Kender du historien bag Valentins Dag, som nogle fejrer hvert år den 14. februar?
Det fortælles, at en præst ved navn Valentin viede nogle kærestepar i hemmelighed. Han kom derfor i fængsel. Her helbredte han fangevogterens datter for blindhedled. Inden han den 14 februar år 269 led martyrdøden ved halshugning, skulle han have efterladt hende en seddel, hvor der stod: “Din Valentin”.
Han blev begravet på en kirkegård på Via Flaminia tæt på Ponte Milvio nord for Rom.
Valentines Dag er de seneste år nået til Danmark. For nogle en kilde til glæde. For andre det modsatte.
Jeg har lyst til at dele en Valentin bøn af den nulevende jesuit Pete Greig (som du kan møde på LECTIO 365).
🕊 I pray today for those in love, those out of love, and those in between. I remember especially those who find themselves a little bit lonelier than normal.
I do not pray today for loved-up couples, exchanging overpriced flowers and foil-wrapped hearts, leaking pheromones like diesel fumes at candlelit dinners. I’m pretty sure, Lord, they will be OK (for now).
Instead, I hereby dedicate this happy-crappy day to all the brave teenagers who dared to send a card (hoping in vain with every fibre of their being for something back). Let them be a little bit more OK because I prayed.
I think of the mother, coping alone, who quietly bought herself flowers yesterday. Let her kids be kind today. Let her teenagers tidy their bedrooms. And if that’s a miracle too far (I realise You’ve got a lot on in the world right now), could they at least initiate a hug at bedtime. And, Lord, let those daffodils she bought herself last longer and shine brighter than those overpriced red roses that also caught her eye.
Finally, I ask You to look upon the elderly gentleman gazing today at a fading sepia photograph in a silver frame of a wedding in another time. Look at him and look with him and be with him in the remembering and the unremembering too. King of Love, on this day named after one of your unmarried saints, embrace the unlovely and the unloving parts of the world and of myself today.
Song of Songs (højsangen), inspire surprising turns of phrase and simple thoughtful acts, scatter sparks and rekindle the fires of romance wherever marriages are mired in the mundane. Melt our tiny, tinny expensive chocolate hearts. And forgive me today, I pray, for this cheap, gaudy, hysterical, isolating thing I have sometimes somehow tried to make of love and of You.
Amen ❤️
I nat drømte jeg, at jeg blev foræret et bur med en svane. Jeg bar buret med svanen ind i en staklade, at solen ikke skulle skade den om dagen og kulden ikke om natten.
Senere gik jeg tilbage for at fodre min svane. Men nu stod den udenfor buret. Jeg tænkte, at jeg jo måtte have den derind igen og så have buret repareret. Men da slog det mig: Hvorfor? Hvorfor skal min svane egentlig være i bur? Og så lod jeg den gå. Og mit hjerte hoppede mit hjerte af glæde, da den vraltede ned mod vandet… 💙
Drømme handler som oftest om os selv, og derfor spørger jeg nu: Hvad er det for en svane, som jeg har buret inde i mit bryst, og som kun venter på at blive sluppet fri?
Måske har du også en stor, hvid, brusende svane i dit bryst, som så inderligt længes efter at luft under vingerne og vand under fødderne…
Stress er en slags vold, vold på tiden. Hvert menneske har sin naturlige rytme. Hvis du vil udvikles fysisk, psykisk og åndeligt, på en harmonisk måde, er det vigtigt, at du indretter dig efter denne rytme. Naturligvis kommer du af og til i situationer, hvor du må øge tempoet. Men normalt bør du være følsom over for din egen rytme.
Et stresset menneske giver aldrig sine handlinger tid til at modnes. Derfor bliver de tomme, uden substans og bærer ingen gode frugter hverken for den, som udfører dem eller for andre. Den stressedes handlinger »kastes ud« med voldsom kraft, mens den, som lever efter sin rytme, lader handlingerne roligt vokse frem af dybet.
Vi har alle mulighed for at bearbejde og overvinde vores tilbøjelighed til stress. Selv om ydre omstændigheder pålægger dig en alt for hurtig rytme, kan du nu og da gøre en om aldrig så lille pause for at samle kræfter og genfinde dig selv, din egen rytme og måske også Gud. Et øjeblik af indre bøn, kortere eller længere, er den allerbedste form for pause. Der genfinder du Skaberens egen rytme!
Naturen kan lære dig meget om respekten for den rette rytme. Hvor stille og fredfyldt vokser ikke kornet på marken, uden hastværk, af indre grokraft! Hvis en plante vil vokse hurtigere end den indre kraft tillader, ville den blive stresset. Men det er en plante aldrig. Det kan ikke lade sig gøre at åbne en blomsterknop med magt. Det ødelægger blomsten. En levende organisme må aldrig forceres frem.
Sådan er det også med dig. Kun ved at følge den takt, som Gud giver, kan du blive det, du er bestemt til at være.
Fra ‘I dag er Guds dag‘ af Wilfrid Stinissen.
Husk lyd!
Jeg filmede dem i forgårs.
Kom til at tænke på dem i dag (2. søndag efter Hellig Tre Konger), da Jesus talte om Levende Vand (Joh 4,10).
