Har du lyst til nogle dage i stilhed i smuk, norsk natur
sammen med Gud – og mig?
Så læs mere HER
4 dages vejledt stille retræte
Vejleder (ud)dannelse
Ignatius’ Åndelige Øvelser (10 dage)
Fuldtegnet – Men du kan komme på venteliste
Denne retræte udgør en trediedel af Ignatius’ Åndelige øvelser, også kaldet 30 dages retræte – eller Exercitier. De resterende 2/3 gennemføres så som retræte i hverdagen med jævnlig vejledning enten i København, Hanstholm – eller over Internettet.
Men du kan også vælge blot at gennemføre retræten som en ordinær 10-dages stilleretræte med daglig vejledning.
Læs mere HER
Diakrisis
5 dages temaretræte for åndelige vejledere og andre interesserede
“Satan selv giver sig jo ud for at være lysets engel,” skriver Paulus til korintherne – og til os (2. Kor 11:14). Hvad betyder det? Det betyder, at det kan være meget vanskeligt selv at afgøre, om det, som kommer til os, kommer fra Gud eller fra hans modstander, løgneren. Det vil sige, om det er sandt eller fake.
Således fortæller Ignatius af Loyola, hvordan en åbenbaring, som han troede var fra Gud, viste sig at være fra den onde. Og ud fra sine erfaringer har han opstillet nogle retningslinjer til at hjælpe os med at skelne, så vi ikke så let lader os føre på vildspor.
Dette er vigtigt! Både i vores eget liv og ikke mindre, hvis vi har påtaget os at vejlede andre.
Rammer
Kurset foregår i retreatramme. Det vil sige i stilhed og med daglige tidebønner, bøn i bevægelse og nadvergudstjeneste ved Joachim Grün, som i år er blevet ordineret. Du får dit eget værelse med toilet og bad på gangen og fuld kost.
Hver dag vil der være undervisning, ved Joachim Grün og mig, og her sætter vi pris på, at alle kommer til orde.
Vi begynder med, hvad Bibelen siger om at skelne ånder og går herfra videre til ørkenfædrene, inden vi fordyber os i Ignatius af Loyola. Vi skal også omkring Johannes af Korset og mystikken. Og endelig skal vi se på, hvad denne skelnen har af betydning for de store valg, vi træffer i vores liv.
Måske har du allerede været med på Retreatskole om at skelne ånder? Da vil jeg blot minde om Ignatius og hans prioritering af gentagelsen. Hvor essentiel den er for yderligere fordybelse.
Træning
For dig, der er på vej til at blive åndelig vejleder, vil der være samtaletræning under supervisión af Joachim Grün.
Er du færdig med din vejleder (ud)dannelse vil der være indføring i kontemplativ kollegial supervisión ved mig, Inge Merete Gross.
Alle andre, dvs ikke-vejledere, kan enten bruge den tid, der er programsat til træning, til egen fordybelse, eller man kan deltage i træningen ved at stille sig til rådighed for de, som er på vej tili at blive åndelig vejledere.
Tilmelding sker på www.Peterstiftelsen.no
Ret til ændringer forbeholdes
Kontakt
Har du spørgsmål så tøv ikke med at sende mig en besked.
Som emne skriver du: Diakrisis.
Du kan læse mere om Retreatskolen HER
Nytår 2025
At fejre nytår er en kunst. Det er at tage Gud på ordet, når han siger: “Se, jeg gør alting nyt!”
Åb 21:5
Du skal stole på, at Gud giver dig nye muligheder, viser nye veje. Ganske vist forbliver du i det ydre i de samme livsbetingelser, du bor i det samme land, med den samme familie. Men det er ikke de ydre omstændigheder, der er afgørende. Det er din indstilling, din måde at reagere på dem.
At Gud lader dig begynde på et nyt år, er en opfordring til fornyelse, både i forhold til Gud – og de mennesker han sender på din vej.
Du er på vej mod et rigere liv!
Wilfrid Stinissen, 1927-2013
Julesorgen…
Jeg hjertets dør vil åbne dig
O Jesus drag dog ind til mig
Ja, ved din nåde lad det ske
At jeg din herlighed må se.
DDS 84,6
…
Sådan sang jeg i adventstiden
Og jeg åbnede og åbnede og åbnede
til mit hjertes dør stød vidåbent
Men kom du?
Glædelig Jul ❤️
Hvad er det, der gør den kristne tro til noget helt særligt? Det er, at Gud for 2000 år siden bøjede sig ned til din og min verden og blev som os.
I alle andre religioner stræber mennesket efter at blive som Gud, renere, frommere, dygtigere. Kun i kristentroen går bevægelsen den modsatte vej. Her giver Gud afkald på sin guddommelighed og bøjer sig ned – for at komme til dig!
