10 dages vejledt stilleretræte

Denne retræte udgør en trediedel af den ignatianske 30-dages retræte.

Selv gennemførte jeg Ignatius af Loyolas åndelige øvelser, også kaldet exercitier, på Loyola Hall i Rainhill i England i 2001, og det er det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv.

Siden 2015 har jeg haft den stor glæde en til to gange årligt at tilbyde dem i samarbejde med Joachim Grün på Solåsen Pilegrimsgård.
Fra 2024 har vi desuden Filip Løvgren med i lederteamet.

Læs den fulde beskrivelse her: Ignatius’ Åndelige Øvelser

Skriftemålets Velsignelser

Jesus blæste sin ånde i dem og sagde: »Modtag Helligånden! Forlader I nogen deres synder, er de dem forladt, nægter I at forlade nogen deres synder, er de ikke forladt.« (Joh 20:22f)

 

 

På Solåsen Pilegrimsgård fordyber vi os hvert år i et emne, som er uundværligt for den, der vil følge andre på deres livs- og trosvej. I år er hovedemnet skriftemålets teologi og praksis.

For hvem?

Åndelige vejledere og andre med interesse for emnet.

Indhold

Da Martin Luther reformerede kirken, beholdt han længe tre sakramenter: Dåb, nadver og skriftemål. Han anså disse tre som helt nødvendige nådemidler. Men kun de to kunne opfylde begge kriterierne for et sakramente, at de er indstiftet af Jesus og indeholder et fysisk, konkret element. Alle tre er indstiftet af Jesus. Dåben indeholder desuden vand, nadveren vin og brød. Men skriftemålet har ikke på samme måde et fysisk element, og derfor blev det ikke ét af vore sakramenter i den lutherske kirke.

Det betød ikke, at skriftemålet blev afskaffet. Tværtimod. Luther var meget tydelig på, at det ikke kan undværes, og han fortsatte selv med at skrifte hele livet. Bag i Den Danske Salmebog kan du også stadig finde ritualer til det. Men hvor meget bliver de brugt? Jeg lærte ikke noget om skriftemål på universitetet, da jeg læste teologi. Heller ikke på min master i sjælesorg, eller de øvrige kurser, jeg senere har suppleret min uddannelse med. Først da jeg selv gik til skrifte, gik det op for mig, hvilken velsignelse, der er.

Uden en basal viden om og erfaring med skriftemålet, mener jeg ikke, man er klædt godt nok på som åndelig vejleder, og derfor bliver dette hovedtemaet i 2023.

Desuden vil vi gennemgå og diskutere de etiske retningslinjer – ikke blot for skriftemål – men for åndelig vejledning i det hele taget.

Form

Seminaret afholdes i retræteramme. Det betyder bl.a., at der udenfor foredrag og undervisning vil være stilhed.

Dagene vil således veksle mellem:

  • Undervisning i form af foredrag med efterfølgende samtale.
  • Samtaletræning for kommende ignatianske vejledere.
  • Mulighed for at modtage åndelig vejledning i disse træningsgruppergrupper.
  • Kontemplativ kollegial supervision for praktiserende ignatianske vejleder.
  • 4 daglige tidebønner: morgenbøn i bevægelse, kontemplativ middagsbøn, meditativ nadvergudstjeneste og kompletorium.
  • Tid til egen bøn og fordybelse.

Hvor?

Seminarerne foregår på Solåsens Pilegrimsgård, der er smukt beliggende på et højdedrag med udsigt over Oslofjorden, hvor der også er mulighed for at bade.
Fra Oslo lufthavn er det 5 kvarter med lufthavnsbussen, hvis ikke du vælger at tage toget.
Billigste transport er natbussen fra København tik Oslo, og derefter lokaltog.

Undervisere

Joachim F. Grün, forstander på Solåsens Pilegrimsgård
Inge Merete Gross, præst og åndelig vejleder

Pris

Incl alle meterialer, fuld kost og eneværelse 4.500-5.500 NOK
– alt efter betalingsevne.

Ankomst og afrejse

Ankomst første dag kl 14.00
Afrejse sidste dag    kl. 11.00

Foreløbigt program

Skriftemål 2024- program

Tilmelding

www.Peterstiftelsen.no

Har du spørgsmål?

    Udgivet i af — Skriv en kommentar

    Glædelig Jul ⭐️

    Alle religioner handler om, at mennesket skal forbedre sig, blive dygtigere, stærkere, større, – stræbe efter at nå op til sin gud.
    Men for os kristne er det anderledes. Her er det ikke os, der skal nå op til Gud. Nej. Den kristne Gud gjorde sig lille bitte og kom ned til os. Han blev som én af os, for at møde os, der hvor vi er. Og sådan som vi er.

    Han kom for at møde dig.
    Ikke på næste fredag, når du har forbedret dig.
    Men i dag!
    Lige nu!
    Hvordan vil du tage imod Ham?

    Udgivet i af — Skriv en kommentar

    Johannes af Korset

    Johannes af Korset er én af mine læremestre. Han døde den 14. dec. 1591. Helgener fejres gerne på deres dødsdag, den dag de trådte ind i Himlen.

    På et tidspunkt var Johannes i ni måneder spærret inde i en lille bitte celle uden lys, et tidligere latrin. Her blev han – af sine egne – udsat for fysisk og psykisk tortur.
    Og her skrev han sine første digte – fyldt af lys og kærlighed.

    Fra Johannes ved vi, at mørke ikke nødvendigvis er et negativt ord.
    Det er i jordens mørke, at kornet spirer og gror.
    Det er i livmoderens mørke, at børn undfanges.
    Og det var i nattens mørke, før solen stod op, at Jesus opstod fra de døde.

