Udgivet i Skriv en kommentar

Kristi Himmelfart og Jesu genkomst

Om Kristi Himmelfart skriver evangelisten Lukas:
Jesus tog dem med ud af byen, hen i nærheden af Betania, og løftede sine hænder og velsignede dem. Idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og blev båret op til himlen (Luk 24,50f).

Og Lukas fortsætter i Apostlenes Gerninger:
Som de nu stirrede mod himlen, mens Jesus fór bort, se, da stod der to mænd i hvide klæder hos dem. De sagde: »Hvorfor står I og ser op mod himlen, galilæere? Den Jesus, som er blevet taget fra jer op til himlen, skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare op til himlen (ApG 1,10f).

Jeg har ledt og ledt efter et billede af Kristi Himmelfart, som kan illustrere dette, som jeg ser det for mig: Jesus, der strækker sine arme ud imod disciplene, så hans ansigt og arme (og ikke hans fødder) bliver det sidste, de ser af ham.

For netop sådan, siger Lukas, skal vi se Jesus komme igen, med armene strakt ud imod os til velsignelse.

Ofte kaldes den dag, hvor Jesus kommer igen, for dommedag. Måske vil det være mere rigtigt at kalde den Velsignelsens Dag? Jesus siger jo også selv: jeg er ikke kommet for at dømme verden, men for at frelse verden (Joh 12,47).

Glæd dig!

Udgivet i Skriv en kommentar

Hvorfor holder vi Påske?

Ja, hvorfor holder du påske, hvis du gør det?

I går talte jeg med vores yngste barnebarn, Elisabeth på 4 år. Hun havde lige fået påskeferie.

Ved du, hvorfor vi holder Påske? spurgte jeg.

Hun tænkte sig længe om….
Havde de sagt noget om det i børnehaven?
Havde mor eller far sagt noget om det? Eller andre?

Efter lang betænkningstid svarede hun: Nej, det ved jeg ikke.

Men du ved godt, hvorfor vi fejrer Jul?

Ja, det vidste hun godt. Vi fejrer Jul, fordi Jesus blev født.
Og, fortsatte farmor, vi fejrer Påske, fordi selvom de slog ham ihjel, blev han tre dage efter levende igen.

  • Men man kan da ikke blive levende igen, hvis man er død.
  • Jesus kunne. Og han har lovet, at alle, der tror på ham, også skal blive levende igen, når de dør. Men ikke her på jorden. De skal leve sammen med ham – og alle de holder af – i Himlen. Vi holder Påske for at fejre, at livet er stærkere end døden, fordi lyset er stærkere end mørket.
  • Elisabeth nikkede…

    Hvad ville du have svaret dit barnebarn?

Ignatius’ Åndelige Øvelser (10 dage)

Ignatius

Denne retræte udgør en trediedel af den ignatianske 30-dages retræte.

Selv gennemførte jeg Ignatius af Loyolas åndelige øvelser, også kaldet exercitier, på Loyola Hall i Rainhill i England i 2001, og det er det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv.

Siden 2015 har jeg haft den stor glæde en til to gange årligt at tilbyde dem i samarbejde med Joachim Grün på Solåsen Pilegrimsgård.
Fra 2024 har vi desuden Filip Løvgren med i lederteamet.

Om du synes 10 dage er for meget, kan du også søge om blot at være med enten de 5 første eller de 5 sidste dage.

Læs den fulde beskrivelse her: Ignatius’ Åndelige Øvelser

10 dages vejledt stilleretræte

Denne retræte udgør en trediedel af den ignatianske 30-dages retræte.

Selv gennemførte jeg Ignatius af Loyolas åndelige øvelser, også kaldet exercitier, på Loyola Hall i Rainhill i England i 2001, og det er det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv.

Siden 2015 har jeg haft den stor glæde en til to gange årligt at tilbyde dem i samarbejde med Joachim Grün på Solåsen Pilegrimsgård.
Fra 2024 har vi desuden Filip Løvgren med i lederteamet.

Om du synes 10 dage er for meget, kan du også søge om blot at være med enten de 5 første eller de 5 sidste dage.

Læs den fulde beskrivelse her: Ignatius’ Åndelige Øvelser

Udgivet i Skriv en kommentar

Om autoriteter

Sardina

Om vinteren bor vi i Sardina del Norte på Gran Canaria. Om søndagen går vi i den lokale kirke, San Telmo. I dag var evangeliet om Jesus, der uddriver en ond ånd (Mark 1, 21-28).

Selvom jeg efterhånden forstår en del spansk, forstår jeg ikke alt, hvad præsten siger. Men det lysbillede, som kom op på væggen over ham, var i sig selv for mig en prædiken.

Til højre ser vi en dæmon på en talerstol med mange mikrofoner. Og netop sådan er det. De onde ånder taler gerne MEGET højt.
Til venstre ser vi Jesus, som trækker stikket til alle dæmonens mikrofoner.
Ovenover står der: Han talte med AUTORITET og uddrev dæmoner.

Og det blev for mig spørgsmålet i dag:
Hvem har autoriteten i mit liv?
Er det de onde ånder, som råber højt?
Eller lader jeg Jesus lukke munden på dem?

At tro, at jeg selv er herre i mit liv, ville være for naivt.
Men jeg har forhåbentlig indflydelse på, hvem jeg giver taleret.

Udgivet i Skriv en kommentar

Om at gå i kirke…

En mand, som gik i kirke hver søndag (det kunne have været mig) blev engang spurgt: “Er du virkelig så from, at det er nødvendigt, at gå i kirke hver søndag?”

“Nej,” svarede han, “jeg er så stor og glemsom en synder, at det er nødvendigt at komme derhen hver uge – mindst!”

