fra Johannes kan du fine i denne lille, fine bog.
Jeg har været i Himlen.
I to timer og 15 minutter.
Narkosen løb gennem nålen i min hånd og ud i kroppen, der begyndte at snurre.
“Tænk på noget rart,” sagde sygeplejersken, “så kan du måske blive i det, mens operationen varer.”
Først gik mine tanker til Vesterhavet og Hanstholm.
Men så tænkte jeg, at måske kunne det blive endnu større, og så sagde jeg: “Engle”.
“Vil du drømme om engle?” svarede hun.
“Ja,” fortsatte jeg, “og Himlen”.
Et øjeblik efter klappede hun mig på kinden og sagde, at nu skulle jeg vågne. Nu var det hele overstået.
Jeg havde ingen tidsfornemmelse.
Kunne det passe?
Men til gengæld havde jeg en dyb følelse af kærlighed og forsoning, fryd og fred. En fred, som overgik al forstand (Fil 4,7).
Ingen fordømmelse, ingen bekymring, ingen smerte.
Og jeg havde ingen lyst til at give slip på dette og vende tilbage til verden og operationsstuen.
Jeg indså, at Himlen ikke blot er et sted, som måske venter på den anden side af døden. Himlen er en tilstand, som det er muligt at træde ind i allerede nu. Selv kan du ikke gøre det; men ønsker du det, og er du villig til at slippe kontrollen og alt, hvad der ellers måtte stå i vejen, kan underet ske.
Måske er det det Jesus mener, når han siger, at Guds Rige er midt iblandt os? (Luk 17,20f)
Eller som det hedder i en anden oversættelse: Guds Rige er inden i jer.
I to timer og 15 minutter var jeg dér. Det føltes som et øjeblik.
Et øjeblik af evig betydning.
❤️
På den syvende dag var Gud færdig med alt det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilende han. Og Gud velsignede den syvende dag og helligede den. (1. Mos 2,2-3)
🕊
Har du nogen sinde tænkt over, hvorfor ugen har 7 dage? Hvorfor ikke 5 eller 10?
Fordi Gud fra begyndelsen har bestemt det sådan. Det fortæller skabelsesberetningen. Og det har, så vidt jeg ved, hele verden indrettet sig efter. Sådan da.
Vi er bestemt til at arbejde. Du er sat på jorden, fordi der er en opgave, som netop du er den bedste til at udføre. Men den skal ikke opsluge dig. Derfor opfandt Gud pausen. Foretagsomhed og pauser skal veksle i en livgivende harmoni. Det er en gudgiven ordning, og det er din pligt at indrette dit liv efter det.
Jeg husker én ting fra min obligatoriske efteruddannelse som præst for snart mange år siden. Det var Ole Jensens vise ord: “Der er ikke noget så ynkeligt som en stresset præst. I har pligt til at holde jeres fridage!”
Velsignet søndag!
Du, som – mens det endnu var mørkt – kaldte Kristus ud af graven,
kald også mig ud af mit mørke 🙏
🌼 🌼 🌼
