Da Jesus vendte sig om, så han to af Johannes’ disciple følge efter, og han spurgte dem: »Hvad vil I?« (Joh 1,35-38)Det er dagen efter, at Jesus er blevet døbt. Han mærker, at nogen følger efter ham, og derfor vender han sig om.
Ved at du læser dette, er det faktisk dig, der prøver at følge efter Jesus. Det har han også mærket. Og nu vender han sig imod dig og spørger: “Hvad vil du”?
Hvad svarer du?
Hvad ønsker du, at Jesus skal gøre for dig?
Min mad er at gøre hans vilje (Matt 4,34).
Jesus lever af at gøre Guds vilje. Deri henter han sin kraft, sin styrke og sin glæde.
Hvad lever du af?
Hvor henter du din kraft og energi?
DU ER ELSKET – DERFOR LEVER DU
Jesus kom fra Nazaret i Galilæa og blev døbt af Johannes i Jordan. Straks da han steg op af vandet, så han himlene flænges og Ånden dale ned over sig som en due; og der lød en røst fra himlene: »Du er min elskede søn. (Mark 1,9–11).
Da Jesus kom til Johannes for at blive døbt, kom han direkte hjemmefra. Endnu var han ikke begyndt på sit kald, da det lød fra Gud: ”Du er min elskede søn!” Endnu havde han ikke gjort noget som helst, der skulle gøre ham fortjent til det.
Men ligesom de fleste forældre elsker deres nyfødte barn, før det har gjort noget over hovedet, sådan elsker Gud også dig. Alene derfor har han skabt dig.
Bed uophørligt, sig tak under alle forhold; for dette er Guds vilje med jer i Kristus Jesus. (1 Thess 5,16-18)
Når jeg har medvind i livet, er det ikke svært at sige tak. Men når jeg ikke fik det job, den partner, de børn etc, som jeg gerne ville have haft, så er det en udfordring.
Men når jeg så ser tilbage, så er der mange ting, som jeg har haft ønsket mig og bedt om, og som jeg senere blev glad for, at jeg ikke fik.
Så er det godt at vide, at det aldrig er for sent, at sige tak. Gud kan godt vente.
Og selv, hvor du ikke kan se, at der er noget at takke for, kan du roligt gøre det – i tillid til at Gud ved bedst.
Sigtak under alle forhold; for dette er Guds vilje med jer i Kristus Jesus. (1 Thess 5,17b)
Min farmor havde et gammelt ur, som sagde: Tik – tak.
Lytter du til dit hjerte, vil du opdage, at det siger noget, der ligner. Det siger: Tak – Tak!
Gør du det til en vane at lytte til dit hjerte, kan ordet ‘Tak’ blive en stedsevarende bøn. Og dit sidste ord en gang ved livets aften: Tak!
Forbarm dig over mig (Mark 10.47f)
Sådan råbte den blinde tigger, Bartimæus, da Jesus nærmede sig. I århundreder er disse ord blevet bedt af mennesker i takt med åndedrættet.
Ofte indledes med “Herre Jesus Kristus” på indåndingen. Og i den ortodokse kirke afsluttes udåndingen med ordet “synder”.
Så lyder det i sin helhed: Herre Jesus Kristus – forbarm dig over mig synder.
Enhver er frit selvfølgelig frit stillet til at sige det sådan, som man har det bedst med. Men begynder du at sætte ord på dit åndedræt, når du er vågen, så vil bønnen af sig selv slå rod i dit hjerte, og en dag vil du opdage, at det beder din bøn helt af sig selv.
Bed uophørligt! (1 Thess 5,17a).
Nogen beder om morgenen. Andre om aftenen. Nogen beder bordbøn. Nogen beder, når de har problemer.
Men ligesom din krop ikke kan nøjes med blot at trække vejret en gang i mellem, så kan vores sjæl heller ikke nøjes med kun at bede en gang imellem. Men vender du din opmærksomhed imod din vejrtrækning og tager imod den som en gave fra Gud, så bliver dit åndedræt en måde at være sammen med Gud på, en stedsevarende bøn.
Dette siger Gud Herren, Han som skabte Himlen og spændte den ud…,
Han som gav livsånde til folkene på jorden…,
Jeg tager dig ved hånden. (Es 42,5f)
Hvis vi sætter tid af til Gud, kan det nogle gange blive en udfordring, hvordan denne tid skal gå, hvad jeg skal sige? Men du behøver ikke sige noget. Vend dig mod dit åndedræt og husk på, at det ikke er dit, at det er Ham, der fylder dig med sin ånd. At trække været opmærksomt, er en måde at være sammen med Gud, at lade Ham tage dig ved hånden.
Gud Herren plantede en have i Eden ude mod øst, og der satte han det menneske, han havde formet. (1. Mos 2,8)
Det hebraisk ord for “have” er gannah. Etymologisk betyder det ‘et overdækket og skjult sted’. I bibelsk forstand er haver ofte små aflukker med en mur omkring, steder, hvor du kan være lidt i fred for omgivelserne og finde hvile.
Mange har en bestemt stol, eller et bestemt hjørne af stuen, hvor de tilbringer deres stille-tid med Gud. Så bliver det deres “have”.
Der fortælles om en kvinde, som havde mange børn og aldrig et minut for sig selv, at hun slog forklædet op over hovedet, når hun ville bede. Det blev hendes “have”, og så vidste børnene, at nu skulle de være stille.
Måske har du også en “have”, en slags aflukke, hvor du kan være i fred – alene med Gud?
Loyola Hall, Rainhill, England
Ved aftenstid hørte de Gud Herren gå rundt i haven. Da gemte Adam og hans kvinde sig for Gud Herren mellem havens træer. Gud Herren kaldte på Adam: »Hvor er du?« (1. Mos 3,8-9)
Vi er skabt til at være sammen med Gud. Han ønsker at følges med dig. Derfor kalder han: »Hvor er du?«
Fordi Adam og Eva havde spist af det træ, de ikke kunne tåle at spise af, svarede de ikke, men gemte sig.
Hvad gør du, når Gud kalder?
Hvor er du lige nu?
Hvordan er dit liv?