November
I aftes sprang den første blomst ud i min mors novemberkaktus.
Nu siger jeg godt nok ‘min mors’. Hun døde i 1994. Det vil sige for 30 år siden. Jeg ved ikke, hvor gammel sådan en november kaktus kan blive.
Gør du?
Den har stået i mit barndomshjem så længe, jeg kan huske.
Da min mor døde, overtog min far den, og siden flyttede den ind hos mig.
I en tid, hvor vores skrald fylder mere og mere. Hvor juleblomsterne ryger ud inden nytår, og mange sommerblomster får lov at dø med frosten, er der noget trygt og stabilt ved at have sådan en plante, som måske er ældre end mig.
Den blir aldrig pottet om. Den får aldrig ny jord. Både sommer og vinter står den nogle gange månedsvis uden én dråbe vand. Men i oktober kommer den hvert år med små, fine knopper. Og i november folder de sig ud i al deres skønhed.
Det er absolut ikke min fortjeneste!
Men den får mig til at tænke på Bjergprædikenen, hvor Jesus siger:
Vær ikke bekymrede…Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig?.. Læg mærke til, hvordan markens liljer gror. De arbejder ikke, de spinder ikke. Og jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som én af dem.
(Matt 6,25ff)
Alle Helgen
Den første søndag i november kalder vi Allehelgen Søndag. Det er en dag hvor vi i kirken i særlig grad mindes vore døde.
Alle søndage har en farve. Og jeg synes, det så fint, at Allehelgen Søndag er hvid. Man kunne måske have troet, at den ville være sort, sorgens farve. Men kun Langfredag er sort. Allehelgen Søndag er hvid ligesom kirkens store højtidsdage, Juledag, Påskedag m.v.
Hvid er kirkens festfarve. Vi klæder jo også vore dåbsbørn, konfirmandinder, brude m.v. i hvidt. Og mændene tager den hvide skjorte på, når det skal være fint.
Men er vore døde da noget at fejre? Noget at feste for?
Ja!
Selvom sorgen kan gøre ondt, og selvom den skal have lov at være der, er det vigtigt, at den ikke tager al pladsen.
Hvad havde du været uden dem, som du har mistet? Måske havde du slet ikke været her.
Der er minder, der gør ondt. Men der er også minder, der gør godt. Allehelgen Søndag er en særlig anledning til at takke for de gaver, som vi har fået igennem de af vore kære, som ikke er iblandt os mere.
🤍
Billedet her under er fra den norske Sjømannskirke i København i dag. Det er antependiet, som hænger – ikke foran alteret, men foran prædikestolen.
Den dominerende farve er hvid.
Midt på tæppet ses i blåt de græske bogstaver, Chi og Rho, som på græsk er de to første bogstaver i Kristus.
Midt i Kristusmonogrammet ses en hvid stjerne, måske julestjernen fra Bethlehem.
⭐️
Og bag monogrammet den gyldne påskesol, som skal minde os om, at døden aldrig er det sidste, men en helt ny begyndelse.
🌞
Kristus opstod fra de døde.
Vi skal opstå fra de døde!
DDS 223,6
❤️
Frans af Asissi, den 4. oktober
Frans af Assisi, er grundlæggeren af Franciskanerordenen. Hans helgendag er 4. oktober. Den nuværende pave, Frans, har taget navn efter ham.
Frans af Assisi er bl.a. kendt for at kunne tale med dyrene og blomsterne.
Men det kan du jo også. De er en del af Guds skaberværk, og i dem kan vi møde Gud.
Hvis ikke du har prøvet, så prøv!
Og du vil opdage, at de svarer dig. På deres måde.
Vi har også overleveret flere bønner af Frans af Asissi.
Bl.a. denne, som jeg har arvet – broderet på en klokkestreng:
Herre, gør mig til et redskab for din fred.
Lad mig bringe kærlighed, hvor hadet råder.
Lad mig bringe tilgivelse, hvor uretten råder.
Lad mig bringe enighed, hvor ufreden råder.
Lad mig bringe sandhed, hvor løgnen råder.
Lad mig bringe tro, hvor tvivlen råder.
Lad mig bringe håb, hvor fortvivlelsen råder.
Lad mig bringe lys, hvor mørket råder.
Lad mig bringe glæde, hvor tristheden råder.
Herre,
lad mig ikke så meget søge at blive trøstet, som at trøste,
ikke så meget at blive forstået, som at forstå,
ikke så meget at blive elsket, som at elske.
For det er ved at give, at man får.
Det er ved at glemme sig selv, at man finder sig selv.
Det er ved at tilgive, at man finder tilgivelse.
Det er ved at dø, at man opstår til evigt liv.