    Store ting sker ofte i mørke.
    Og for at få vores fulde opmærksomhed, inviterer Gud os nogle gange ind i mørket – eller ud i ørkenen.

    “Ud i den lykkeligey nat,
    hemmeligt så ingen så mig,
    og selv så jeg intet,
    det eneste, som ledte mig,
    var det lys, der brændte i mit hjerte.”

    Den Dunkle Nat, 3.

    Udgivet i af — Skriv en kommentar

    Guds Rige

    Jesus taler ofte om Guds rige – eller Himmeriget. Det får os måske til at tænke på Himlen, hvor vi engang skal se Gud. Men når Jesus taler om Guds rige, har det også med dette liv at gøre. Guds Rige er ikke et sted, det er en tilstand. Det er, når Gud får lov at regere over mennesket og hele skabningen, – siger Wilfrid Stinissen.

    Hvis Gud får lov at gøre, hvad Han vil i dig. Hvis der ikke længere findes nogen modstand imod Ham i dig, da lever du i Guds Rige.

    Udgivet i af — Skriv en kommentar

    Dødens kys ❤️

    Vi har været på Hjerteforeningens livredderkursus. Vi syntes, at vi i vores alder burde kunne det dér, hvis nu én af os falder om. De fleste hjertestop sker jo i hjemmet.

    Det var et godt kursus. Jeg kan kun anbefale det. Vi fik både lært at give hjertemassage, kunstigt åndedræt og støde med hjertestarter.

    Da vi kom hjem, fik vi desuden en vigtig snak med hinanden. Men her blev vi faktisk enige om, at hvis én af os falder om med et hjertestop, så vil vi prøve at glemme alt det dér og bare tage det helt roligt, bede en bøn – og måske lyse velsignelsen.

    Selvom flere og flere overlever med hjertemassage og stød, har jeg ikke set statistik over, hvor mange af disse overlevende, der vender tilbage til det liv, de havde inden.

    Desuden fortælles det ifølge jødisk overlevering, at Moses døde under et kys fra Gud (5. Mos 34,5).
    Tænk, hvis det også er sådan, vi skal dø? Hvem har lyst til at blive taget ud af Guds favn for at blive stødt tilbage til jordelivet?

    Da bliver nåden tid og stund mig sød og lystelig,
    til du mig kysser med din mund og tager hjem til dig.
    DDS 217,2

    Udgivet i af — Skriv en kommentar

    Kære premierminister Netanyahu

    “Den fremmede må du ikke udnytte eller undertrykke. I var jo selv fremmede i Ægypten.
    Enken og den faderløse må I ikke behandle hårdt. Hvis du alligevel gør det, vil jeg høre, når de råber til mig, og da flammer min vrede op, og jeg dræber jer med sværd, så jeres koner bliver enker og jeres børn faderløse.”
    (2. Mos 22,20-23)

    Sådan står der i 2. Mosebog, én af dine og mine hellige bøger. Var det måske netop det, vi var vidne til den 7. oktober?
    At palæstinenserne er blevet behandlet så hårdt, så Guds vrede til sidst er flammet op? At Gud har hørt deres råb og har grebet ind?

    Jesus, som du ikke anser som Messias (men det gør jeg), opfordrer til at vende den anden kind til, når vi angribes. Det er lettere sagt end gjort. Men sikkert er det, at når vold besvares med vold, så eskalerer ondskaben, indtil den er helt ud af kontrol.

    Måske var det det Jesus tænkte på, da han forudså hele jordens udslettelse?

    Du, Netanyahu, har våbnene til at gøre det. Er det det hele verden nu er vidne til? Din opfyldelse af Jesu profeti?
    Jf. Matt 24,15ff.

    Udgivet i af — Skriv en kommentar

    Krig

    Vi lever i en tid, hvor krige raser om ørene på os. Det er ikke noget nyt. Lige siden Kain slog sin bror Abel ihjel (1. Mos 4), har der været krig på jorden. Det var der også, da Jesus levede her. Endda netop dér, hvor vi nu senest er blevet vidner til krigens rædsler.

    På Jesu tid var Israel besat af romerne.
    Folket troede, at nu kom han, som ville befri dem.
    Jesus sagde jo selv, at han var kommet for at

    ‘bringe godt budskab til fattige,
    udråbe frigivelse for fanger…
    og for at sætte undertrykte i frihed (Luk 4,18).

    Men Jesus rejste ikke nogen hær. Tværtimod. Han svarede ikke igen mod romerne. Det var en helt anden frihed, han talte om. Det var hjertets frihed.

    Men skal man ikke støtte den forurettede, den angrebne?
    Selvfølgelig skal man det.
    Sørgsmålet er blot, hvordan man gør det bedst.

    Vi har valgt at støtte med krigsmateriel og dødsmaskiner for svimlende summer. Mindsker det lidelserne? Bringer det krigen til ophør? Ser vi ikke blot, hvordan det hele eskalerer om ørene på os?

    Når jeg skriver dette, er det ikke, fordi jeg har løsningen. Men jeg ønsker at stille spørgsmålstegn ved, om vi bidrager til krigens og lidelsernes afslutning ved at fodre den part, vi føler mest sympati for med våben og ammunition? Ser vi ikke tværtimod, hvordan død og ødelæggelse eskalerer? Hvordan volden og ondskaben til stadighed bliver mere raffineret og satanisk?

    Som sagt: Jeg har ikke løsningen. Men første skridt er måske at overveje, om vi er på rette vej?

    Egen Retræte

    Ingen kan vejlede andre uden selv at være i vejledning.
    Ingen kan lede retræte uden selv at være i retræte.
    Ingen kan være kanal for Gud, uden selv at være i dialog med Gud

    Fra 1. til 16 august, er jeg derfor uden for al menneskelig rækkevidde.