Om vinteren bor vi i Sardina del Norte på nordvestlige hjørne af Gran Canaria. Det er en lille fiskerby, hvor der stort set kun tales spansk. Der er nadvergudstjeneste i kirken hver søndag kl. 10 og hver torsdag kl 19.

Selvom jeg træner flittigt med det spanske, er det meget lidt af det, som jeg forstår. Og præsten forstår ikke engelsk. Alligevel er det nødvendigt at komme der hen. Selvom Gud er over alt, er han alligevel på en særlig måde i kirken – og ikke mindst i nadveren.

Jeg mærker det, når jeg går derfra. Jeg er blevet et nyt menneske. Det holder så desværre ikke så længe. Så må jeg derhen igen…

10 dages vejledt stilleretræte

Denne retræte udgør en trediedel af den ignatianske 30-dages retræte.

Selv gennemførte jeg Ignatius af Loyolas åndelige øvelser, også kaldet exercitier, på Loyola Hall i Rainhill i England i 2001, og det er det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv.

Siden 2015 har jeg haft den stor glæde en til to gange årligt at tilbyde dem i samarbejde med Joachim Grün på Solåsen Pilegrimsgård.
Fra 2024 har vi desuden Filip Løvgren med i lederteamet.

Læs den fulde beskrivelse her: Ignatius’ Åndelige Øvelser

Skriftemålets Velsignelser

Jesus blæste sin ånde i dem og sagde: »Modtag Helligånden! Forlader I nogen deres synder, er de dem forladt, nægter I at forlade nogen deres synder, er de ikke forladt.« (Joh 20:22f)

 

 

På Solåsen Pilegrimsgård fordyber vi os hvert år i et emne, som er uundværligt for den, der vil følge andre på deres livs- og trosvej. I år er hovedemnet skriftemålets teologi og praksis.

For hvem?

Åndelige vejledere og andre med interesse for emnet.

Indhold

Da Martin Luther reformerede kirken, beholdt han længe tre sakramenter: Dåb, nadver og skriftemål. Han anså disse tre som helt nødvendige nådemidler. Men kun de to kunne opfylde begge kriterierne for et sakramente, at de er indstiftet af Jesus og indeholder et fysisk, konkret element. Alle tre er indstiftet af Jesus. Dåben indeholder desuden vand, nadveren vin og brød. Men skriftemålet har ikke på samme måde et fysisk element, og derfor blev det ikke ét af vore sakramenter i den lutherske kirke.

Det betød ikke, at skriftemålet blev afskaffet. Tværtimod. Luther var meget tydelig på, at det ikke kan undværes, og han fortsatte selv med at skrifte hele livet. Bag i Den Danske Salmebog kan du også stadig finde ritualer til det. Men hvor meget bliver de brugt? Jeg lærte ikke noget om skriftemål på universitetet, da jeg læste teologi. Heller ikke på min master i sjælesorg, eller de øvrige kurser, jeg senere har suppleret min uddannelse med. Først da jeg selv gik til skrifte, gik det op for mig, hvilken velsignelse, der er.

Uden en basal viden om og erfaring med skriftemålet, mener jeg ikke, man er klædt godt nok på som åndelig vejleder, og derfor bliver dette hovedtemaet i 2023.

Desuden vil vi gennemgå og diskutere de etiske retningslinjer – ikke blot for skriftemål – men for åndelig vejledning i det hele taget.

Form

Seminaret afholdes i retræteramme. Det betyder bl.a., at der udenfor foredrag og undervisning vil være stilhed.

Dagene vil således veksle mellem:

  • Undervisning i form af foredrag med efterfølgende samtale.
  • Samtaletræning for kommende ignatianske vejledere.
  • Mulighed for at modtage åndelig vejledning i disse træningsgruppergrupper.
  • Kontemplativ kollegial supervision for praktiserende ignatianske vejleder.
  • 4 daglige tidebønner: morgenbøn i bevægelse, kontemplativ middagsbøn, meditativ nadvergudstjeneste og kompletorium.
  • Tid til egen bøn og fordybelse.

Hvor?

Seminarerne foregår på Solåsens Pilegrimsgård, der er smukt beliggende på et højdedrag med udsigt over Oslofjorden, hvor der også er mulighed for at bade.
Fra Oslo lufthavn er det 5 kvarter med lufthavnsbussen, hvis ikke du vælger at tage toget.
Billigste transport er natbussen fra København tik Oslo, og derefter lokaltog.

Undervisere

Joachim F. Grün, forstander på Solåsens Pilegrimsgård
Inge Merete Gross, præst og åndelig vejleder

Pris

Incl alle meterialer, fuld kost og eneværelse 4.500-5.500 NOK
– alt efter betalingsevne.

Ankomst og afrejse

Ankomst første dag kl 14.00
Afrejse sidste dag    kl. 11.00

Foreløbigt program

Skriftemål 2024- program

Tilmelding

www.Peterstiftelsen.no

Har du spørgsmål?

    Udgivet i Skriv en kommentar

    Glædelig Jul ⭐️

    Alle religioner handler om, at mennesket skal forbedre sig, blive dygtigere, stærkere, større, – stræbe efter at nå op til sin gud.
    Men for os kristne er det anderledes. Her er det ikke os, der skal nå op til Gud. Nej. Den kristne Gud gjorde sig lille bitte og kom ned til os. Han blev som én af os, for at møde os, der hvor vi er. Og sådan som vi er.

    Han kom for at møde dig.
    Ikke på næste fredag, når du har forbedret dig.
    Men i dag!
    Lige nu!
    Hvordan vil du tage imod Ham?