Måske har krabberne forstået det bedre end os andre 🤔
Kristusmystik– Jeg lever ikke længere selv; men Kristus lever i mig (Gal 2:20)
23.-27- maj 2022
På Solåsen Pilegrimsgård fordyber vi os hvert år i et emne, som er uundværligt for den, der vil følge andre på deres livs- og trosvej. I år er emnet Kristusmystikkens teologi og praksis.
Åndelige vejledere og andre med interesse for emnet.
Den tyske teolog, Karl Rahner, er kendt for at have sagt, at fremtidens kristen vil være en mystiker, eller slet ikke kristen.
At være mystiker er at leve i et tæt, personligt og intimt venskab med Gud. Det er at åbne alle livets dimensioner for Gud, at bringe hverdagen ind i det hellige og at se alle mennesker som bærere af noget guddommeligt.
For det autonome menneske er dette en stor udfordring. Som moderne mennesker oplevede vi os – indtil coronaen ramte – nærmest som herrer over liv og død. I hvert fald ønsker vi at være herre i vort eget liv. Vi vil selv bestemme. Det giver ikke længere mening at overlade noget til Gud. Sker der mig en uret, går jeg til fagforening, advokat – eller hvem, jeg nu tror, der kan hjælpe. Vi lægger ikke længere vort liv i “Guds hænder”, som generationer før os kunne have udtrykt sig.
Men lur mig, om ikke Karl Rahner vil få ret. Gennem hele historien har mennesker søgt det mystiske liv og afprøvet, hvordan man kan åbne sig for Gud og igennem ham for hele verden. Det viser sig både i den tiltrækning, de østerlandske religioner har, den interesse, der de sidste år er blevet vist den kristne mystik, eksempelvis i pilgrimstraditionen, der på trods af 500 års protestentisk overherredømme er blomstret op igen. Og det vider sig også i den øgede interesse for åndelig vejledning.
Er du som vejleder klædt på til at følge med her?
Igennem fire dage vil vi i en ramme af stilhed og tidebønner fordybe os i, hvad Bibelen, Ignatius af Loyola, Martin Luther, Johannes af Korset, Thérèse af Lisieux m.fl. har at sige os ind i dette.
Der vil således blive
Seminarerne foregår på Solåsens Pilegrimsgård, der er smukt beliggende på et højdedrag med udsigt over Oslofjorden, hvor der også er mulighed for at bade.
Fra Oslo lufthavn er det 5 kvarter med lufthavnsbussen, hvis ikke du vælger at tage toget.
Billigste transport er natbussen fra København tik Oslo, og derefter lokaltog.
Joachim F. Grün, forstander på Solåsens Pilegrimsgård
Inge Merete Gross, præst og åndelig vejleder
Incl alle meterialer, fuld kost og eneværelse 3.900 – 4.900 NOK
– alt efter betalingsevne.
Ankomst første dag kl 13.00-14.00
Afrejse sidste dag kl. 12.30-13.00
Her kan du hente et foreløbigt program.
Hjertelig hilsen
Joachim Grün og Inge merete Gross
Jeg taler ikke med nogen. Kun med min novemberkaktus – og Jesus. Jeg ligger med en halsinfektion, som er gået på stemmebåndene. Jeg kan ikke sige en lyd. Så er det godt at have en novemberkaktus – og Jesus. Vi kan tale sammen uden ord.
Jeg arvede min novemberkaktus fra min mor, da hun døde for snart 28 år siden. Den er tudsegammel, og meget trofast. Den står i vinduet her ved min seng.
Lige nu står den og strutter med bristefærdige knopper og taler om Julens glæde, barnet i krybben – og stjernerne. Vi glæder os sammen!
“Men når det bliverJul”, siger jeg,” så er du blomstret af, og kommer slet ikke med til festen.”- “Det er altid Jul i mit hjerte,” svarer den.
Det er Allehelgen Søndag i dag, den dag hvor vi i kirken i særlig grad mindes vore døde.
Jo ældre vi bliver, des flere døde får vi. For mig er det en rigdom, og hver gang vi synger om ‘Den store hvide flok’ (DDS 571), så ser jeg dem for mig, forrest min far og min mor, så min farmor og farfar, mormor og morfar, mine brødre… og jeg bliver varm om hjertet ❤️
“Her gik de under stor foragt,
men se dem nu i deres pragt
for tronen stå
med kroner på
i himlens præstedragt! …
Tit tårestrøm på kinder flød,
men Gud har dem,
straks de kom hjem,
aftørret på sit skød.”
Og så takker jeg for alt, hvad de har givet mig.
Og når det bliver hverdag, så sidder de på bænken og holder øje med mig, og venter på at tage imod mig, når jeg engang kommer.
Velsignet Alle Helgen!
Kærligheden kan aldrig dø! (1. Kor 13,8a)
Jeg tror, jeg lever,- fordi Gud vil det.
Jeg tror, mit hjerte slår, – fordi Gud ustandseligt blæser sin livsånde ind i mine lunger.
Og når han en dag ikke gør det mere, tror jeg, at Jesus kommer og tager mig i sine arme og bærer mig hjem til sig…
Hvad tror du?
Hilsen
Inge Merete
Kender du det, at din to-do liste er ved at tage livet af dig?